Denne artikel indeholder
Oversigt
Nyheder i Office Word 2007
Med Office Word 2007 kan du oprette dokumenter med rigtigt flot udseende hurtigere og lettere end nogen sinde før. Med Microsoft Office Fluent-brugergrænsefladen får du de værktøjer, du har brug for, når du har brug for dem. Nye værktøjer til tekstredigering og oprettelse af diagrammer giver visuelt effektive resultater, uden at du behøver bruge en masse tid på at formatere dokumenter.
Hvem kan bruge Office Word 2007?
Office Word 2007 er til brugere, der vil oprette og dele dokumenter. Brugerne vil drage fordel af forbedringerne i redigerings- og formateringsfunktionerne, nye diagramværktøjer, nye SmartArt-værktøjer, Office Fluent-brugergrænsefladen og mange andre funktioner. Et nyt blogværktøj er blevet tilføjet i Office Word 2007 til at hjælpe brugere med at oprette og styre blogaktiviteter vha. det omfattende redigeringsmiljø. Der er mange nye funktioner i Office Word 2007, der forbedrer oplevelsen med dokumentoprettelse for alle.
Hvorfor bør organisationer og grupper overveje at bruge Office Word 2007?
Med Office Word 2007 kan der oprettes dokumenter med rigtigt flot udseende hurtigere end nogen sinde før. Brug Office Word 2007 til at:
- Oprette flotte dokumenter med de nye brugervenlige værktøjer til diagrammer og sidelayout, Referencegenerator, Ligningsgenerator og mange andre nye redigeringsfunktioner.
- Dele dokumenter med andre brugere ved at konvertere dokumenterne til PDF- (Portable Document Format) eller XPS-filer (XML Paper Specification) eller ved at starte en arbejdsproces til gennemsyn og godkendelse direkte fra Office Word 2007.1
- Fjerne følsomme eller personlige oplysninger fra dokumenter, herunder kommentarer, registrerede ændringer, skjult tekst og andre oplysninger.
- Hjælpe med at beskytte dokumenter ved at anvende en digital signatur eller ved at markere dem som færdige, så yderligere ændringer forhindres.
Hvilke måder kan grupper og organisationer typisk bruge Office Word 2007 på?
Office Word 2007 kan stadig bruges som arbejdshesten til dokumentoprettelse, men det kan lige så godt bruges til mere avancerede situationer, der kræver mange menneskers samarbejde. Ved brug af Office Word 2007 kan:
- En sekretariatsafdeling oprette og indføre strukturerede dokumentskabeloner, der sikrer et ensartet udseende af virksomhedens dokumenter, samt at logo m.v. anvendes korrekt.
- En udvikler bruge XML-integrationsfunktionerne til at integrere direkte XML-datakilder i dokumenter, så enhver ny version af et dokument altid indeholder de nyeste oplysninger.
- Enhver informationsmedarbejder hurtigt samle dokumenter fra bibliotekerne med foruddefinerede dokumentdele, så vedkommende slipper for at oprette indholdet igen og igen.
- Enhver informationsmedarbejder oprette og styre blogindtastninger for sine foretrukne blogkonti fra Office Word 2007.
Hvor kan jeg finde oplysninger om Microsoft Office til Macintosh?
Du kan finde oplysninger om Macintosh-produkter og -support på Microsoft Mactopia.
Hvordan adskiller Microsoft Works sig fra Microsoft Office?
Microsoft Works er målrettet mod hjemmebrugere, der ønsker et grundlæggende, opgaveorienteret værktøj. Works-programpakken indeholder skabeloner, der er designet til personlig brug, f.eks. kort, invitationer, løbesedler og privatbudgetter. I modsætning dertil indeholder Microsoft Office værktøjer til produktivitet og samarbejde, der kan bruges af virksomheds- og hjemmebrugere.
Tilbage til toppen
Priser og bestilling
Hvad koster Office Word 2007?
Du kan finde oplysninger om priser og licenser på siden Office Word 2007.
Følger Office Word 2007 med Microsoft Office 2007-pakkerne?
Ja. Du kan finde oplysninger om pakkerne på siden Microsoft Office 2007-pakker.
Kan jeg prøve Office Word 2007?
Du kan hente en gratis prøveversion af Office Word 2007 (som en del af Office Professional 2007). Eller du kan prøve Office Word 2007 i din webbrowser via en onlinetestkørsel af 2007 Microsoft Office-systemet.
Hvordan passer Office Word 2007 sammen med de andre programmer i Microsoft Office-systemet?
Microsoft Office-systemet indeholder et sæt programmer, hvorfra du kan vælge det, der passer bedst til virksomheden. Office Word 2007 kan bruges som grænsefladen til effektiv indsamling af oplysninger. Microsoft Office Excel 2007 er et regnearksprogram, der kan bruges til at analysere numeriske data. Microsoft Office Access 2007 er et program til databasestyring, som kan bruges til at lagre oplysninger og oprette rapporter. Brug Microsoft Office PowerPoint 2007 til at præsentere oplysninger grafisk.
Tilbage til toppen
Integration og kompatibilitet
Hvad er systemkravene til Office Word 2007?
Se systemkravene til Office Word 2007.
Er Office Word 2007-filer bagudkompatible?
Office Word 2007 indeholder understøttelse af de nye Ecma Office Open XML-formater, der er kompakte, robuste filformater designet til forbedret integration med eksterne datakilder og systemer. Ecma Office Open XML-formater er kompatible med Microsoft Office 2003, Microsoft Office XP og Microsoft Office 2000 ved tilføjelse af et program til konvertering af filformater, der er tilgængeligt fra Microsoft Office Online og Microsoft Update. Brugere af Microsoft Office 2003, Office XP og Office 2000 kan åbne, redigere og gemme filer vha. de nye Office XML-formater.
Hvorfor har Office Word 2007 et nyt filformat?
Office Word 2007 introducerer et nyt filformat, der tager højde for en række vigtige elementer. Filstørrelsen for dokumenter, der gemmes i det nye format, er væsentligt mindre end med de tidligere Microsoft Office-filformater (.doc og .dot). På grund af måden data gemmes på i dokumenterne, er gendannelse af ødelagte eller beskadigede filer blevet forbedret væsentligt. Desuden kan udviklere lettere opbygge løsninger, der indeholder Word-dokumentindhold og metadata, fordi filformatet er baseret på XML med en åben gratis licens.
Tilbage til toppen
Integration af Office Word 2007 og 2007 Microsoft Office system
Hvordan integreres Office Word 2007 med Microsoft Office SharePoint Server 2007?
Når Office Word 2007 kombineres med Office SharePoint Server 2007, giver det effektiv funktionalitet til at oprette og styre arbejdsprocesser til gennemsyn og godkendelse af dokumenter samt andre typer arbejdsprocesser, der kan defineres. Office SharePoint Server 2007 sørger for de administrative opgaver for arbejdsprocessen, så Office Word 2007 kan anvende resultaterne og fuldføre processerne. Organisationer kan automatisk tildele dokumentpolitikker til nyoprettede Word-dokumenter, uden at brugerne behøver foretage sig noget.
Hvordan fungerer Office Word 2007 sammen med Microsoft Windows SharePoint Services-teknologi?
Ved brug af samarbejdsfunktionerne i Windows SharePoint Services-teknologien kan organisationer gøre det lettere for medarbejderne at oprette og administrere omfattende websteder, hvor der kan samarbejdes om dokumenter, projekter og opgaver. Disse websteder kan arrangeres, findes og bruges i hele organisationen. Funktioner til versionsstyring af dokumenter, ind- og udtjekning, præsentationsprofilering og udgivelse kan forbedre informationsstrømmen. Intranet og ekstranet kan tilpasses og gøres personlige ved brug af avancerede funktioner til brugerprofilering. Office Word 2007 kan bruges til at oprette og styre blogindtastninger, der findes i Windows SharePoint Services-miljøet.
Hvilke fordele giver Microsoft Windows Server 2003 i 2007 Microsoft Office-programpakkerne?
Windows Server 2003 er grundlaget for en integreret infrastruktur. Ved tilføjelse af styrken af intelligente klienter og samarbejdsservere får du lettere, mere sikker og mere pålidelig adgang til egne og delte oplysninger, inklusive gruppedokumenter. Windows Server 2003 og Windows SharePoint Services kan f.eks. sammen hjælpe team med at samarbejde gennem websteder til teamsamarbejde. Tilsvarende kan du med Microsoft Windows RMS (Rights Management Services) til Windows Server 2003 implementere IRM-teknologier (Information Rights Management), der introduceres i 2007 Microsoft Office-programpakkerne. IRM kan hjælpe med at forhindre, at følsomme dokumenter og e-mail-meddelelser videresendes, redigeres eller kopieres af uautoriserede personer.
Hvad er XML, og hvad har det med Office Word 2007 at gøre?
XML er et åbent industristandardsprog til at strukturere og lagre data. Når data er i XML, betyder det, at oplysningerne er transportable og let kan deles og bruges igen. Office Word 2007 understøtter XML på mange måder. Det nye standardfilformat i Word er Open XML-formaterne, som er kompakte, robuste filformater baseret på XML. Open XML-formaterne i Office Word, Excel og PowerPoint 2007 giver en væsentlig reduktion i dokumentstørrelsen, forbedret datagendannelse for ødelagte dokumenter og integration med eksterne systemer og direkte datakilder. Med Office Word 2007 kan du også oprette og anvende strukturerede dokumentskabeloner, der integrerer brugerdefinerede XML-oplysninger med andet indhold. Ved at oprette indholdsbindinger kan du sammenkæde data i et Word-dokument med en ekstern datakilde.
1 Du kan kun gemme som en PDF- eller XPS-fil fra et program i 2007 Microsoft Office-systemet, efter at du har installeret et tilføjelsesprogram. Yderligere oplysninger finder du i Installere og bruge et PDF- eller XPS-tilføjelsesprogram.
Tilbage til toppen