Skjule eller udvide dele af et dokument

Når du arbejder på et langt og kompliceret dokument, kan du skjule alt andet end den del, du vil fokusere på. Eller, hvis du er bange for at overdænge dine læsere med for mange oplysninger, kan du vise resumeer og lade læserne selv vælge, om de vil åbne resumeet og læse detaljerne.

Muligheden for at skjule og udvide indhold i dokumentet afhænger af dokumentets dispositionsniveau. Du kan hurtigt tilføje et dispositionsniveau og gøre det muligt at skjule dele af dokumentet ved at tilføje en overskrift vha. indbyggede typografier i Word.

Overskrift 1

Når du har anvendt en overskriftstypografi, får du vist en lille trekant, når du holder markøren over overskriften. Klik på trekanten for at skjule brødteksten og underoverskrifterne under den.

Overskrift, som kan skjules

 Tip!    Hvis du arbejder på en enhed med berøringsskærm, skal du trykke for at anbringe markøren i overskriften og få vist trekanten.

Klik på trekanten igen for at udvide denne del af dokumentet.

Hvis du vil skjule eller udvide alle overskrifterne i dokumentet, skal du højreklikke på overskriften og klikke på Vis/skjull > Udvid alle overskrifter eller Skjul alle overskrifter.

Højreklikmenu

Når du lukker et dokument og åbner det igen, vil overskrifterne være udvidet som standard. Hvis du vil have dokumentet til at åbne med skjulte overskrifter, skal du følge disse trin.

  1. Anbring markøren i overskriften.
  2. Klik på dialogboksstarteren i gruppen Afsnit under fanen Hjem.
    Dialogboksstarteren Afsnit
  3. Klik på afkrydsningsfeltet ud for Skjult som standard i dialogboksen Afsnit.
    Dialogboksen Afsnit
  4. Klik på OK.
 
 
Gælder for:
Word 2013