Oversigt: Placering af Word 2003-kommandoer i Word 2007

Denne artikel er en introduktion til de grundlæggende elementer i den nye Microsoft Office Fluent-brugergrænseflade i Microsoft Office Word 2007. Den indeholder også en liste over kommandoer i Word 2003, som du måske allerede er fortrolig med, og som viser, hvordan du opnår de samme resultater i Office Word 2007.

 Vigtigt!   Artiklen er udformet alene som et hurtigt opslagsværktøj og er ikke beregnet til undervisningsformål.

Denne artikel indeholder


Introduktion til den nye grænseflade

I Office Word 2007 erstatter den nye Office Fluent-brugergrænseflade menuer, værktøjslinjer og de fleste opgaveruder fra de tidligere versioner med én mekanisme, som er enkel og brugervenlig. Den nye Office Fluent-brugergrænseflade er udformet, så den hjælper dig med at være mere produktiv i Word, finde de rigtige funktioner til forskellige opgaver, opdage nye funktioner og være mere effektiv.

Denne artikel er beregnet for erfarne brugere af Word 2003 – Help desk-personale, it-medarbejdere og andre, der allerede kender brugergrænsefladen i Word 2003 – som ønsker at finde velkendte kommandoer hurtigt i Office Word 2007.

Office Fluent-brugergrænseflade

Den primære placering af menuer og værktøjslinjer i Office Word 2007 er båndet, en Office Fluent-brugergrænseflade-komponent. Båndet, der er designet til nem søgning, består af faner, som er organiseret omkring specifikke scenarier eller objekter. Kontrolelementerne under hver fane er yderligere inddelt i flere grupper. På Office Fluent-båndet kan der arbejdes med mere omfattende indhold end menuer og værktøjslinjer, herunder knapper, gallerier og dialogboksindhold.


Billede af fanen Startside i Word

Billedtekst 1 Faner er opgaveorienterede.
Billedtekst 2 Grupper under hver fane opdeler en opgave i underopgaver.
Billedtekst 3 Kommandoknapper i hver gruppe udfører en kommando eller viser en menu med kommandoer.

Faner, der kun vises, når du har brug for dem

Ud over de standardfaner, der vises på båndet, når du starter Office Word 2007, findes der to andre typer faner, som kun vises, når de skal bruges til den type opgave, du aktuelt udfører.

Kontekstværktøjer     Kontekstværktøjer sætter dig i stand til at arbejde med noget, som du vælger på siden, f.eks. en tabel, et billede eller en tegning. Når du klikker på elementet, vises et relevant sæt "kontekstværktøjer" i en fremhævet farve ud for standardfanerne.


Kontekstværktøjer og fremhævning

Billedtekst 1 Marker et element i dokumentet.
Billedtekst 2 Navnet på kontekstværktøjerne vises i en fremhævet farve, og kontekstfanerne vises ud for standardfanerne.
Billedtekst 3 Kontekstfanerne indeholder kontrolelementer til arbejdet med det valgte element.

Programfaner     Programfaner erstatter standardfanerne, når du skifter til visse tilstande eller visninger, f.eks. Vis udskrift.

Vis udskrift

Menuer, værktøjslinjer og andre velkendte elementer

Ud over faner, grupper og kommandoer anvendes der i Office Word 2007 andre elementer, du kan bruge, når du skal løse dine opgaver. Følgende elementer minder mere om de menuer og værktøjslinjer, du allerede kender fra tidligere versioner af Word.

Microsoft Office-knap Knapflade      Denne knap er placeret i øverste venstre hjørne af Word-vinduet og åbner denne menu.

Knap i Word 2003

Værktøjslinjen Hurtig adgang     Værktøjslinjen Hurtig adgang er som standard placeret øverst i Word-vinduet og giver hurtig adgang til værktøjer, du ofte anvender. Du kan tilpasse værktøjslinjen Hurtig adgang ved at føje kommandoer til den.

Værktøjslinjen Hurtig adgang

Dialogboksstartere     Dialogboksstartere er små udvidelsesikoner, som vises i nogle grupper. Når du klikker på en dialogboksstarter, åbnes en relateret dialogboks eller opgaverude med yderligere indstillinger for gruppen.

Dialogboksstarter

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Føje kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang

Nogle Word 2003-kommandoer er kun tilgængelige i Office Word 2007 fra listen over alle kommandoer i dialogboksen Word-indstillinger. Hvis du vil bruge disse kommandoer i Office Word 2007, skal du først føje dem til værktøjslinjen Hurtig adgang ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Klik på Microsoft Office-knappenKnapflade, og klik derefter på Word-indstillinger.
  2. Klik på Tilpas på listen til venstre.
  3. Klik på Alle kommandoer på rullelisten Vælg kommandoer fra.

Liste over alle kommandoer

  1. Vælg Til alle dokumenter (standard) eller et bestemt dokument i boksen Tilpas værktøjslinjen Hurtig adgang.
  2. Klik på den kommando, du vil tilføje, og klik derefter på Tilføj.

Gentag dette for hver kommando, du vil tilføje.

  1. Klik på pileknapperne Flyt op og Flyt ned for at arrangere kommandoerne i den rækkefølge, de skal vises i på værktøjslinjen Hurtig adgang.
  2. Klik på OK.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Nye placeringer af velkendte kommandoer

Hvis du vil finde placeringen af menu- og værktøjslinjekommandoer i Office Word 2007, skal du åbne projektmappen med afbildning af båndet i Word. Vejledningen på den første fane indeholder tip til at tilpasse, finde og udskrive data.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Word 2007