Oprette eller opdatere en indholdsfortegnelse

Du kan oprette en indholdsfortegnelse ved at anvende overskriftstypografier, f.eks. Overskrift 1, Overskrift 2 og Overskrift 3, til den tekst, du vil have med i indholdsfortegnelsen. Med Microsoft Word kan du søge efter overskrifterne og derefter indsætte indholdsfortegnelsen i dokumentet.

Når du opretter en indholdsfortegnelse på denne måde, kan du opdatere den automatisk, hvis du ændrer i dokumentet.

Microsoft Word 2010 indeholder et galleri med typografier til automatiske indholdsfortegnelser. Markér indgangene til indholdsfortegnelsen, og klik på den ønskede typografi i galleriet.

Du kan også oprette en brugerdefineret indholdsfortegnelse med de indstillinger, du vælger, og eventuelle brugerdefinerede typografier, du har anvendt, ved hjælp af dialogboksen Indholdsfortegnelse.

Eller du kan skrive en indholdsfortegnelse manuelt.

 Bemærk!   I denne artikel forklares det, hvordan du tilføjer en indholdsfortegnelse. Artiklen omhandler ikke citatsamlinger eller figurtabeller.

Hvad vil du foretage dig?


Skrive en indholdsfortegnelse manuelt

Du kan skrive elementerne i indholdsfortegnelsen og bruge tabulatorstop til at få vist de stiplede linjer, eller ledelinjer, mellem hvert element og sidetallet. Hvis du vil oprette indholdsfortegnelsen automatisk, skal du se Oprette en indholdsfortegnelse automatisk.

  1. Skriv det første element.
  2. Tryk på Tab, og skriv sidetallet for det første element.
  3. Vælg tabulatorstoptegnet.

 Bemærk!    Hvis tabulatorstoptegnet ikke vises, skal du klikke på fanen Startside og derefter klikke på Vis/skjul i gruppen Afsnit.

  1. Klik på dialogboksstarteren for Afsnit under fanen Sidelayout
  2. Klik på Tabulatorer.
  3. Under Position skal du skrive, hvor sidetallet skal placeres.

 Bemærk!    Hvis du vil have vist linealen, så du kan skrive placeringen i højre margen, skal du klikke på knappen Vis lineal nederst på det lodrette rullepanel.

  1. Klik på Højre under Justering.
  2. Klik på den ønskede indstilling under Fyldtegn, og klik derefter på OK.
  3. Tryk på Enter, og skriv det næste element.
  4. Tryk på Tab, og skriv sidetallet for det andet element.
  5. Gentag, indtil indholdsfortegnelsen er komplet.

 Vigtigt!    Hvis du ændrer i overskrifter eller på antal sider i dokumentet, skal du opdatere indholdsfortegnelsen manuelt.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Oprette en indholdsfortegnelse automatisk

Det er nemmest at oprette en indholdsfortegnelse ved at bruge de indbyggede overskriftstypografier (overskriftstypografi: Formatering, der anvendes på en overskrift. I Microsoft Word findes ni forskellige indbyggede typografier: Overskrift 1 til Overskrift 9.). Du kan også oprette en indholdsfortegnelse baseret på de brugerdefinerede typografier, du har anvendt. Eller du kan tildele niveauerne i indholdsfortegnelsen til separate tekstindgange.

Markere indgange ved hjælp af indbyggede overskriftstypografier

  1. Markér den tekst, der skal vises i indholdsfortegnelsen.
  2. Klik på den ønskede typografi i gruppen Typografier på fanen Startside.

Office 2010-båndet

Hvis du f.eks. markerer tekst, der skal formateres som en hovedoverskrift, skal du klikke på typografien Overskrift 1 i galleriet Hurtige typografier.

 Bemærk! 

  • Hvis du ikke kan se den ønskede typografi, skal du klikke på pilen for at udvide galleriet Hurtige typografier.
  • Hvis den ønskede typografi ikke bliver vist i galleriet Hurtige typografier, skal du trykke på Ctrl+Skift+S for at åbne opgaveruden Anvend typografier. Klik på den ønskede typografi under Typografinavn.

Oprette en indholdsfortegnelse ud fra galleriet

Når du har markeret indgangene til indholdsfortegnelsen, skal du oprette den.

  1. Klik på det sted, hvor du vil indsætte indholdsfortegnelsen, hvilket normalt er i starten af dokumentet.
  2. Klik på Indholdsfortegnelse i gruppen Indholdsfortegnelse på fanen Referencer, og klik derefter på den ønskede indholdsfortegnelsestype.

Office 2010-båndet

 Bemærk!   Hvis du vil angive flere indstillinger, – f.eks. hvor mange overskriftsniveauer der skal vises – skal du klikke på Indsæt indholdsfortegnelse for at åbne dialogboksen Indholdsfortegnelse. Du kan finde flere oplysninger om de forskellige indstillinger under Formatere en indholdsfortegnelse.

Oprette en brugerdefineret indholdsfortegnelse

  1. Klik på Indholdsfortegnelse i gruppen Indholdsfortegnelse på fanen Referencer, og klik derefter på Indsæt indholdsfortegnelse.

Office 2010-båndet

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder i dialogboksen Indholdsfortegnelse:
    • Hvis du vil ændre, hvor mange overskriftsniveauer der skal vises i indholdsfortegnelsen, skal du angive det ønskede antal i feltet ved siden af Vis niveauer under Generelt.
    • Hvis du vil ændre det hele indholdsfortegnelsens udseende, skal du klikke på et andet format på listen Formater. Du kan se, hvordan dit valg ser ud, i områderne Vis udskrift og Eksempel på webside.
    • Hvis du vil ændre den linjetype, der vises mellem teksten og sidetallet, skal du klikke på en indstilling på listen Tabulatorfyldtegn.
    • Hvis du vil ændre, hvordan overskriftsniveauerne vises i indholdsfortegnelsen, skal du klikke på Rediger. Klik på det niveau, du vil ændre, i dialogboksen Typografi og klik derefter på Rediger. Du kan ændre skrifttypen, skriftstørrelsen og indrykningen i dialogboksen Rediger typografi.
  2. Hvis du vil bruge brugerdefinerede typografier i indholdsfortegnelsen, skal du klikke på Indstillinger og derefter benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Find den typografi, du har anvendt på overskrifterne i dokumentet, under Tilgængelige typografier.
  2. Skriv et tal fra 1 til 9 under Niveau ud for typografinavnet for at angive, hvilket niveau overskriftstypografien skal repræsentere.

 Bemærk!    Hvis du kun vil benytte brugerdefinerede typografier, skal du slette niveaunumrene for de indbyggede typografier, f.eks. Overskrift 1.

  1. Gentag trin 1 og 2 for hver overskriftstypografi, der skal medtages i indholdsfortegnelsen.
  2. Klik på OK.
  1. Vælg en indholdsfortegnelse til dokumenttypen:
  • Udskrevet dokument    Hvis du opretter et dokument, der skal læses på papir, skal du oprette en indholdsfortegnelse, hvor hver enkelt indgang angiver både overskriften og det sidetal, hvor overskriften vises.
  • Onlinedokument    I et dokument, der skal læses i Word, kan du formatere indgangene i indholdsfortegnelsen som hyperlinks, så læsere kan gå til en overskrift ved at klikke på indgangen i indholdsfortegnelsen.

Opdatere en indholdsfortegnelse

Hvis du har tilføjet eller fjernet overskrifter eller andre indgange fra indholdsfortegnelsen, kan du hurtigt opdatere den.

  1. Klik på Opdater tabel i gruppen Indholdsfortegnelse på fanen Referencer.

Office 2010-båndet

  1. Klik på Opdater kun sidetal eller Opdater alt.

Slette en indholdsfortegnelse

  1. Klik på Indholdsfortegnelse i gruppen Indholdsfortegnelse under fanen Referencer.

Office 2010-båndet

  1. Klik på Fjern indholdsfortegnelse.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Word 2010