Side 6 af 9FORRIGENÆSTE

Lære Word 2007 at kende I: Oprette dit første dokument

Forskellige sidemargener i Word

Klik på knappen Margener under fanen Sidelayout for at ændre margener.

Sidemargener er tomme områder omkring kanterne af siden. Der er en sidemargen på 2,54 cm foroven, forneden, til venstre og til højre på siden. Dette er den mest almindelige margenbredde, som du kan bruge til de fleste af dine dokumenter.

Men hvis du vil have andre margener, skal du vide, hvordan du ændrer dem – hvilket du kan gøre til hver en tid. Når du skriver f.eks. et meget kort brev eller en opskrift, en invitation eller et digt, kan du evt. bruge andre margener.

Når du vil ændre margener, skal du bruge båndet øverst i vinduet. Klik på fanen Sidelayout. Klik på Margener i gruppen Sidelayout. Du kan se forskellige margenstørrelser, som vises i små billeder (ikoner), sammen med målene for hver af margenerne.

Den første margen på listen er Normal, den aktuelle margen. Hvis du vil have smallere margener, skal du klikke på Smal. Hvis du vil have, at venstre og højre margen skal være meget bredere, skal du klikke på Bred. Når du klikker på den ønskede margentype, ændres hele dokumentet automatisk til den valgte margentype.

Når du vælger en margen, får ikonet for den valgte margen en anden baggrundsfarve. Hvis du klikker på knappen Margener igen, viser baggrundsfarven, hvilken margenstørrelse der er angivet for dokumentet.

Side 6 af 9FORRIGENÆSTE