Hvorfor er linjeafstanden ændret i Word?

Symptomer

Du kan muligvis komme ud for et af følgende problemer med linjeafstand:

  • Øget linjeafstand mellem afsnit.
  • Mere afstand end forventet mellem linjer i et afsnit.
  • Uventet linjeafstand på en side.

Årsag

Microsoft Office Word 2007 introducerer en standardskabelon i nyt design til oprettelse af dokumenter.

I den nye skabelon anvendes skrifttyper, der er udformet til at give den bedst mulige læsbarhed. Ifølge en blog, som var aktiv under udviklingen af Word 2007, er "de nye skrifttyper, der bruges i Word, baseret på den ClearType-teknologi, der viser skrifttyperne skarpt og på en letlæselig måde på de fleste moderne skærme". Calibri er den nye standardskrifttype til brødtekst og "for at komplementere Calibris udseende, er der valgt Cambria til overskrifter".

I standardskabelonen til oprettelse af nye dokumenter i Word 2007 anvendes der også en "løsere" linjeafstand, så der introduceres ekstra plads mellem afsnit. Den løsere linjeafstand er rent faktisk kun 15 procent mere end den enkelte linjeafstand (der er ikke tale om dobbelt linjeafstand eller bare 1,5 linjeafstand). Formålet er at introducere flere blanktegn i tekstblokke, hvilket gør det lettere at læse teksten.

Da mange Word-brugere trykker to gange på ENTER efter hvert afsnit, har standardindstillingen i Word 2007 den indbyggede ekstra afstand. Brugerne skal kun trykke én gang på ENTER for at indsætte plads mellem afsnit.

Linjeafstand i Word 2003 og Word 2007

Billedtekst 1 Linjeafstand på 1.0, ingen tom linje mellem afsnit
Billedtekst 2 Linjeafstand på 1,15 og en tom linje mellem afsnit

Løsning

  1. Åbn det dokument, der skal ligne et Word 2003-dokument.
  2. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier på fanen Startside.

Knappen Skift typografier

  1. Peg på Typografisæt, og klik på Word 2003.
  2. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier på fanen Startside.
  1. Peg på Skrifttyper og klik på Klassisk kontor under Indbygget.
  2. Hvis du vil oprette alle dokumenter med Word 2003-typografisæt og -skrifttyper, skal du klikke på Skift typografier i gruppen Typografier og derefter klikke på Gem som standard.

Alle fremtidige dokumenter åbnes med standardtypografisættet og skrifttyper fra Word 2003 .

 Bemærk!   Hvis du vil bruge den opdaterede Word 2007-formatering, skal du skifte til Word 2007-typografisættet og Office-skrifttypesættet. Du kan skifte tilbage til dine brugerdefinerede standardindstillinger senere ved at klikke på Nulstil til hurtige typografier fra skabelon (klik i gruppen TypografierSkift typografier, peg på Typografisæt, og klik derefter på Nulstil til hurtige typografier fra skabelon).

 
 
Gælder for:
Word 2007