Grundlæggende opgaver i Word 2013

Microsoft Word 2013 er et tekstbehandlingsprogram, du kan bruge til at oprette dokumenter med et professionelt udseende. Word gør det muligt at organisere og skrive dine dokumenter på en mere effektiv måde.

Dit første skridt for at oprette et dokument i Word 2013 er at vælge, om du vil starte fra et tomt dokument, eller om du vil bruge en skabelon for at komme hurtigt i gang. Derfra er de grundlæggende trin til at oprette og dele dokumenter de samme. Du kan bruge de effektive redigeringsværktøjer og korrekturredskaber til at arbejde sammen med andre for at gøre dokumentet perfekt.

 Tip!    Hvis du vil have et kursus i, hvordan du opretter dit første dokument, skal du se Oprette dit første Word 2013-dokument . Hvis du vil vide mere om de funktioner, der er nye i Word 2013, skal du se Nyheder i Word 2013.

Vælge en skabelon

Det er ofte nemmere at oprette et nyt dokument ud fra en skabelon i stedet for en tom side. Skabelonerne i Word er klar til brug med temaer og typografier. Det eneste, du skal, er tilføje dit indhold.

Hver gang du starter Word 2013, kan du vælge en skabelon i galleriet, klikke på en kategori for at se de skabeloner, det indeholder, eller du kan søge efter flere skabeloner online. Hvis du ikke vil bruge en skabelon, skal du blot klikke på Tomt dokument.

Startskærmbilledet i Word

Hvis du vil se nærmere på en skabelon, skal du klikke på den for at få vist et stort eksempel.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Åbne et dokument

Hver gang du starter Word, vises der en liste over de senest anvendte dokumenter i kolonnen til venstre. Hvis det dokument, du skal bruge, ikke vises der, skal du klikke på Åbn andre dokumenter.

Åbn andre dokumenter

Hvis du allerede er i Word, skal du klikke på Filer > Åbn og derefter gå til filens placering.

Når du åbner et dokument, der blev oprettet i tidligere versioner af Word, kan du se Kompatibilitetstilstand i dokumentvinduets titellinje. Du kan arbejde mere i kompatibilitetstilstand, eller du kan opgradere dokumentet for at bruge funktioner, der er nye eller forbedrede i Word 2013. Se under Brug af Word 2013 til at åbne dokumenter, som er oprettet i tidligere versioner af Word for at få flere oplysninger.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Gemme et dokument

Hvis du vil gemme et dokument for første gang, skal du gøre følgende:

  1. Klik på fanen Filer.
  2. Klik på Gem som.
  3. Vælg den placering, hvor du vil gemme dokumentet.

     Bemærk!    Hvis du vil gemme dokumentet på computeren, skal du vælge en mappe under Computer eller klikke på Gennemse. Hvis du vil gemme dokumentet online, skal du vælge en placering under Placeringer eller Vælg en placering. Når dine filer er online, kan du dele, give feedback og arbejde sammen på dem i realtid.

  4. Klik på Gem.

     Bemærk!   Filen gemmes automatisk i filformatet .docx. Hvis du vil gemme dokumentet i et andet format end .docx, skal du klikke på listen Filtype og derefter vælge det ønskede filformat.

Hvis du vil gemme dokumentet og fortsætte med at arbejde på det, skal du klikke på Gem på værktøjslinjen Hurtig adgang.

Gem på værktøjslinjen Hurtig adgang

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Læse dokumenter

Åbn dit dokument i Læsetilstand for at skjule de fleste knapper og værktøjer, så du kan fordybe dig i din læsning uden at blive distraheret.

Læsetilstand

  1. Åbn det dokument, du vil læse.

     Bemærk!    Nogle dokumenter åbnes automatisk i læsetilstand, f.eks. beskyttede dokumenter eller vedhæftede filer.

  2. Klik på Vis > Læsetilstand.
  3. Du kan flytte fra side til side i et dokument ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  • Klik på pilene i venstre og højre side af siderne.
  • Tryk på Page Down eller Page Up eller mellemrumstasten og tilbagetasten på tastaturet. Du kan også bruge piletasterne eller rullehjulet på musen.
  • Hvis du bruger en enhed med berøringsfølsom skærm, skal du stryge venstre eller højre med fingeren.

 Tip!    Klik på Vis > Rediger dokument for at redigere dokumentet igen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Registrere ændringer

Når du arbejder på et dokument med andre personer, eller du arbejder på dokumentet alene, kan du aktivere Registrer ændringer for at se alle ændringerne. Alle tilføjelser, sletninger, flytninger og formateringsændringer markeres.

  1. Åbn det dokument, du vil gennemse.
  2. Klik på Gennemse, klik derefter på knappen Registrer ændringer, vælg Registrer ændringer.

Funktionen Registrer ændringer

Læs Registrere ændringer eller Fjerne registrerede ændringer og kommentarer for at få flere oplysninger.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Udskrive dokumentet

På et samlet sted kan du se, hvordan dokumentet ser ud, når det udskrives, skal du angive udskriftsindstillinger og udskrive filen.

Udskriv i Backstage-visning

  1. Klik på fanen Filer, og klik derefter på Udskriv.
  2. Gør følgende:
  • Angiv antal kopier i feltet Kopier under Udskriv.
  • Kontrollér, at den ønskede printer er valgt under Printer.
  • Under Indstillinger kan du se standardindstillingerne for den valgte printer. Hvis du vil ændre en indstilling, skal du klikke på den indstilling, du vil ændre, og derefter vælge en ny indstilling.
  1. Klik på Udskriv, når du har angivet de ønskede indstillinger.

Du kan få oplysninger under Udskrive og se eksempler på dokumenter.

Komme videre

Kom videre med dine dokumenter ved at oprette indholdsfortegnelser, gemme et dokument som en skabelon eller udskrive flere kopier af et dokument.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Word 2013