Side 3 af 9FORRIGENÆSTE

Lære Word 2007 at kende I: Oprette dit første dokument

Bånd øverst på siden og indsætningspunkt i tomt dokument

Billedtekst 1 Båndet øverst på siden.
Billedtekst 2 Indsætningspunktet.

Oven over dokumentet i den øverste del af Word løber båndet. Du bruger knapper og kommandoer på båndet til at give Word besked om, hvad du vil foretage dig.

Word venter på, at du begynder at skrive. Indsætningspunktet, en blinkende lodret streg i sidens øverste venstre hjørne, fortæller dig, hvor det du skriver vises på siden. De tomme områder til venstre for og over indsætningspunktet er margener, som du kommer til at lære mere om senere i kurset. Hvis du vil begynde at skrive nu, bliver siden efterhånden udfyldt fra det øverste venstre hjørne og ned.

Hvis du vil begynde at skrive længere nede på siden i stedet for foroven, skal du trykke på ENTER-tasten på tastaturet, indtil indsætningspunktet er på det ønskede sted.

Hvis du vil indrykke den første linje, du skriver, skal du trykke på TAB-tasten på tastaturet, før du begynder at skrive. Dette rykker indsætningspunktet ca. 2,5 cm mod højre.

Mens du skriver, flyttes indsætningspunktet mod højre. Når du når slutningen af en linje til højre på siden, skal du blot fortsætte med at skrive. Word rykker automatisk ned på næste linje, mens du skriver.

Når du vil begynde på et nyt afsnit, skal du trykke på ENTER.

Side 3 af 9FORRIGENÆSTE