Introduktion til Word Online

Microsoft Word Web App udvider Microsoft Word-oplevelsen til webbrowseren, hvor du kan arbejde med dokumenter direkte på det websted, hvor dokumentet er gemt.

Fuld integration med Word

Du opretter et dokument i Microsoft Word. Du vil gerne placere det på et websted, så andre kan læse det og måske udskrive det. Men hvad nu hvis du opdager, at du har stavet et navn forkert, efter at du har lagt dokumentet ud? Ville det ikke være dejligt, hvis du bare kunne rette det hurtigt og nemt direkte på webstedet? Det kan du med Word Web App.

I Microsoft Word 2010 kan du begynde at bruge Word Web App ved at gemme dit dokument i dit SharePoint-bibliotek. Under fanen Filer skal du klikke på Gem og send og derefter klikke på Gem i SharePoint.

Word Online

Nu kan dit dokument vises, udskrives og redigeres i browseren, eller det kan åbnes i Word igen.

 Bemærk!    De dokumenter, du åbner i Word 2010, behøver ikke at være oprettet i Word Web App. Du opnår den bedste kompatibilitet ved at bruge Office Word 2003 eller nyere eller Word til Mac 2008 version 12.2.9 eller Word til Mac 2011. Hvis du bruger Word 2003, skal du installere den nyeste servicepakke og gemme dokumenter på computeren som .docx-filer. Upload derefter dokumentet til et SharePoint-websted, hvor Office Web Apps-programmerne er konfigureret.

Læse et dokument i browseren

Når du åbner dit dokument i SharePoint, åbner Word Web App dokumentet i browseren. Layout og formatering svarer til det, der vises, hvis du åbner dokumentet i udskriftslayout i Word.

Visningstilstand

 Bemærk!    Hvis du ikke har installeret Microsoft Silverlight 2 eller nyere, vises der en linje i Word Web App med et link til installationen af Silverlight. Silverlight er ikke obligatorisk, men dokumenter gengives hurtigere og med større visuel pålidelighed ved høje zoomniveauer, hvis du har den nyeste version af Silverlight installeret.

I læsevisningen kan du bladre igennem dokumentet eller gå til en bestemt side. Skriv det sidetal, du vil gå til, eller brug knapperne Forrige side og Næste side.

Gå til side

Hvis du vil se nærmere på noget, eller du vil se mere af siden på skærmen, kan du bruge kommandoen Zoom til at forstørre eller formindske visningen af siden.

Du kan også bruge kommandoen Søg til at søge efter ord eller udtryk. Søgeresultaterne markeres i teksten.

Søg

Du kan markere tekst i dokumentet og kopiere den, så du kan sætte den ind i et andet program, ligesom du kan gøre det på en webside.

Udskrive fra browseren

I Word Web App udskrives et dokument, som det bliver vist i læsevisningen. Du udskriver et dokument ved at klikke på fanen Filer og derefter klikke på Udskriv.

Kommandoen Udskriv

 Bemærk!    Der kræves en PDF-fremviser for at udskrive i Word Web App. Hvis du ikke allerede har installeret en PDF-fremviser, kan du hente én gratis på internettet.

Redigere i browseren

Hvis du vil foretage ændringer i dokumentet, skal du klikke på Rediger i browser. I redigeringsvisningen kan du tilføje og slette indhold og formatere tekst. Redigeringsvisningen er optimeret til redigering af indholdet, ikke til visning af dokumentet. Layoutet er forenklet i redigeringsvisningen, og de elementer, som ikke kan vises i redigeringsvisningen, bliver vist som pladsholdere. Pladsholdernes funktion er at forhindre, at du ved en fejl kommer til at slette indhold, som kan vises, men ikke kan redigeres i Word Web App.

Word Online

I redigeringsvisning kan du skrive tekst som normalt, og du kan bruge kommandoerne Kopiér og Sæt ind samt Fortryd og Annuller Fortryd. Du kan formatere tekst ved at anvende typografier og ved hjælp af alle de tekstformateringsindstillinger, du finder under fanen Startside.

Du kan også indsætte billeder, clipart, tabeller og links. Clipart kommer fra den samling af billeder, der findes på Office.com. Gå til fanen Indsæt for at tilføje disse.

Hvis du vil se, hvordan dine ændringer ser ud i dokumentet, skal du klikke på Gem under fanen Filer og derefter skifte tilbage til læsevisning: Klik på Læsevisning under fanen Vis.

Let overgang til redigering i Word

Word Web App egner sig bedst til, når du skal foretage hurtige ændringer, f.eks. foretage en rettelse, indsætte et billede eller tilføje mere tekst. Hvis du har brug for alle funktionerne i Word, skal du klikke på fanen Filer og derefter klikke på Åbn i Word.

Word Web App åbner dokumentet direkte i dit Word-computerprogram, hvor du har adgang til mere avancerede funktioner – f.eks. hvis du vil ændre typografier i dokumentet, ændre SmartArt eller tilføje sidehoveder og sidefødder. Når du klikker på Gem i Word, gemmes dokumentet igen på webserveren.

 Bemærk!    Du kan åbne dokumenter direkte i Word på computeren fra browserne Firefox, Internet Explorer (Windows) og Safari (Mac). I Windows skal du også bruge Word 2003 eller nyere for at kunne bruge denne funktion. Hvis du bruger Firefox, skal du også bruge Word 2010. På Mac kræves Microsoft Word til Mac 2008 version 12.2.9 eller Word til Mac 2011.

 
 
Gælder for:
Word 2010, Word Web App