Introduktion til PowerPoint Online

Microsoft PowerPoint Web App udvider Microsoft PowerPoint-oplevelsen til webbrowseren, hvor du kan arbejde med præsentationer direkte på det websted, hvor præsentationen er gemt.

Integrere problemfrit med PowerPoint

Du opretter en præsentation i Microsoft PowerPoint. Du vil gerne vise den på et websted, så andre kan se den, eller endda præsentere den som et slideshow. Hvad nu hvis du senere kommer i tanke om, at du har glemt at medtage en slide? Ville det ikke være godt, hvis du hurtigt kunne løse det lige her på webstedet? PowerPoint Web App gør dette muligt.

I Microsoft PowerPoint 2010 kan du begynde at bruge PowerPoint Web App ved at gemme din præsentation i dit SharePoint-bibliotek. Under fanen Filer skal du klikke på Gem og send og herefter klikke på Gem på internettet eller Gem i SharePoint.

Fanen Gem og send

Nu er din præsentation klar til at blive vist eller hurtigt præsenteret, redigeret i browseren eller blive genåbnet i PowerPoint.

 Bemærk!    Det er ikke nødvendigt at oprette præsentationer i PowerPoint 2010, for at de kan åbnes i PowerPoint Web App. Du opnår den bedste kompatibilitet ved at bruge Office PowerPoint 2003 eller nyere eller ved at bruge PowerPoint til Mac 2008 version 12.2.9 eller PowerPoint til Mac 2011. Hvis du bruger PowerPoint 2003, skal du installere den nyeste servicepakke og gemme præsentationerne på computeren som .pptx-filer. Upload derefter præsentationen til et SharePoint-websted, hvor Office Web Apps er konfigureret.

Få vist en præsentation i browseren

Når du åbner din præsentation i SharePoint, åbner PowerPoint Web App præsentationen i browseren, hvor du kan gennemgå slides, få vist noter eller skifte til slideshowtilstand for at få vist præsentationen i fuldskærmsvisning.

PowerPoint Online


 Bemærk! 

  • Hvis du ikke har Microsoft Silverlight 2 eller nyere installeret, vises der en linje med et link til installation af Silverlight i PowerPoint Web App. Silverlight er ikke nødvendig, men slides tilpasses bedre til størrelsen på browserens vindue, og nogle animeringseffekter er jævnere, hvis den nyeste version af Silverlight er installeret.
  • Hvis du modtager en invitation til at se et transmitteret slideshow, skal du klikke på linket i invitationen for at se slideshowet. Præsentationsværten bruger PowerPoint 2010 til at føre dig igennem slideshowet. Du kan finde flere oplysninger om transmitterede slideshows på internettet under Om funktionen Transmitteret slideshow.
  • De præsentationer, der indeholder lyd eller videoindhold, skal åbnes i PowerPoint-computerprogrammet, for at lyden eller videoen kan afspilles. I PowerPoint Web App skal du klikke på Åbn i PowerPoint. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du åbner præsentationer direkte i PowerPoint-computerprogrammet, i afsnittet Redigere problemfrit i PowerPoint senere i denne artikel.

Udskriv fra browseren

Du kan udskrive slides i PowerPoint Web App. Klik på Udskriv under fanen Filer.

 Bemærk!    Du skal have en PDF-fremviser for at udskrive i PowerPoint Web App .

Redigere i browseren

Hvis du vil foretage ændringer i præsentationen, skal du klikke på Rediger i browser.

Redigeringstilstand

I redigeringstilstand kan du tilføje og slette indhold og formatere tekst. Du kan også tilføje, slette, kopiere og skjule slides.

Nyt slide

Du kan tilføje eller ændre SmartArt, billeder, links og clipart. Clipart kommer fra den billedsamling, der er tilgængelig fra Office.com. Gå til fanen Indsæt for at tilføje disse.

Hvis du vil tilføje effekter eller foretage ændringer i SmartArt, billeder eller clipart, skal du klikke på det og bruge de værktøjer, der vises på fanen (SmartArt-værktøjer eller Billedværktøjer).

SmartArt-grafik

Hvis du vil se, hvordan dine ændringer ser ud i præsentationen, skal du gå tilbage til læsevisningen. Klik på Læsevisning under fanen Vis. Du kan også klikke på Slideshow for at se slideshowet, herunder overgange og animationer.

Din præsentation gemmes automatisk i PowerPoint Web App, mens du arbejder med den. Du behøver ikke at gemme ændringerne. Hvis du foretager ændringer, du ikke vil beholde, skal du bruge kommandoen Fortryd eller trykke på Ctrl+Z (Windows) eller på ?+Z (Mac).

Redigere problemfrit i PowerPoint

Redigering i PowerPoint Web App passer bedst til hurtige ændringer, f.eks. en rettelse, tilføjelse af grafik eller slides. Hvis du har brug for komplet PowerPoint-funktionalitet, skal du klikke på fanen Filer og derefter klikke på Åbn i PowerPoint.

PowerPoint Web App åbner præsentationen direkte i dit PowerPoint-computerprogram, hvor du har flere muligheder , f.eks. hvis du vil ændre overgange eller redigere slideindhold, der ikke findes i pladsholdere. Når du klikker på Gem i PowerPoint, gemmes præsentationen igen på webserveren.

 Bemærk!    Du kan åbne præsentationer direkte fra browseren i PowerPoint-computerprogrammet i Firefox, Internet Explorer (Windows) og Safari (Mac). I Windows skal du også bruge PowerPoint 2003 eller nyere for at bruge denne funktion. Hvis du bruger Firefox, skal du også bruge PowerPoint 2010. På Mac kræver denne funktion Microsoft PowerPoint til Mac 2008 version 12.2.9 eller PowerPoint til Mac 2011.

 
 
Gælder for:
PowerPoint Web App