Introduktion til Excel Online

Microsoft Excel Online udvider Microsoft Excel-oplevelsen til webbrowseren, hvor du kan arbejde med projektmapper direkte på det websted, hvor projektmappen er gemt.

Du finder flere oplysninger Office Online-programmer i Introduktion til Office Online-programmer.

Integrere problemfrit med Excel

Du opretter en projektmappe i Microsoft Excel. Du vil anbringe den på et websted, så andre kan arbejde med de direkte data og måske selv skrive data. Hvad hvis du gerne vil samarbejde med én, der har en anden version af Excel end dig? Ville det ikke være alle tiders, hvis I kunne arbejde sammen direkte på webstedet? Excel Online gør det muligt.

I Microsoft Excel 2010 kan du komme i gang med at bruge Excel Online ved at gemme din projektmappe på dit OneDrive eller dit SharePoint-bibliotek. Gå til fanen Filer , klik på Send og gem, og klik derefter på Gem på internettet eller Gem til SharePoint.

Fanen Gem og send

Nu er din projektmappe klar til at blive vist og redigeret i browseren eller blive genåbnet i Excel.

 Bemærk!    Det er ikke nødvendigt at oprette projektmapper i Excel 2010, for at de kan åbnes i Excel Online. Du opnår den bedste kompatibilitet ved at bruge Office Excel 2003 eller nyere, eller ved at bruge Excel til Mac 2008 version 12.2.9 eller Excel til Mac 2011. Hvis du bruger Excel 2003, skal du installere den nyeste servicepakke og gemme projektmapperne på computeren som .xlsx-filer. Overfør derefter projektmappen til et SharePoint-websted, hvor Office Online-programmerne er konfigureret, eller overfør projektmappen til OneDrive.

Få vist en projektmappe i browseren

Når du åbner projektmappen i OneDrive eller SharePoint, åbner Excel Online projektmappen i browseren, hvor du kan flytte rundt i projektmappen, sortere, filtrere, udvide og skjule pivottabeller, og endda beregne projektmappen igen.

Projektmappe i browseren

Du kan også bruge kommandoen Søg til at søge efter ord eller udtryk. På samme måde som med en webside kan du markere indhold i et regneark og kopiere det, så det kan indsættes i et andet program.

Redigere i browseren

Hvis du vil foretage ændringer i projektmappen, skal du klikke på Rediger i browser for at ændre data, angive eller redigere formler og anvende grundlæggende formatering.

Redigere i browseren

I redigeringsvisning kan du skrive og formatere tekst som sædvanlig, og du kan bruge kommandoerne Klip, Kopiér, Sæt ind og Fortryd/Annuller fortryd. Gå til den celle, hvor du vil skrive formlen, skriv et lighedstegn (=), og skriv derefter formlen eller funktionen.

Du kan også tilføje tabeller og links. Gå til fanen Indsæt for at tilføje disse. Hvis du vil tilføje et diagram, skal du vælge det celleområde, der skal oprettes et diagram ud fra, og derefter gå til fanen Indsæt og vælge den ønskede diagramtype.

 Bemærk!    I OneDrive indeholder Excel Online muligheden for at indsætte funktioner via en dialogboks, udføre AutoSum og tilføje, slette og omdøbe regneark. Disse funktioner er ikke tilgængelige, når du bruger Excel Online på et SharePoint-websted.

Excel Online gemmer automatisk projektmappen, mens du arbejder med den. Du behøver ikke at gemme ændringerne. Hvis du foretager ændringer, du ikke vil gemme, skal du bruge kommandoen Fortryd eller trykke på Ctrl+Z (Windows) eller ⌘+Z (Mac).

Arbejde sammen med andre

Hvis du gør projektmappen tilgængelig for andre til redigering, kan dine venner og kollegaer arbejde på projektmappen samtidig med dig. Dette fungerer godt for projektmapper, hvor du indsamler oplysninger fra en gruppe, f.eks. en liste med oplysninger eller et gruppeprojekt. Det er ikke længere nødvendigt at sende projektmappen med e-mail eller vente på, at kollegaen får lagt den tilbage på serveren.

Mens du redigerer projektmappen, viser Excel Online, om andre også arbejder på projektmappen.

  1. Gem projektmappen på et websted, hvor dine kollegaer har adgang til den, f.eks. teamets SharePoint-bibliotek eller en mappe på OneDrive, som kollegaerne har adgang til.
  2. Inviter andre til at arbejde på projektmappen.
  • I SharePoint skal du kopiere den webadresse til projektmappen, som vises i browseren, og derefter indsætte webadressen i en meddelelse.
  • Gå til OneDrive, klik på fanen Filer i Excel Online, og klik derefter på Del. Tilføj de personer, du vil dele projektmappen med, klik på Gem, og skriv derefter en meddelelse.
  1. Rediger projektmappen i Excel Online. Du kan se, hvem der ellers arbejder sammen med dig i statuslinjen.
    Samtidig redigering

Redigere problemfrit i

Redigering i Excel Online er mest velegnet til hurtige ændringer og til at arbejde sammen med andre. Hvis du vil bruge alle Excel-funktionerne, skal du klikke på fanen Filer og derefter klikke på Åbn i Excel.

Excel Online åbner projektmappen direkte i Excel på computeren, hvor du kan arbejde med tungere funktioner. Du kan f.eks. redigere indstillingerne i et diagram eller en pivottabel. Når du klikker på Gem, gemmer Excel projektmappen på webserveren igen.

 Bemærk!    Du kan åbne projektmapper direkte fra browseren i Excel-computerprogrammet i Firefox, Internet Explorer (Windows) og Safari (Mac). I Windows skal du også bruge Excel 2003 eller nyere for at bruge denne funktion. Hvis du bruger Firefox, skal du også bruge Excel 2010. På Mac kræver denne funktion Microsoft Excel til Mac 2008 version 12.2.9 eller Excel til Mac 2011.

 
 
Gælder for:
Excel Web App