Finde flere figurer og stencils

Hvis du har brug for flere figurer, end en bestemt Visio-skabelon indeholder, har du flere muligheder. Du kan søge på computeren efter figurer installeret med Visio, eller du kan søge efter figurer på internettet.

Hvad vil du foretage dig?


Finde figurer på internettet

Hvis du har en internetforbindelse, kan du søge efter figurer på internettet.

Du kan finde figurer ved at søge på Microsoft Download Center efter "Visio-figurer". Her er nogle figurer, du kan hente:

Andre personer og virksomheder uden for Microsoft opretter også Visio-figurer. Hvis du søger efter nogle meget specifikke eller usædvanlige figurer, kan du prøve andre udbydere end Microsoft som f.eks. følgende:

  • Producenter af udstyr     Hvis du søger efter figurer, der viser specifikt udstyr, kan du ofte finde dem på producentens websted.
  • MVP'er (Most Valuable Professionals)    Visio MVP'er er Visio-eksperter, som gratis besvarer spørgsmål og leverer løsninger, tip og forslag, oftest i Visio-diskussionsgrupperne. Du kan finde stencils med figurer på Visio MVPs websted, som er et uafhængigt websted, der administreres fuldstændigt af Visio MVP'er.
  • Andre eksterne websteder     Nogle websteder på internettet, som køres af uafhængige Visio-brugere og virksomheder, tilbyder figurer og andre filer, der kan hentes, herunder Visio Cafe og Visio Toolbox.

Gemme de hentede stencils

  1. Når du har hentet en stencil med figurer, skal du kopiere den til mappen Mine figurer. Mappen Mine figurer findes som standard i en af følgende mapper:
    • Windows Vista og Windows 7

[drev]:\Users\brugernavn\Documents\Mine figurer

  • Microsoft Windows Server 2003 eller Microsoft Windows XP

[drev]:\Documents and Settings\brugernavn\My Documents\Mine figurer

  1. Du kan åbne stencilen ved at klikke på Flere figurer i vinduet Figurer, pege på Mine figurer og derefter klikke på navnet på stencilen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Finde figurer installeret med Visio

Med funktionen Søg efter figurer bruges søgetjenesten i Windows til at søge efter de Visio-stencils, der er installeret på computeren. Søgetjenesten i Windows skal køre, for at du kan aktivere en hurtig søgning.

Første gang du starter Visio, er feltet Søg efter figurer skjult for at give mere plads til figurer.

  1. Klik på Flere figurer i vinduet Figurer, og klik derefter på Søg efter figurer.

Søg efter figurer

  1. Skriv i feltet Søg efter figurer et eller flere ord, der beskriver den ønskede figur. Du kan adskille ordene med mellemrum, komma eller semikolon.

Du kan f.eks. skrive kontorstol, hvis du vil finde figurer, der viser kontorstole.

  1. Klik på ikonet med forstørrelsesglasset, eller tryk på Enter.

Resultaterne føjes til en stencil med søgeresultater.

Hurtige opgaver

Opgave Handling
Gem søgeresultaterne som en ny stencil. Højreklik på titellinjen i stencilen med søgeresultater, og klik derefter på Gem som. Angiv et navn til stencilen, og gem den i mappen Mine figurer.
Gem en individuel figur i stencilen Favoritter eller i en anden stencil.

Højreklik på figuren, peg på Føj til Mine figurer, og klik derefter på Favoritter for at føje figuren til stencilen Favoritter.

Du kan også klikke på Føj til ny stencil for at oprette en stencil, der kun indeholder den pågældende figur, eller klikke på Føj til eksisterende stencil for at vælge en stencil i f.eks. mappen Mine figurer.

Åbn en gemt stencil. Klik på Flere figurer i vinduet Figurer, peg på Mine figurer, og klik derefter på navnet på stencilen.
Udvid eller indskrænk søgningen.

Angiv Visio-søgeindstillinger:

  1. Klik på fanen Filer.
  1. Klik på Indstillinger under Visio. Klik på Avanceret i dialogboksen Indstillinger, og rul derefter ned til sektionen Søg efter figur.

Hvis du f.eks. vil finde kontostole og ikke andre slags stole, skal du markere Alle ordene (OG) under Søg efter og klikke på OK. Skriv derefter kontorstol i feltet Søg efter figurer. Hvis du vil finde stole og borde, skal du markere Et af ordene (ELLER) under Søg efter og klikke på OK. Skriv derefter stol bord i feltet Søg efter figurer.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Visio 2010