Side 17 af 20FORRIGENÆSTE

Kom på omgangshøjde med 2007 Office System

Oversigt over et dokument, der åbnes i 2007 og i 2003

Dele dokumenter mellem 2007 Office System og en tidligere version af Office.

Du er måske den første person i din arbejdsgruppe, der bruger 2007 Office System. Eller du samarbejder måske med afdelinger, som skal bruge Office-dokumenter, der er gemt i et tidligere format. Du kan stadig dele dokumenter med andre. Sådan gør du:

Du kan åbne en fil, der er oprettet i tidligere versioner af Office, fra 95 til og med 2003. Du skal bare åbne filen på normal vis. Når du har arbejdet med den i 2007-versionen, kan du gemme filen. Som standard gemmer dialogboksen Gem som en fil oprettet i en tidligere version som den samme version. Når du gemmer filen, vil funktionen Kompatibilitetskontrol give dig besked, hvis nogen af de nye funktioner, du har føjet til filen, kan blive deaktiveret eller blive erstattet af funktioner, der minder så meget om de nye funktioner som muligt.

Bemærk!     Hvis du åbner en præsentation, der er oprettet i PowerPoint 95, bruger PowerPoint som standard 2007-formatet, når du gemmer den. Du kan dog vælge at gemme filen i 97-2003-format.

Hvis du vil gemme filen i 2007-format, skal du vælge Word-dokument, Excel-projektmappe eller PowerPoint-præsentation i boksen Filtype.

Kollegaer, som har Word, Excel eller PowerPoint i versionerne fra 2000 til 2003 (og de nyeste programrettelser og service packs), kan åbne 2007-filer. Når de klikker på dit dokument, bliver de spurgt, om de vil hente et konverteringsprogram, så de kan åbne dokumentet.

Du kan få mere at vide om det nye filformat i de enkelte kurser om Word 2007, Excel 2007 og PowerPoint 2007. Der er links til disse kurser i oversigtskortet.

Side 17 af 20FORRIGENÆSTE