I Microsoft Excel understøttes mange forskellige typer diagrammer, du kan bruge til at få vist data på de måder, der er mest relevante for målgruppen. Når du opretter et nyt diagram eller ændrer typen for et eksisterende diagram i Microsoft Excel eller andre Microsoft Office-programmer, f.eks. Microsoft Word, Microsoft PowerPoint eller Microsoft Outlook, kan du vælge en af følgende diagramtyper.
Vigtigt! I denne artikel beskrives de diagramtyper, du kan bruge. Du kan finde oplysninger om oprettelse af et diagram underHurtig start: Indsætte data i diagram eller Oprette et diagram fra start til slut.
Denne artikel indeholder
Søjlediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et søjlediagram. Søjlediagrammer er gode til at vise dataændringer for en tidsperiode eller til at illustrere sammenligninger mellem elementer.
I søjlediagrammer arrangeres kategorier typisk langs den vandrette akse og værdier langs den lodrette akse.
Søjlediagrammer har følgende undertyper:
- Grupperet søjlediagram og grupperet søjlediagram i 3D I grupperede søjlediagrammer sammenlignes værdier på tværs af kategorier. Et grupperet søjlediagram viser værdier i lodrette rektangler i 2D. Et grupperet søjlediagram i 3D viser kun dataene i 3D- perspektiv Der bruges ikke en tredje værdiakse (dybdeakse).
Du kan bruge typen grupperet søjlediagram, når du har kategorier, som repræsenterer:
- Intervaller af værdier, f.eks. elementantal.
- Specifikke skalaværdier, f.eks. en Likert-skala med elementer som fuldstændig enige, enig, neutral, uenig og fuldstændig uenig.
- Navne, der ikke er i nogen bestemt rækkefølge, f.eks. elementnavne, geografiske navne eller personnavne.
Bemærk! Hvis du vil præsentere data i 3D-format, hvor der bruges tre akser (en vandret akse, en lodret akse og en dybdeakse), som du kan redigere, skal du i stedet bruge en undertype til et søjlediagram i 3D.
- Stablet søjlediagram og stablet søjlediagram i 3D Stablede søjlediagrammer viser forholdet mellem individuelle elementer og helheden, idet der vises, hvor stor en andel hver enkelt værdi udgør af en samlet sum på tværs af kategorierne. Et stablet søjlediagram viser værdier i lodrette stablede rektangler i 2D. Et stablet søjlediagram i 3D viser kun dataene i 3D-perspektiv. Der bruges ikke en tredje værdiakse (dybdeakse).
Tip! Du kan bruge et stablet søjlediagram, når du har flere dataserier (dataserie: Relaterede datapunkter, der er sat ind i et diagram. Hver dataserie i et diagram har en unik farve eller et unikt mønster og er repræsenteret i diagrammets forklaring. Du kan indsætte en eller flere dataserier i et diagram. Cirkeldiagrammer har kun én dataserie.), og du ønsker at fremhæve totalen.
- 100% stablet søjlediagram og 100% stablet søjlediagram i 3D I 100% stablede søjlediagrammer og 100% stablede søjlediagrammer i 3D sammenlignes, hvor stor en andel hver værdi udgør af en samlet sum på tværs af kategorierne. Et 100% stablet søjlediagram viser værdier i lodrette 100% stablede rektangler i 2D. Et 100% stablet søjlediagram i 3D viser kun dataene i 3D-perspektiv. Der bruges ikke en tredje værdiakse (dybdeakse).
Du kan bruge et 100% stablet søjlediagram, når du har to eller flere dataserier, og du vil fremhæve de enkelte dataserier i forhold til helheden, specielt hvis den samlede sum er den samme i hver kategori.
Du kan bruge et 3D-søjlediagram, når du vil sammenligne data både på tværs af kategorierne og på tværs af serierne, da denne diagramtype viser kategorier langs både den vandrette akse og dybdeaksen, mens den lodrette akse viser værdierne.
- Cylinder-, kegle- og pyramidediagrammer Cylinder-, kegle- og pyramidediagrammer findes i de samme typer som de rektangulære søjlediagrammer: stablet, 100% stablet og 3D. Diagrammerne viser og sammenligner data på samme måde. Den eneste forskel er at disse diagramtyper viser cylinder-, kegle- og pyramideformer i stedet for rektangler.
Tilbage til toppen
Kurvediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et kurvediagram. Kurvediagrammer kan vise sammenhængende data over tid i forhold til en fælles skala, og de er derfor ideelle til at vise tendenser i data med faste intervaller. I et kurvediagram fordeles kategoridata jævnt langs den vandrette akse, og alle dataværdier fordeles jævnt langs den lodrette akse.
Du bør bruge et kurvediagram, hvis kategorietiketterne er tekster, der repræsenterer værdier, der er jævnt fordelt, f.eks. måneder, kvartaler eller regnskabsår. Dette gælder specielt, hvis der er flere serier. Hvis der kun er en enkelt serie, kan du overveje at bruge et punktdiagram i stedet for. Du bør også bruge et kurvediagram, hvis du har flere numeriske etiketter, der er jævnt fordelt, f.eks. årstal. Hvis du har mere end 10 numeriske etiketter, kan du i stedet bruge et punktdiagram.
Kurvediagrammer har følgende undertyper:
- Kurvediagram og kurvediagram med datapunkter Kurvediagrammer, hvor datapunkter eventuelt angiver de enkelte dataværdier, er nyttige til at vise tendenser over en periode eller til at vide kategorier i rækkefølge. Dette gælder især, hvis der er mange datapunkter og deres visningsrækkefølge er vigtig. Hvis der er mange kategorier, eller værdierne er cirkaværdier, kan du bruge et kurvediagram uden datapunkter.
- Stablet kurvediagram og stablet kurvediagram med datapunkter Vises eventuelt med datapunkter for de enkelte dataværdier. Stablede kurvediagrammer kan bruges til at vise tendensen for bidraget fra hver enkelt værdi over en periode eller i sorterede kategorier.
Bemærk! I stablede diagrammer tilføjes dataene, hvilket muligvis ikke er det resultat, du ønsker. Da det ikke er nemt at se, at kurverne er stablede, skal du i stedet overveje at bruge en anden type kurvediagram eller et stablet område.
- 100 % stablet kurvediagram og 100 % stablet kurvediagram med datapunkter Vises eventuelt med datapunkter for at angive de enkelte dataværdier. Et 100% stablet kurvediagram er nyttigt til at vise tendensen for den procentdel, som hver værdi bidrager med over en periode, eller sorterede kategorier. Hvis der er mange kategorier, eller værdierne er cirkaværdier, skal du bruge et 100% stablet kurvediagram uden datapunkter.
Tip! Hvis du vil have en bedre præsentation af denne type data, skal du overveje at bruge et diagram af typen 100% stablet område.
- 3D-kurvediagram 3D-kurvediagrammer viser hver række eller kolonne med data som et 3D-bånd. Et 3D-kurvediagram har en vandret akse, en lodret akse og en dybdeakse, som du kan tilpasse.
Tilbage til toppen
Cirkeldiagrammer
Data, der er arrangeret i en enkelt kolonne eller række i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et cirkeldiagram. Cirkeldiagrammer viser størrelsen på elementer i en dataserie (dataserie: Relaterede datapunkter, der er sat ind i et diagram. Hver dataserie i et diagram har en unik farve eller et unikt mønster og er repræsenteret i diagrammets forklaring. Du kan indsætte en eller flere dataserier i et diagram. Cirkeldiagrammer har kun én dataserie.) i forhold til summen af elementerne. Datapunkterne (datapunkt: Individuelle værdier, som er afbildet i et diagram og repræsenteret af liggende søjler, søjler, kurver, cirkel- eller kranseudsnit, punkter og andre diagramelementer kaldet datamærker. Datamærker af samme farve udgør en dataserie.) i et cirkeldiagram vises som procentdele af hele cirklen.
Overvej at bruge at cirkeldiagram, når:
- Du kun har en dataserie, du vil afbilde.
- Ingen af de værdier, du vil afbilde, er negative.
- Næsten ingen af de værdier, du vil afbilde, er nulværdier.
- Du ikke har mere end syv kategorier.
- Kategorierne repræsenterer dele af hele cirkeldiagrammet.
Cirkeldiagrammer har følgende undertyper:
- Cirkel med cirkeludsnit i 3D Cirkeldiagrammer viser, hvor stor en del hver enkelt værdi udgør af den samlede mængde i 2D- eller 3D-format. Du kan trække udsnit i et cirkeldiagram ud manuelt for at fremhæve udsnittene.
- Cirkel med cirkeludsnit og cirkel med søjleudsnit En cirkel med cirkeludsnit eller en cirkel med søjleudsnit viser cirkeldiagrammer med brugerdefinerede værdier, som udtrækkes fra hovedcirkeldiagrammet og kombineres til et sekundært cirkeldiagram eller til et stablet søjlediagram. Disse diagramtyper er praktiske, når du vil gøre små udsnit i hovedcirkeldiagrammet lettere at skelne.
- Adskilt cirkel og adskilt cirkel i 3D Adskilte cirkeldiagrammer viser, hvor stor en del hver enkelt værdi udgør af den samlede mængde, idet individuelle værdier fremhæves. Adskilte cirkeldiagrammer kan vises i 3D-format. Du kan ændre cirkeladskillelsesindstillingen for alle udsnittene eller for individuelle udsnit, men du kan ikke flytte udsnittene i en adskilt cirkel manuelt.
Tip! Hvis du vil trække udsnittene ud manuelt, skal du i stedet overveje at bruge en cirkel eller en cirkel i 3D-format.
Tilbage til toppen
Liggende søjlediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et liggende søjlediagram. Liggende søjlediagrammer illustrerer sammenligning af individuelle elementer.
Overvej at bruge at liggende søjlediagram, når:
- Akseetiketterne er lange.
- Værdierne, der vises, er varigheder.
Liggende søjlediagrammer har følgende undertyper:
- Grupperet liggende søjlediagram og grupperet liggende søjlediagram i 3D I grupperede liggende søjlediagrammer sammenlignes værdier på tværs af kategorier. I et grupperet liggende søjlediagram er kategorierne typisk organiseret langs den lodrette akse, og værdierne er organiseret langs den vandrette akse. Et grupperet liggende søjlediagram i 3D viser de vandrette rektangler i 3D-format. Dataene vises ikke langs tre akser.
- Stablet liggende søjlediagram og stablet liggende søjlediagram i 3D I stablede liggende søjlediagrammer vises forholdet mellem individuelle elementer og helheden. Et stablet liggende søjlediagram i 3D viser de vandrette rektangler i 3D-format. Det viser ikke dataene langs tre akser.
- 100% stablet liggende søjlediagram og 100% stablet liggende søjlediagram i 3D I denne type diagrammer sammenlignes, hvor stor en procentdel hver værdi udgør af en total på tværs af kategorier. Et 100% stablet liggende søjlediagram i 3D viser de vandrette rektangler i 3D-format. Det viser ikke dataene langs tre akser.
- Vandrette cylinder-, kegle- og pyramidediagrammer Disse diagrammer er tilgængelige med de samme typer som til rektangulære liggende søjlediagrammer: grupperet, stablet og 100% stablet. De viser og sammenligner data på samme måde. Den eneste forskel er, at disse diagramtyper viser cylinder-, kegle- og pyramideformer i stedet for vandrette rektangler.
Tilbage til toppen
Områdediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et områdediagram. Områdediagrammer fremhæver størrelsen af ændringer over tid, og de kan bruges til at henlede opmærksomheden på totalværdien på tværs af en tendens. Et eksempel er data, der repræsenterer indtjening hen over tid, som kan afbildes i et områdediagram for at fremhæve den totale indtjening.
Når summen af de afbildede værdier vises, viser et områdediagram også forholdet mellem et udsnit og helheden.
Områdediagrammer har følgende undertyper:
- 2D-område og 3D-område Uanset om områdediagrammer vises i 2D eller 3D, viser de en tendens for værdierne over tid eller andre kategoridata.3D-områdediagrammer bruger tre akser (vandret, lodret og dybde), som du kan ændre. Som regel skal du overveje at bruge et kurvediagram i stedet for et ikke-stablet områdediagram, da data fra én serie kan blive overlappet af data fra en anden serie.
- Stablet områdediagram og stablet områdediagram i 3D Stablede områdediagrammer viser tendensen for andelen af hver værdi over tid eller andre kategoridata. Et stablet områdediagram i 3D vises på samme måde, men bruger et 3D-perspektiv. Et 3D-perspektiv er ikke et ægte 3D-diagram – der bruges ikke en tredje værdiakse (dybdeakse).
- 100% stablet områdediagram og 100% stablet områdediagram i 3D 100% stablede områdediagrammer viser tendensen for procentdelen af hver værdi over tid eller andre kategoridata. Et 100% stablet områdediagram i 3D vises på samme måde, men bruger et 3D-perspektiv. Et 3D-perspektiv er ikke et ægte 3D-diagram – der bruges ikke en tredje værdiakse (dybdeakse).
Tilbage til toppen
XY-(punkt)diagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et xy-(punkt)diagram. Punktdiagrammer viser enten forholdet mellem numeriske værdier i flere dataserier eller afbilder to grupper tal som én serie af xy-koordinater.
Et punktdiagram har to værdiakser, og det viser et sæt numeriske data langs den vandrette akse (x-aksen) og et andet sæt langs den lodrette akse (y-aksen). Det kombinerer disse værdier til enkelte datapunkter og viser dem i uregelmæssige intervaller eller klynger. Punktdiagrammer bruges normalt til visning og sammenligning af numeriske data, f.eks. videnskabelige eller statistiske data eller beregningsresultater.
Overvej at bruge at punktdiagram, når:
- Du vil ændre skalaen på den vandrette akse.
- Du vil ændre aksen til en logaritmisk skala.
- Værdier for den vandrette akse ikke er jævnt fordelte.
- Der er mange datapunkter på den vandrette akse.
- Du ønsker at vise regnearksdata, der indeholder par eller grupperede sæt værdier, og du vil justere skalaerne for et punktdiagram, for at vise flere oplysninger om de grupperede værdier.
- Du vil vise ligheder mellem store datasæt i stedet for forskelle mellem datapunkter.
- Du vil sammenligne mange datapunkter uden hensyn til tid. Jo flere data der medtages i et punktdiagram, desto bedre sammenligninger kan du foretage.
Når du arrangerer data til et punktdiagram i et regneark, skal du placere x-værdierne i en række eller kolonne og derefter skrive de tilsvarende y-værdier i de tilstødende rækker eller kolonner.
Punktdiagrammer har følgende undertyper:
- Punktdiagram med datapunkter forbundet med udglattede kurver og punktdiagram med datapunkter forbundet med udglattede kurver og datapunkter Denne type diagram viser en jævn kurve, der forbinder datapunkterne. Jævne linjer kan vises med eller uden datamærker. Brug en jævn kurve uden datamærker, hvis der er mange datapunkter.
- Punktdiagram med datapunkter forbundet med kurver og punktdiagram med datapunkter forbundet med kurver og datamærker Denne diagramtype viser lige forbindelseslinjer mellem datapunkterne. Lige linjer kan vises med eller uden datamærker.
Tilbage til toppen
Aktiediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et aktiediagram. Som navnet antyder, bruges et aktiediagram oftest til at illustrere udsving i aktiekurser. Diagrammet kan dog også bruges til videnskabelige data. Du kan f.eks. bruge et aktiediagram til at vise udsvingene i dags- eller årstemperaturer. Du skal organisere dataene i den rigtige rækkefølge, når du vil oprette aktiediagrammer.
Det er meget vigtigt, hvordan data til aktiediagrammer er organiseret i regnearket. Hvis du f.eks. vil oprette et simpelt høj-lav-slut-aktiediagram, skal du arrangere data med høj, lav og slut indtastet som kolonneoverskrifter (i den angivne rækkefølge).
Aktiediagrammer har følgende undertyper:
- Høj-lav-slut Høj-lav-slut-aktiediagrammet bruges ofte til at illustrere aktiekurser. Det kræver tre serier af værdier i følgende rækkefølge: høj, lav og derefter slut.
- Åben-høj-lav-slut Denne type aktiediagram kræver fire serier med værdier i den rigtige rækkefølge (åben, høj, lav og derefter slut).
- Beholdning-høj-lav-slut Denne type aktiediagram kræver fire serier med værdier i den rigtige rækkefølge (beholdning, høj, lav og derefter slut). Det måler beholdningen ved hjælp af to værdiakser: En for de kolonner, der måler beholdning, og en anden for aktiekurserne.
- Beholdning-åben-høj-lav-slut Denne type aktiediagram kræver fire serier med værdier i den rigtige rækkefølge (beholdning, åben, høj, lav og derefter slut).
Tilbage til toppen
Grundfladediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et grundfladediagram. Et grundfladediagram er nyttigt, hvis du vil finde optimale kombinationer mellem to datasæt. Ligesom på et topografisk kort angiver farver og mønstre områder, der tilhører de samme værdiintervaller.
Du kan bruge et grundfladediagram, når både kategorier og dataserier er numeriske værdier.
Grundfladediagrammer har følgende undertyper:
- 3D-grundfladediagram 3D-grundfladediagrammer viser tendenser i værdier på tværs af to dimensioner i en sammenhængende kurve. Farvebånd i et grundfladediagram repræsenterer ikke dataserierne. De repræsenterer forskellen mellem værdierne. Dette diagram viser en 3D-visning af dataene, der bedst kan beskrives som et gummiark, der er strakt hen over et 3D-søjlediagram. Det bruges normalt til at vise relationer mellem store mængder data, der ellers kan være svære at se.
- 3D-grundflade (trådnet) Hvis et 3D-grundfladediagram vises uden farve på overfladen, kaldes det et 3D-grundfladediagram (trådnet). Dette diagram viser kun linjerne.
Bemærk! Et 3D-grundfladediagram (trådnet) er ikke nemt at læse, men denne diagramtype er nyttig til hurtig afbildning af store datasæt.
- Kontur Konturdiagrammer er grundfladediagrammer, der vises ovenfra, svarende til 2D-topografiske kort. I et konturdiagram repræsenterer farvebånd bestemte værdiintervaller. Linjerne i et konturdiagram forbinder interpolerede punkter af samme værdi.
- Grundflade (trådnet set oppefra) Diagrammer af typen Grundflade (trådnet set oppefra) er også grundfladediagrammer set ovenfra. Et trådnetdiagram har ikke farvebånd på overfladen og viser kun linjerne.
Bemærk! Diagrammer af typen Grundflade (trådnet set oppefra) er ikke nemme at læse. Du kan evt. vælge at bruge et 3D-grundfladediagram i stedet for.
Tilbage til toppen
Kransediagrammer
Data, der kun er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan afbildes i et kransediagram. Ligesom et cirkeldiagram viser et kransediagram deles relation til en helhed, men det kan indeholde mere end én dataserie (dataserie: Relaterede datapunkter, der er sat ind i et diagram. Hver dataserie i et diagram har en unik farve eller et unikt mønster og er repræsenteret i diagrammets forklaring. Du kan indsætte en eller flere dataserier i et diagram. Cirkeldiagrammer har kun én dataserie.).
Bemærk! Kransediagrammer er ikke lette at læse. Du kan overveje at bruge et stablet søjlediagram eller et stablet liggende søjlediagram i stedet for.
Kransediagrammer har følgende undertyper:
- Kransediagram Kransediagrammer viser data i ringe, hvor hver ring repræsenterer en dataserie. Hvis der vises procenter i dataetiketter, udgør hver ring i alt 100%.
- Adskilt kransediagram Ligesom adskilte cirkeldiagrammer viser adskilte kransediagrammer hver værdis bidrag til en total, samtidig med at de enkelte værdier fremhæves, men adskilte kransediagrammer kan indeholde mere end en dataserie.
Tilbage til toppen
Boblediagram
Data, der er arrangeret i kolonner i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), således at x-værdier er angivet i den første kolonne, og de tilhørende y-værdier og boblestørrelser er angivet i de tilstødende kolonner, kan afbildes i et boblediagram.
Du kan f.eks. organisere dine data som vist i det følgende eksempel.
Boblediagrammer har følgende undertyper:
- Boblediagram eller Boblediagram i 3D Begge boblediagramtyper sammenligner sæt med tre værdier i stedet for to. Den tredje værdi angiver størrelsen af boblemærket. Du kan vælge at få vist boblerne i 2D eller 3D.
Tilbage til toppen
Radardiagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark (regneark: Det primære dokument, som du bruger i Excel til at gemme og arbejde med data. Et regneark består af celler, der er arrangeret i kolonner og rækker. Et regneark gemmes altid i en projektmappe.), kan være afbildet i et radardiagram. Radardiagrammer sammenligninger aggregerede værdier af flere dataserier (dataserie: Relaterede datapunkter, der er sat ind i et diagram. Hver dataserie i et diagram har en unik farve eller et unikt mønster og er repræsenteret i diagrammets forklaring. Du kan indsætte en eller flere dataserier i et diagram. Cirkeldiagrammer har kun én dataserie.).
Radardiagrammer har følgende undertyper:
- Radardiagram og radardiagram med datamærker Med eller uden datamærker for individuelle datapunkter viser radardiagrammer ændringer i værdier i forhold til et centerpunkt.
- Udfyldt radardiagram I et udfyldt radardiagram udfyldes et område, der dækkes af en dataserie, med en farve.
Tilbage til toppen