Søg på hele Office.com
 
Produkter / Office Standard
 
 

Office Standard 2010 – funktioner og fordele

Med Microsoft Office Standard 2010 er dine medarbejdere udstyret med effektive metoder til at få arbejdet fra hånden på, uanset hvor de befinder sig, fra en pc, telefon eller webbrowser. Office Standard 2010 sørger med indsigtsfulde opdateringer til Excel, PowerPoint og Word og en imponerende oversigt over tingenes tilstand via Outlook for at holde dit team produktivt og i forbindelse med hinanden via velkendte og intuitive værktøjer.

Gør ideer til virkelighed

Med Office Standard 2010 kan du oprette flotte og visuelle multimedieprojekter vha. velkendte Office-værktøjer. I stedet for at lære nye programmer til video, fotos og diagrammer at kende, kan du importere og redigere medier til præsentationer og visualisere dine data i de programmer, du allerede kender.

  • Office Standard 2010 giver dig avancerede lyd-, video- og animationsfunktioner i PowerPoint 2010. Nu er det muligt at integrere, redigere og formatere lyd- og videofiler i PowerPoint. Opret tilbud og præsentationer, der gør en forskel, og vind kunderne uden brug af multimedieværktøjer fra tredjepart.
  • Office Standard 2010 hjælper dig med at arbejde mere effektivt med en intuitiv brugergrænseflade, der grupperer relaterede opgaver sammen. På denne måde kan du hurtigt finde de kommandoer, du har brug for, uden at skulle sætte dig ind i nye værktøjer.
  • Excel 2010 giver dig en række datavisualiseringsværktøjer, herunder minidiagrammer, der i en celle giver en visuel oversigt over tendenser, så du hurtigt kan danne dig et overblik over virksomhedens resultat.
  • Med OneNote 2010 er du klædt på til at organisere og søge efter alle typer indhold – fra daglige salgsrapporter til kundepræsentationer – på et enkelt sted. Med den forbedrede navigationslinje i notesbogen, bedre tekstmarkering og hurtig gruppering af lignende elementer kan du bruge mindre tid på at søge efter oplysninger og mere tid på at fokusere på dine mål.
  • Brug af Outlook 2010 med Business Contact Manager giver dig nogle let anvendelige retningslinjer, der fører dig gennem processen med at oprette marketingkampagner – fra kompilering af adresselister til distribution af materiale og endda analyse af kampagnens resultater.

Brug Office overalt

Med Office Standard 2010 kan du forblive produktiv, holde kontakt med andre samt arbejde sikkert, også selvom du ikke er på kontoret. Rediger og gennemse dokumenter, opret forbindelse til gruppemedlemmer, og vær på forkant med kundeanmodninger fra din pc, telefon eller browser.

  • Office Standard 2010 giver dig mulighed for at arbejde på mere end ét sted og på flere enheder. Office Web Apps fungerer sammen med de fulde versioner af Word, Excel, PowerPoint og OneNote, så du kan gennemse og foretage små ændringer fra en hvilken som helst enhed med en webbrowser*.
  • Office Standard 2010 leveres med funktionen Beskyttet visning, der beskytter mod malware i vedhæftede filer og internetfiler samt i Word-, PowerPoint- og Excel-dokumenter.
  • Office Standard 2010 giver dig Information Rights Management-funktioner, så du kan begrænse uautoriseret videresendelse, kopiering, udskrivning eller deling af beskyttede oplysninger og beskytte de immaterielle rettigheder.
  • Office Standard 2010 hjælper dig med at få adgang til kontaktpersonerne hvor som helst, når du bruger den sidste nye synkroniseringsfunktion i Outlook 2010 med Business Contact Manager. Du kan bruge funktionen Business Contact Manager til automatisk at kopiere alle forretningskontakterne til mappen med kontaktpersoner i Outlook og derefter til at holde styr på de ændringer, der foretages af disse kontaktpersoner. Når du bruger Outlook-kontaktpersoner sammen med Outlook Web App, SharePoint, Windows Live eller en mobilenhed, har du nu også adgang til forretningskontakterne.

Bedre samarbejde

Du kan med Office Standard 2010 køre din virksomhed både mere effektivt og sikkert. Møder kan afholdes virtuelt, alle kundeoplysninger opbevares på ét samlet sted, så dit team kan få adgang til og redigere dem, og kundeoplysninger kan nemmere spores og administreres, så nye forretningsmuligheder er lettere at identificere.

  • Office Standard 2010 gør det nemt at holde virtuelle kundemøder uden unødvendige omkostninger eller kompleksitet. Transmittér præsentationer, der oprettes i PowerPoint 2010, til alle, der har adgang til en webbrowser, uanset om de har PowerPoint på deres pc. Fremviseren til PowerPoint 2010 er et gratis hjælpeprogram, der kan hentes, og som viser PowerPoint-præsentationer i nøjagtig gengivelse. Programmet drager nytte af den nye læsetilstand for hurtigere og nemmere visning af diasshow.
  • Office Standard 2010 omfatter Outlook med Business Contact Manager, en CRM-løsning (Customer Relationship Management), der lader dig spore alle projektrelaterede dokumenter, regneark og andre oplysninger på samme sted, som kontaktpersonerne opbevares.
  • Office Standard 2010 indeholder funktionerne Dokumentinspektion og Udløbsdato, der automatisk scanner dokumenter, identificerer potentielle juridiske anliggender og angiver udløbsdatoer for følsomt indhold. På den måde kan du være sikker på, at de oplysninger, du deler med partnere og kunder, er præcise og opdaterede.
  • Office Standard 2010 sporer også dine e-mail-meddelelser. Med funktionen til sammenkædning og sporing kan du automatisk tilknytte alle indgående og udgående e-mail-meddelelser med den forretningskontakt eller firmapost, der har den samme e-mail-adresse. Du har således en enkel og nem metode til automatisk administration af dine e-mail-meddelelser uden indbakkeregler eller manuel e-mail-arkivering.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

*Der kræves en kompatibel enhed, forbindelse til internettet og en af browserne Internet Explorer, Firefox eller Safari. Nogle af Mobile-funktionerne kræver Microsoft Office Mobile 2010, som ikke medfølger i Microsoft Office 2010-programmerne og -pakkerne eller i Office Web Apps. Der er visse forskelle mellem funktionerne i programmerne Office Web Apps, Office Mobile 2010 og Office 2010.