Oversigt: Arbejdsområder i SharePoint Workspace 2010

SharePoint Workspace 2010 giver dig mulighed for at oprette tre typer af arbejdsområder:

  • SharePoint-arbejdsområder
  • Groove-arbejdsområder
  • Delte mapper

Denne artikel indeholder

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

SharePoint-arbejdsområder

Ved hjælp af denne type arbejdsområde kan du oprette en kopi af et SharePoint-websted på din lokale computer, som automatisk synkroniseres med serveren.

Et SharePoint-arbejdsområde er din egen personlige kopi af SharePoint-webstedet eller valgte lister og biblioteker, du vælger at tage offline og synkronisere derfra. Du er det eneste medlem af arbejdsområdet. Du deler indholdsopdateringer med andre SharePoint-brugere ved at synkronisere arbejdsområdet med SharePoint-webstedet. På samme måde modtager du indholdsopdateringer, som brugere har foretaget på SharePoint-webstedet, ved at synkronisere webstedet.

Med andre ord giver et SharePoint-arbejdsområde dig adgang til SharePoint-webstedsindhold når som helst, uanset om du har forbindelse til netværket.

Hvorfor oprette SharePoint-arbejdsområder?

Den mest indlysende grund til at oprette et SharePoint-arbejdsområde er for at få adgang til dine SharePoint-webstedsdata, når du ikke kan få adgang til netværket, eller når du er offline.

Derudover foretrækker mange brugere de funktioner og det arbejdsmiljø, der findes i SharePoint-arbejdsområder, frem for dem, der findes, hvis de arbejder direkte på SharePoint-websteder i en webbrowser. SharePoint-arbejdsområder giver f.eks. mulighed for hurtig og nem navigation i lister og biblioteker. Du kan skifte mellem lister og biblioteker ved at klikke med musen og på denne måde helt undgå websider. Hvis du arbejder med indhold fra flere forskellige SharePoint-websteder, kan du overføre dette indhold til en række SharePoint-arbejdsområder og organisere det i SharePoint Workspace Startområde for at få hurtig adgang.

Endelig nyder mange brugere godt af de mange funktioner i SharePoint-arbejdsområder og sætter pris på, hvor enkelt det er at udføre standardhandlinger som at tilføje eller redigere elementer eller filer på lister og i biblioteker.

Sådan oprettes et SharePoint-arbejdsområde

Du kan oprette et SharePoint-arbejdsområde direkte fra et SharePoint-websted ved blot at klikke på menuen Webstedshandlinger og derefter klikke på Synkroniser til SharePoint-arbejdsområde. Dette er nok den letteste og mest sikre måde at oprette et arbejdsområde på, fordi udgangspunktet er det SharePoint-websted, der skal kopieres til computeren.

Du kan også oprette et SharePoint-arbejdsområde fra SharePoint Workspace Startområde eller fra visningen Backstage. I dette tilfælde skal du kende webadressen på det ønskede SharePoint-websted, og det kan også være nødvendigt at angive legitimationsoplysninger for SharePoint-webstedet.

Overførselsindstillinger i SharePoint-arbejdsområder

Første gang du opretter et SharePoint-arbejdsområde, er overførselsindstillingerne angivet til overførsel af alle elementer fra alle understøttede lister og biblioteker på det valgte SharePoint-websted. I forbindelse med dokumentbiblioteker kan du overføre elementindholdet i SharePoint-arbejdsområdet enten ved at åbne dokumenter eller ved hjælp af Hent indhold under fanen Synkronisering.

Du kan vælge at konfigurere overførslen, så der kun hentes elementer fra valgte lister og biblioteker. På denne måde får du mulighed for at udskyde overførslen af elementer fra andre lister og biblioteker, indtil du vil arbejde med indholdet. Listerne og bibliotekerne vises stadig i SharePoint-arbejdsområdet, men i stedet for en liste over elementer får du vist indstillinger, hvor du kan vælge at overføre elementer nu eller gå til listen eller biblioteket på SharePoint-webstedet.

Om brug af eksterne lister i et SharePoint-arbejdsområde

Nogle SharePoint-lister oprettes via Microsoft Business Connectivity Services-programmer (BCS). Når du opretter et SharePoint-arbejdsområde, vises disse lister i ruden Indhold under "Eksterne lister", når det sorteres efter Type.

Om ikke-understøttede indholdstyper

SharePoint Workspace understøtter ikke overførsel af indhold fra alle typer SharePoint-lister og -biblioteker til et SharePoint-arbejdsområde. Det er f.eks. ikke muligt at hente indhold fra en undersøgelse eller wiki. Når du opretter et SharePoint-arbejdsområde, angives disse indholdstyper i panelet Arbejdsområdeindhold under overskriften Tilgængelig på server. SharePoint-arbejdsområdet giver mulighed for at åbne listen i en browser.

Om synkronisering af indhold mellem et SharePoint-arbejdsområde og det tilsvarende SharePoint-websted

Et SharePoint-arbejdsområde er en "live" kopi af indholdet på SharePoint-webstedet på serveren. Derfor afspejles dine opdateringer af indhold i SharePoint-arbejdsområdet i serverversionen, når arbejdsområdet og serveren synkroniseres. Hvis du f.eks. sletter eller omdøber elementer i SharePoint-arbejdsområdet, slettes eller omdøbes disse elementer også på serveren. På samme måde slettes eller omdøbes elementer i SharePoint-arbejdsområdet, hvis de slettes eller omdøbes på serveren.

Om sletning af SharePoint-arbejdsområder

Hvis du sletter et SharePoint-arbejdsområde fra Startområde, fjernes den lokale kopi af SharePoint-webstedet. Det påvirker ikke indholdet på SharePoint-webstedet på serveren. Det vil sige, at hvis du sletter et SharePoint-arbejdsområde, slettes det indhold, der er blevet hentet til arbejdsområdet fra serveren, IKKE. Når du har slettet et SharePoint-websted, kan du oprette et nyt SharePoint-websted, der refererer til nøjagtigt det samme SharePoint-websted.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Groove-arbejdsområder

Dette er den oprindelige arbejdsområdetype, der blev udviklet til Microsoft Office Groove, før produktet skiftede navn til SharePoint Workspace.

Ved hjælp af denne arbejdsområdetype kan grupper og organisationer med fælles mål dele idéer og arbejde sammen. Et Groove-arbejdsområde indeholder normalt to eller flere "medlemmer", dvs. folk, der deltager i arbejdsområdet via invitation. Arbejdsområdeindhold er meget dynamisk. Alle de medlemmer, der er online samtidig, får vist alle opdateringer fra dem selv eller andre medlemmer med det samme. Du og andre medlemmer sender og modtager opdateringer, når I er online.

Groove-arbejdsområder giver medlemmer mulighed for at arbejde med en række specialiserede programværktøjer. Forestil dig f.eks., at du afholder et ugentligt møde for at diskutere udviklingen af marketingmateriale. Det kan omhandle aktiviteter som angivelse af deadlines, tildeling af opgaver og gennemsyn af udførte opgaver. For at lette dette møde kan arbejdsområdemedlemmer sende filer i et dokumentværktøj, diskutere emner i et diskussionsværktøj og samarbejde om mødedagsordener vha. et kalenderværktøj. Alle de medlemmer, der er online samtidig i arbejdsområdet, kan kommunikere via chat i realtid, eller de kan tale sammen via lydchat (hvis deres computere indeholder de nødvendige lydkomponenter).

Listeværktøjet bruges sammen med Microsoft Office InfoPath til at oprette brugerdefinerede værktøjer, som kan føjes til et arbejdsområde. Kompleksiteten og funktionerne i et brugerdefineret værktøj kan variere meget, først og fremmest afhængigt af InfoPath-værktøjsdesigneren. Alle designere skal kunne bygge et enkelt værktøj, som består af en række felter til indtastning af data og input i en formular.

Begrænsninger i Groove-arbejdsområder

Selvom der ikke er nogen specifik størrelsesbegrænsning på arbejdsområder, anbefales det af hensyn til ydelsen, at størrelsen på et arbejdsområde begrænses til 2 GB eller mindre. Du kan få vist arbejdsområdeegenskaber for at se den aktuelle arbejdsområdestørrelse.

 Bemærk!    SharePoint Workspace kan ikke sende et Groove-arbejdsområde, der er større end 2 GB, til nye inviterede bruger. Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Delte mapper

Som alternativ til et Groove-arbejdsområde kan du oprette en delt mappe i filsystemet. Denne type arbejdsområde giver dig mulighed for at dele indholdet i en mappe i Windows-filsystemet med alle de computere, hvor du har en konto, og med de andre SharePoint Workspace-brugere, du inviterer.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Office 2010