Nyheder i Microsoft SharePoint Server 2010

Microsoft SharePoint Server 2010 indeholder adskillige vigtige udvidelser og forbedringer. Båndet, som er en del af den omdesignede brugergrænseflade, hjælper dig med at få udført dit arbejde hurtigere, da kommandoerne er placeret på opgavebaserede faner, som det er nemt at finde rundt i. Nu er det meget nemmere og langt mere enkelt at arbejde med funktioner som websteder, lister, wikier, blogs og tilladelser i SharePoint på tværs af flere internetbrowsere som Internet Explorer 7.0 og 8.0, Firefox 3.0 og Safari 3.0. Nye funktioner til sociale netværk gør det nemt for dig at finde de personer og oplysninger, du er mest interesseret i. Med nye funktioner til Enterprise Content Management, forbedringer af søgefunktionen og forbedrede samarbejdsværktøjer kan du arbejde mere effektivt og intuitivt i Microsoft SharePoint Server 2010.

Med de forbedrede funktioner i Excel Services og PerformancePoint Services til SharePoint 2010 kan du desuden administrere dine firmadata mere effektivt og lettere overvåge og analysere virksomhedens ydeevne i forhold til målene.

Denne artikel indeholder


Ny brugergrænseflade

Brug det nye bånd med relevante funktioner til at udføre opgaver hurtigt    

Det nye bånd

Hvis du arbejder med 2007 Microsoft® Office-systemklientprogrammer, f.eks. Microsoft® Office Word 2007 eller Microsoft® Office PowerPoint® 2007, kender du allerede båndet. Båndet i SharePoint Server 2010 er også designet til at hjælpe dig med hurtigt at finde de kommandoer, du skal bruge til at fuldføre dine opgaver. Kommandoer er organiseret i logiske grupper, vist samlet under faner. Hver fane relaterer til en bestemt aktivitetstype, f.eks. arbejde med et dokument i et dokumentbibliotek eller tilføjelse og formatering af tekst på en side. Du kan bruge båndet i SharePoint Server 2010 til følgende:

  • Oprette adgang til kommandoer og værktøjer, du har brug for at have placeret ét sted.
  • Udføre handlinger på sider, dokumenter og lister udelukkende ved hjælp af de kommandoer, du har brug for i den aktuelle sammenhæng og til den opgave, du ønsker udført.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Samarbejde

Brug den nye funktion til samtidig redigering, når du vil arbejde med Word-dokumenter eller PowerPoint-diaspræsentationer samtidig med dine kolleger    

  • Flere brugere kan redigere et Word-dokument eller dias i et SharePoint-bibliotek på samme tid. Hvis du f.eks. skal have korrekturlæst et dokument, kan du sende et link til dokumentet i et SharePoint-bibliotek, og alle korrekturlæsere kan give deres feedback i dokumentet på samme tid.
  • Du slipper for at sende dokumenterne som vedhæftede filer. Du kan f.eks. gemme alle dine seneste dokumenter på dit Mit websted og arbejde med dem på samme tid som andre af dine kollegaer.

Planlæg nemt møder, og hold styr på planer med forbedrede kalendere     

Administration og styring af aftaler, møder og andre begivenheder er lettere, fordi du kan udføre følgende handlinger:

  • Få vist flere SharePoint- og Exchange-kalendere på en enkelt side.

Gruppekalender

  • Nemt tilføje begivenheder til en kalender ved at klikke på en dato og angive detaljer om begivenheden uden at gå ud af kalenderen.
  • Trække og slippe kalenderelementer fra én kalender til en anden.
  • Bruge den nye gruppekalender til at planlægge møder med kolleger og planlægge ressourcer, f.eks. audiovisuelt udstyr og mødelokaler.

Brug det nye Microsoft SharePoint Workspace 2010 til at arbejde offline med SharePoint-websteder, -biblioteker og -lister og synkronisere dine ændringer, når du igen opretter forbindelse til virksomhedens netværk    

Microsoft SharePoint Workspace sætter dig nu i stand til at arbejde med et SharePoint-websted på din stationære computer, både mens du har forbindelse og ikke har forbindelse til virksomhedens netværk. Større fordele ved denne offline- og onlineintegration omfatter:

  • Du kan hurtigt få vist, tilføje og slette SharePoint-biblioteksdokumenter eller -listeelementer, mens du er offline.
  • Tovejssynkronisering mellem dine computere og netværket. Det betyder, at opdateringer af dataene på din computer eller netværket foregår automatisk, mens du har forbindelse til netværket.
  • Indholdet synkroniseres automatisk, når computeren går offline og derefter igen går online.
  • Du kan bruge den nye Ekstern liste-funktion til at arbejde mere effektivt med back end-firmadata, f.eks. SQL Server-databaser og SAP, mens du er offline.

Del oplysninger med andre mere effektivt med forbedrede wiki- og teamwebsteder     

SharePoint-teamwebsted

Arbejdet med wikisider er mere strømlinet, fordi du nu kan udføre følgende handlinger:

  • Indsætte og formatere indhold direkte på siden ved hjælp af den nye RTF-editor.
  • Finde billeder eller fotos på din lokale computer eller netværk og indsætte dem på webstedet uden at gå væk fra den aktuelle side.

Tilføjelse af et billede til et websted

Administrere flere elementer på SharePoint-lister mere effektivt     

Udtjekning af flere elementer

Du kan nu markere flere elementer på en liste og klikke på en knap for at få udført samme handling på alle elementerne på samme tid. Du kan f.eks. tjekke flere dokumenter ind eller ud på samme tid.

Opret og administrer dine blogge lettere med forbedrede oprettelsesværktøjer og ny navigation    

Med de forbedrede blogfunktioner kan du udføre følgende handlinger:

  • Bruge den nye RTF-editor, så du lettere og mere intuitivt kan oprette blogmeddelelser.

RTF-editor til oprettelse af blogindlæg

  • Finde billeder eller fotos på din lokale computer eller netværk og indsætte dem i dine blogmeddelelser uden at gå væk fra siden.
  • Gennemse blogindlæg både efter måned og efter kategori. Du kan få vist antallet af meddelelser for hver måned eller kategori i realtid. Et nyt arkivlink giver adgang til en visning af alle måneder, siden bloggen startede, og inden for hver måned er meddelelser vist efter kategori.

Få vist og arbejde med SharePoint-oplysninger fra din mobile enhed    

Med SharePoint-websider, der er optimeret til visning på mindre enheder, kan du nu få vist og arbejde med dokumenter, blogge, wikier, back end-firmadata og websteder fra din mobiltelefon. Herunder kan du se nogle af de nye mobile funktioner i SharePoint Server 2010.

  • Brug letvægtsgrænsefladen og navigation til at få adgang til SharePoint-dokumentbiblioteker, lister, wikier, blogge, webdelssider og back end-firmadata.
  • Brug den mobile søgefunktion til at finde personer, oplysninger om kontaktpersoner, SharePoint-indhold og data i brugerdefinerede databaser.
  • Abonner på beskeder via SMS vedrørende ændringer af dokumenter i SharePoint eller i et vilkårligt SharePoint-dokumentbibliotek eller en vilkårlig SharePoint-liste.
  • Få vist Microsoft Office Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter i mobilbrowsere.
  • Integration i gateways som UAG, ISA til adgang på tværs af firewalls.
  • Tilbyd en udviklingsplatform til mobile enheder for at udvikle brugerdefinerede mobilløsninger til SharePoint, så brugerne får en oplevelse ud over det sædvanlige.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Sociale netværk

Med de nye funktioner i SharePoint Server 2010 kan du finde indhold og holde dig informeret om de personer og interesseområder, der betyder mest for dig.

Find og hjælp andre med at finde interessante oplysninger    

Nye funktioner omfatter nyhedsfeeds, social mærkning og bedømmelser, så du lettere kan holde styr på dine kollegers aktiviteter og dele relevant indhold.

Brug Mine websteder til at fremme interaktion via deling af ekspertise    

Mit websted-profil

Forbedringer af Mine websteder er en hjælp for dig, når du skal bruge Mine websteder og profiler til at dele viden inden for dit område med dine kollegaer. Når du føjer interesser og ansvarsområder til profiler, er det lettere for kolleger at finde hinanden gennem nyhedsfeeds, stille og besvare spørgsmål og på andre måder komme i forbindelse med hinanden.

Følg personer og interesser, som betyder noget for dig    

Mærkning af indhold

Du kan bruge aktivitetsfeeds på Mine websteder til at følge dine kollegers aktiviteter, forblive velinformeret om udviklingen inden for områder, du er interesseret i, og få kontakt med andre, som leder efter hjælp inden for områder, du er interesseret i. Du kan også modtage anbefalinger til nye kollegaer og nøgleord, du bør følge, så du kan udvide dit professionelle netværk og din viden.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Enterprise Content Management til dokumenter, poster, digitale aktiver og webindhold

Du kan bruge de nye Enterprise Content Management-funktioner i SharePoint Server 2010 til at administrere dokumenter, poster, digitale aktiver og udgivne websider mere effektivt.

Med de nye funktioner til administrerede metadata kan du administrere taksonomier og metadata på tværs af dine SharePoint-websteder.    

Administration af metadata

Den nye tjeneste Administrerede metadata i SharePoint Server 2010 indeholder et sæt funktioner, der gør det muligt for organisationer at administrere taksonomier og metadata på en ensartet måde i store virksomheder. Med den nye tjeneste Administrerede metadata kan du udføre følgende handlinger:

  • Udgive og dele indholdstyper på tværs af grupper af websteder og webprogrammer.
  • Bruge ordlageret til at administrere ord og taksonomier.

En taksonomi er en hierarkisk samling af ord. Brugerne kan anvende disse ord i indhold på dit websted, hvis du føjer den nye kolonne med administrerede metadata til lister, biblioteker eller indholdstyper. Taksonomier og ord kan administreres centralt inden for organisationen, eller du kan integrere administrerede metadata med social mærkning og give brugerne mulighed for at foreslå ord, når de mærker indhold.

Administrer en enkelt leverance eller arbejdsprodukt, der omfatter flere dokumenter, ved hjælp af dokumentgrupper    

SharePoint Server 2010 introducerer dokumentgrupper, som er en ny indholdstype (indholdstype: En genbrugelig gruppe af indstillinger for en indholdskategori. Brug indholdstyper til at administrere metadata, skabeloner og funktionsmåde for elementer og dokumenter konsekvent. Indholdstyper defineres på webstedsniveau og bruges på lister og i biblioteker.), der sætter dig i stand til at oprette og administrere arbejdsprodukter, som strækker sig over flere dokumenter. Dokumentgrupper er konfigureret som andre indholdstyper. De kan defineres til at inkludere et sæt standarddokumenter, som personer derefter tilpasser, når de opretter en ny forekomst af en dokumentgruppe. Dokumentgruppefunktioner som delte metadata, arbejdsprocesser og versionsstyring bevirker, at grupper effektivt kan styre udviklingen af et arbejdsprodukt eller indholdssæt. En salgshåndbog er et almindeligt eksempel på en dokumentgruppe, som et salgs- og marketingteam anvender til at gruppere forskellige dokumenttyper samlet for at lave fremstød for et produkt.

Brug den forbedrede webstedsskabelon til dokumentcenter til lettere at administrere dine dokumenter på én placering    

Den opdaterede webstedsskabelon Dokumentcenter aktiverer nye funktioner til dokumentstyring for et SharePoint-websted, inklusive den nye metadatabaserede navigationsfunktion. Ved hjælp af denne funktion kan du finde indhold på en lang liste eller et omfattende bibliotek ved hjælp af metadata og ikke efter mappeplacering. Entydige dokument-id'er gør det nemt at finde indhold, uanset hvor det er placeret.

Nye fleksible funktioner til politik- og datastyring gør, at du kan vælge mellem at administrere data på stedet eller på et centralt lager    

SharePoint Server understøtter nu styring og registrering af indhold på stedet, uden at det forudsætter et låst lager for officielle data. Nogle af de nye funktioner til datastyring omfatter:

  • Indbygget datastyring, som bevirker, at du kan gemme data ved siden af igangværende indhold.

Erklæring af en post på stedet

  • Opbevaringspolitikker, som nu omfatter komplekse planer, f.eks. trininddelte planer og mere end syv inkluderede handlinger til datastyring, f.eks. “Send til et arkiv med poster” og “Erklær som en lokal post”.
  • Til større arkiver er webstedet Datacenter blevet forbedret med tilføjelse af en hierarkisk filplan, afsendelsesmetoder drevet af metadata og muligheden for at samle flere grupper af websteder, der kan administreres som ét stort lager.

Forbedrede funktioner til indholdsstyring gør det lettere at oprette og styre dit websted    

Nye og forbedrede funktioner til styring af webindhold gør det lettere at udgive websider og styre websteder. Derudover omfatter SharePoint Server 2010 nu understøttelse af videostreaming.

  • Oplevelsen ved oprettelse af webindhold er forbedret og forenklet med tilføjelsen af båndet, som konsoliderer sidekommandoer og gør kommandoer mere opgavebaserede.
  • Forbedringer af eksportfunktionsmåden samt logføring og rapportering gør det lettere at installere indhold.
  • Webanalytiske funktioner, der er klar til brug, yder understøttelse af analytiske rapporter af typen trafik, søgning og lager.
  • Ny understøttelse af alsidige medier inkluderer et nyt aktivbibliotek med alsidige visninger og vælgere, understøttelse af videoer som en SharePoint-indholdstype, en infrastruktur til streaming af video og en Silverlight-medieafspiller med temaer.
  • Store sidebiblioteker gør det mere enkelt at administrere websteder med mange sider.
  • Oprettelse og administration af forskellige versioner eller varianter af publiceringswebsteder eller sider er en handling, der nu sendes til en kø og foretages i baggrunden, så brugerne kan fortsætte arbejdet i SharePoint, mens handlingen fuldføres. Kommandoen Vis ændringer er tilføjet, så du kan sammenligne en ældre version af en webside med en nyere version. Ændringerne fremhæves i en særlig rapport, hvor du kan redigere side om side i RTF-editoren.

Arbejde med varianter

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Søgning

Nye søgefunktioner i SharePoint Server 2010 gør det nemmere for dig at finde mere relevante oplysninger og hurtigt og effektivt finde frem til kolleger. Forbedringer omfatter et nyt layout af resultater, som inddeler oplysninger i kategorier og omfatter bedre beskrivelser og metadata. Desuden vil de personer, som du har social omgang med, blive vist øverst i dine søgeresultater.

Få bedre svar, hurtigere    

Virksomhedssøgefunktioner omfatter måder at finde oplysninger og personer på og måder at navigere gennem søgeresultaterne. Nye funktioner omfatter:

  • Forbedring: Holder dig orienteret om resultater og giver dig mulighed for at indsnævre resultater efter bestemte typer, f.eks. websted, forfatter eller dato.
  • Allerede udfyldte forespørgselsforslag, relaterede søgelinks og akronymudvidelse.

I søgefeltet vises ord, der ligner dem, som brugeren skriver

  • Mulighed for at forespørge på dokumenter ved at benytte boolesk syntaks (AND, OR og NOT) og foranstillede jokertegn (*).
  • Mulighed for at søge i SharePoint-indhold fra en computer med Windows 7.
  • Forbedret "Skulle der stå?" for at understøtte flere sprog og ord inden for virksomheden.

Søgning er en "social” oplevelse    

Når søgning anvendes sammen med funktionerne til sociale netværk og samarbejde i SharePoint Server 2010, kan brugerne udføre følgende handlinger:

  • Søge efter en person efter ekspertise for at finde nogen, som har de færdigheder, der svarer til dine behov.
  • Bruge det fonetiske navneopslag for at finde navne, der lyder ens (er det Dorthe eller Dorte?).
  • Indsnævre søgeresultater ved at bruge kategorier som afdeling eller jobtitel.

Andre søgeforbedringer    

Søgemodellen bruger de egenskaber (eller metadata), som du og din computer føjer til dokumenter. Søgningen undersøger nu indholdet for vigtige nøgleord, hvilket kan finde manglende eller upræcise egenskaber, hvilket er med til at gøre resultaterne mere relevante.

Webstedssøgningen er automatisk rettet mod det aktuelle websted og underordnede websteder i stedet for mod alle websteder.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Administration og tilpasning af websted

Adskillige nye funktioner, der er relateret til styring af tilladelser, webstedsdesign og en international brugergrænseflade, optimerer den måde, du kan bruge, designe og få adgang til SharePoint-websteder og indhold på.

Få vist og juster tilladelsesniveauer, herunder tilladelser på elementniveau, for en bestemt bruger eller gruppe ved hjælp af det nye værktøj til administration af tilladelser    

Ny tilladelsesfunktion

Det nye værktøj til administration af tilladelser er tilgængeligt fra en hvilken som helst gruppe af websteder, websted, liste eller listeelement, så du nemt kan tilføje eller fjerne brugere eller grupper, ændre tilladelsesniveauer, deaktivere nedarvning og styre anonym adgang. Desuden kan du få vist og justere alle tilladelsesniveauer, der er tildelt en bestemt bruger eller gruppe.

Rediger farver og skrifttyper for et websted ved hjælp af temafiler, som nu understøttes.     

Anvend et tema på webstedet

Brug det nye galleri Temaer til at vælge mellem adskillige temaer, som følger med SharePoint Server 2010. Du kan også oprette dine egne temafiler fra Microsoft PowerPoint og føje dem til galleriet, hvor du derefter kan vælge dem.

Gør dit websted internationalt tilgængeligt ved at ændre webstedets sprog    

Når den relevante sprogpakke er installeret, kan du få vist sider med indstillinger, hjælp og programindhold, f.eks. listetitler og kolonnenavne på dit foretrukne sprog.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Business Intelligence

SharePoint Server har mere effektive business intelligence-funktioner via forbedret funktionalitet i Excel Services, PerformancePoint Services og BCS (Business Connectivity Services), et SharePoint-baseret grundlag, der leverer standardiserede grænseflader til eksisterende firmadata og forretningsprocesser.

Arbejde med forbedrede Business Intelligence-funktioner ved hjælp af Excel Services    

Excel Services forbedrer Business Intelligence-funktionerne i SharePoint Server 2010 ved hjælp af følgende:

  • Forbedrede funktioner til visuel dataanalyse, f.eks. forbedret betinget formatering, minidiagrammer og udforskning af intuitive data ved hjælp af filtre.
  • Klientfunktionalitet, der er tæt integreret med PowerPivot til SharePoint, og som er en ny BI-funktion til "selvbetjening" fra SQL Server Analysis Services.
  • Mulighed for at analysere millioner af poster hurtigt og nemt.

Hvis du også installerer og konfigurerer Office Web Apps, kan du få endnu mere ud af Excel Web App. Disse nye funktioner omfatter:

  • Nye formaterings- og redigeringsfunktioner, som sætter dig i stand til at redigere og formatere regneark direkte i webbrowseren på samme måde som i Excel. Du kan nu anvende farve, typografi og størrelsesformatering til linjer, kanter og tal, og bruge samme funktioner til baggrundsfarve, som du kender fra Excel.
  • Browserbaseret oprettelse af nye Excel projektmapper og tabeller i projektmapper.

Føj detaljerede diagrammer til dine SharePoint-websteder ved hjælp af den nye webdel Diagrammer    

Den nye Diagrammer-webdel, som er baseret på Dundas teknikker til datavisualisering, giver dig mulighed for at føje detaljerede diagrammer til dine SharePoint-websteder ved hjælp af webbaseret konfiguration, der forbinder diagrammerne med data fra en lang række kilder, f.eks. SharePoint-lister, eksterne lister, Forretningstjenester og andre webdele.

Webdelen Diagrammer

Overvåg og analyser virksomhedens ydeevne ved hjælp af PerformancePoint Services    

PerformancePoint Services gør det lettere at overvåge og analysere ydeevnen i forhold til målene og træffe bedre forretningsmæssige beslutninger.

  • Opret og anvend interaktive dashboards med scorecards, rapporter (inklusive Reporting Services og Excel Services-rapporter) og filtre.
  • Opret og brug scorecards, der samler data fra flere datakilder (inklusive Analysis Services, SQL Server, SharePoint-lister og Excel Services) for at spore og overvåge dine data.
  • Brug effektive analytiske rapporter til at identificere drivkræfterne og de grundlæggende årsager, og anvend filtre for at tilpasse dine rapporter.
  • Integrer dine business intelligence-programmer og -oplysninger med andre effektive SharePoint-funktioner, f.eks. samarbejde og indholdsstyring.

Administrer dit PerformancePoint-indhold, og gør det sikkert med bedre SharePoint-integration    

PerformancePoint Services gør det muligt for dig at administrere dit PerformancePoint-indhold i SharePoint Server 2010 og gøre det sikkert. PerformancePoint Services udnytter fordelen ved skalerbarheden i SharePoint Server og funktionerne til samarbejde, sikkerhedskopiering og gendannelse og gendannelse efter nedbrud. Dashboards og dashboardelementer gemmes, administreres og sikres på SharePoint-lister og -biblioteker, så du får et enkelt grundlag for sikkerhed og lagerfunktionalitet.

Få adgang til mere detaljerede forretningsoplysninger med forbedrede scorecards    

Forbedrede scorecards gør det let for dig at finde og få hurtig adgang til mere detaljerede funktioner. PerformancePoint-scorecards har desuden mere fleksible layoutindstillinger, dynamiske hierarkier og beregnede KPI-funktioner (Key Performance Indicator). Når du bruger denne forbedrede funktionalitet, kan du nu oprette brugerdefineret metrik, der gør brug af flere datakilder. Du kan også sortere, filtrere og få vist varianser mellem faktiske værdier og målværdier, som hjælper dig med at identificere overvejelser eller risici.

Opret analytiske rapporter for bedre at kunne forstå de underliggende forretningsmæssige kræfter bag resultaterne    

Forbedrede analytiske rapporter understøtter værdifiltrering, nye diagramtyper og serverbaseret betinget formatering. Den unikke Fordelingstræ-visualisering, som er en ny rapporttype, der findes i PerformancePoint Services, bevirker, at du hurtigt kan foretage visuel nedbrydning af værdier på højere niveau, så du forstår drivkræfterne bag dem.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

BCS (Business Connectivity Services)

BCS (Business Connectivity Services) gør det muligt at integrere SharePoint i eksterne data, herunder branchespecifikke programmer. BCS lægger sig oven på den BDC-teknologi (Business Data Catalog), der findes i Microsoft Office SharePoint Server 2007. Brug BCS til følgende:

  • Nemmere definition af eksterne indholdstyper – tidligere kaldt "enheder" – ved brug af den visuelle grænseflade i SharePoint Designer og uden brug af en XML-editor.
  • Oprettelse af forbindelse til en større mængde datakilder – relationelle databaser, SAP, webtjenester og brugerdefinerede programmer – og arbejde interaktivt med dem på mere alsidige måder, herunder understøttelse af fuld oprettelse, læsning, opdatering og sletning.
  • Brug af effektive klientudvidelser til oprettelse af et SharePoint-program og udvidelse af det til Office-klientprogrammer som SharePoint Workspace, Outlook og Word, så du kan arbejde med dine eksterne data offline.
  • Visning af eksterne back end-forretningsdata overalt i server- og klientapplikationer uden tilpasning, inklusive problemfri dataintegration i SharePoint-lister.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

SharePoint-tilpasning ved hjælp af InfoPath og SharePoint Designer

En mere effektiv integration mellem InfoPath, Microsoft SharePoint Designer 2010 og SharePoint Server 2010 giver dig mulighed for lettere at tilpasse SharePoint-lister, -visninger og -arbejdsprocesser.

Tilpas SharePoint-listeformularer    

Tilpas formularer ved hjælp af InfoPath

InfoPath kan nu bruges til fuldstændig tilpasning af SharePoint-listeformularer. Du kan ændre udseendet af formularen, skifte til layout med flere kolonner, opdele formularen i sektioner, validere de angivne oplysninger, udfylde felter på forhånd og automatisk få vist eller skjule sektioner i formularen. Du kan fra enhver liste klikke på Tilpas formular på båndet for at starte InfoPath. Når formularen er tilpasset, kan du igen udgive formularen til SharePoint-webstedet, så den erstatter standardformularen.

Tilpas listevisninger i SharePoint    

Til alle standardvisninger af listeelementer i SharePoint Server 2010 bruges der nu webdelen XSLT-listevisning, som kan tilpasses, så tilpasning af listevisning i SharePoint bliver hurtigere og lettere. Fra SharePoint Designer 2010 kan du hurtig anvende brugerdefinerede typografier til SharePoints listevisninger og foretage betinget formatering af rækker baseret på deres indhold.

Tilpasse SharePoint-arbejdsprocesser    

SharePoint Designer 2010-illustration

SharePoint Designer 2010 kan nu bruges til at foretage komplet tilpasning af de tre store arbejdsprocesser i SharePoint, Godkendelse, Indsaml tilbagemelding og Indsaml signaturer. Arbejdsprocesfunktionen er udvidet med nye handlinger, f.eks. de alsidige færdigbyggede godkendelseshandlinger. Genanvendelige arbejdsprocesser kan designes én gang og derefter genanvendes på tværs af flere lister, dokumentbiblioteker eller indholdstyper. Brugeroplevelsen af SharePoint Designer 2010 er blevet fuldstændig ændret med båndet, hvilket har skabt en oplevelse, der er mere enkel og mere velkendt for dem, der bruger Office.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
SharePoint Server 2010