Hjælp til handicappede i SharePoint-produkter

SharePoint-produkter og -teknologier indeholder funktioner, der gør det nemmere for flere at bruge programmet, herunder brugere med nedsat syn, begrænset bevægelighed eller andre handicap. I SharePoint findes der f.eks. tastaturgenveje og hurtigtaster, som kan bruges til at udføre handlinger uden brug af musen. Og for de brugere, der anvender hjælpeteknologier som skærmlæsere, indeholder SharePoint mere handicapvenlig tilstand, som er en speciel funktion, der kan oprette en anden version af programelementerne, f.eks. tilpassede formularer, hvis en skærmlæser ikke kan håndtere det originale element.

Ud over de funktioner til hjælp til handicappede, som er beskrevet i denne artikel, indeholder alle de produkter, som arbejder sammen med SharePoint, også funktioner og værktøjer til hjælp til handicappede. Disse produkter omfatter Internet Explorer, Office Online, Microsoft Windows, Microsoft Office og Lync. Du kan få mere at vide ved at besøge Hjælp til handicappede i Microsoft-produkter. Hvis du bruger SharePoint i en anden browser end Internet Explorer, skal du se i produktdokumentationen til browseren for at få flere oplysninger.

 Bemærk!    Oplysningerne i dette emne gælder kun for brugere med licens til Microsoft-produkter i USA. Hvis du har anskaffet dette produkt uden for USA, indeholder pakken et supplerende informationskort med oplysninger om lokale telefonnumre og adresser på Microsoft Teknisk Support. Kontakt den nærmeste afdeling for at finde ud af, om den type produkter og tjenester, der er beskrevet her, fås i dit område.

I denne artikel


Genvejstaster

Mange funktioner og kommandoer er direkte tilgængelige via tastaturet. Du kan trykke på TAB-tasten og SKIFT+TAB for at gå frem og tilbage mellem elementerne på enhver side. Der findes genvejtaster til mange kommandoer i SharePoint. Du kan finde detaljerede beskrivelser af genvejene i Genvejstaster.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Mere handicapvenlig tilstand

Der findes en mere handicapvenlig tilstand i SharePoint, der gør, at programmet fungerer bedre med handicapfaciliteter som skærmlæsere. Dette kan være praktisk, når skærmlæseren finder et element på skærmen, f.eks. en speciel formular, som den ikke kan forstå.

Helt fra begyndelsen har SharePoint-teamet udviklet de fleste elementer i brugergrænsefladen, f.eks. formularer, links og knapper, så de fungerer godt med handicapfaciliteter. Nogle gange er der dog brugere, som tilpasser et SharePoint-websted og tilføjer et kontrolelement, som ikke fungerer sammen med handicapfaciliteter. I denne situation kan den mere handicapvenlige tilstand hjælpe og vise den tilpassede funktion som en tilsvarende funktion i standard-HTML, som værktøjet kan bruge. Denne indstilling kan ikke oprette en anden version af alle brugerdefinerede elementer, men den kan hjælpe i mange situationer.

Slå den mere handicapvenlige tilstand til

Du kan slå den mere handicapvenlige funktion til ved at trykke på Tab lige efter, at du har flyttet fokus til en side i en browser. Tryk på Tab, indtil du når linket Aktivér en mere handicapvenlig tilstand, og tryk derefter på Enter. Nogle gange skal du trykke på Tab mere end én gang, hvis det aktive fokus ikke er i starten af siden.

Slå den mere handicapvenlige tilstand fra

Du kan slå den mere handicapvenlige funktion fra ved at trykke på Tab lige efter, at du har flyttet fokus til en side i browseren. Tryk på Tab, indtil du når linket Aktivér en mere handicapvenlig tilstand, og tryk derefter på Tab flere gange, indtil du når linket Deaktiver den mere handicapvenlige tilstand.

Om den mere handicapvenlig tilstand

Den mere handicapvenlige tilstand ændrer den måde, en side vises for dig på og ikke for de andre brugere af webstedet. Da den mere handicapvenlige tilstand kun gælder for den lokale computer, ikke for nogen anden computer, er det kun dig, der ved, at du har aktiveret denne funktion. Den mere handicapvenlige tilstand forbliver slået til, indtil du slår den fra, eller indtil du lukker browseren. Den mere handicapvenlige tilstand er særligt nyttig i forbindelse med følgende elementer:

  • Menuer     I stedet for at der vises en rullemenu med valgmuligheder, åbnes et nyt browservindue med alle menuelementerne som links. Den første menu, som nås ved hjælp af tryk på Tab på et SharePoint-websted, er menuen Webstedshandlinger. Hvis du har slået den mere handicapvenlige tilstand til, vises der et nyt vindue med de valgmuligheder i meuen Webstedshandlinger, som du har tilladelse til at bruge. De enkelte valgmuligheder vises som et link, hvilket gør det nemmere for hjælpeteknologier at fortolke.
  • Optimerede felter     Visse felter er vanskelige at fortolke for hjælpeteknologier. Når funktionen Mere handicapvenlig tilstand aktiveres, erstattes disse felter med felter, der er optimeret til hjælpeteknologier. Visse lister understøtter f.eks. udvidede tekstfelter, som gør det muligt for brugerne at tilføje formateret tekst, billeder, tabeller og links. Nogle hjælpeteknologier kan dog ikke læse udvidede tekstfelter på grund af den måde, som disse felter vises på i en browser. Når du slår den mere handicapvenlige tilstand til, erstattes disse felter i SharePoint med almindelig tekst, som kan læses af hjælpeteknologier.

Foruden udvidede tekstfelter erstattes flere andre typer felter med alternative felter i funktionen Mere handicapvenlig tilstand.

VisLister over felter og alternative felter i Mere handicapvenlig tilstand

Felt i standardtilstand Alternativt felt i Mere handicapvenlig tilstand
Udvidet tekstfelt Tekstfelt med flere linjer
Grafiske oversigtsdiagrammer (til undersøgelser) Tabel med tabeloverskrifter
Gantt-diagram (på en projektliste)

Tabel med tabeloverskrifter

Der vises også en tabel med tabeloverskrifter under et Gantt-diagram i standardtilstand.

Kontaktpersonvælger Tekstfelt

 Bemærk!    Funktionen Mere handicapvenlig tilstand begrænser ikke funktionaliteten, men muliggør i stedet alternative gengivelsesmetoder for sideelementer, så de er kompatible med hjælpeteknologier.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

SharePoint Hjælp på Office.com

Der er blevet oprettet hurtigtaster for at gøre det nemmere at navigere på Office.com ved hjælp af et tastatur. Du kan bruge hurtigtasterne til at flytte fokus til bestemte dele af en side. Når du har trykket på hurtigtasten, skal du trykke på Enter for at markere det relevante element. Du kan f.eks. hvor som helst på Office.com trykke på Alt+1 og derefter trykke på Enter for at gå til startsiden på Office.com.

Disse adgangstaster er udviklet til at fungere sammen med Microsoft Internet Explorer (version 5.x, 6.x, 7.x, 8.x0 og 9). Adgangstaster fungerer muligvis ikke, hvis du bruger andre webbrowsere eller tidligere versioner af Internet Explorer.

Brug af adgangstaster

Nedenfor får du at vide, hvordan du bruger de mest almindelige hurtigtaster.

  • Hvis du vil flytte fokus til linket Hjælp til handicappede i sidefoden, skal du trykke på Alt+0 (nul). Tryk derefter på Enter for at åbne linket.
  • Hvis du vil flytte fokus til fanen Startside på båndet, skal du trykke på ALT+1.
  • Tryk på Tab, når du er på fanen Startside, for at flytte fokus til de andre faner på båndet.
  • Hvis du vil flytte fokus til feltet Søg, skal du trykke på Alt+3. Skriv søgeteksten, og tryk på Enter.
  • Tryk på Alt+/ (skråstreg) for at flytte fokus gennem en søgeresultatside.
  • På en side med en pil af typen Forrige (for at gå til den forrige side) flytter du fokus til pilen ved at trykke på Alt+, (komma).
  • På en side med en pil af typen Næste (for at gå til den næste side) flytter du fokus til pilen ved at trykke på Alt+. (punktum).

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Tabuleringsrækkefølge og navigation

Tabulatorrækkefølgen er den rækkefølge, du bruger, når du flytter fokus fra ét element i brugergrænsefladen til et andet ved at trykke på Tab. Side- og navigationselementer på et websted, f.eks. båndet. følger en logisk tabuleringsrækkefølge.

De første tre indstillinger i tabuleringsrækkefølge er følgende links:

  • Aktivér en mere handicapvenlig tilstand – aktiverer den mere handicapvenlig tilstand i SharePoint
  • Ignorer kommandoer på båndet – flytter fokus hen efter kommandoerne på båndet og direkte til navigationslinkene
  • Gå til hovedindhold – springer både kommandoerne på båndet og navigationslinkene over og flytter fokus direkte til hovedindholdet på siden.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Koder i sidehovedet til dispositioner

På SharePoint-websteder anvendes der koder i sidehovedet på siden, for at webstederne skal være nemmere at bruge. Koder i sidehovederne kan fortælle dig noget om, hvordan en side er organiseret. Koderne (H1, H2, H3 og H4) bygger en disposition af indholdet på en side. Hvis du bruger en handicapfacilitet som en skærmlæser, kan du konfigurere den til at læse kun overskriftskoderne på en side. Ved hjælp af dispositionen kan du få et overblik over sidens layout og springe til den ønskede overskrift.

Startsiden på et websted indeholder f.eks. disse koder:

  • En H1-kode, som indeholder titlen på webstedet
  • En H2-kode, som indeholder titlen på siden
  • En H3-kode rundt om linket Vis alt indhold på webstedet og en anden H3-kode rundt om titlen på hver webdel.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Windows-talegenkendelse i Windows Vista og Windows 7

Windows-talegenkendelse er en talebaseret handicapfacilitet, som er tilgængelig i Windows Vista og Windows 7. Windows-talegenkendelse gør det muligt for brugerne at udføre handlinger ved at tale i stedet for at bruge et tastatur eller en mus.

Der er kendte problemer i forbindelse med brugen af Windows-talegenkendelse med visse menuer på en side. Disse problemer inkluderer menuerne for Ny, Send, Velkommen Bruger og rullemenuerne med valgmuligheder, der er tilgængelige for filer i et dokumentbibliotek.

Hvis du vil åbne disse menuer ved hjælp af Windows-talegenkendelse, skal du starte den mere handicapvenlige tilstand på følgende måde:

  1. Åbn webstedets startside i en browser, og sig derefter "Tryk på Tab", indtil hyperlinket Aktiver en mere handicapvenlig tilstand vises.
  2. Sig "Tryk på Enter".
  3. Hvis du vil bruge en delingsknapmenu, som f.eks. knappen Ny eller Send på værktøjslinjen Liste, eller hvis du vil bruge menuen med valgmuligheder for et dokument i et dokumentbibliotek, skal du først markere elementet ved at sige "Tryk på Tab" og derefter sige "Tryk på Alt pil ned".

Der åbnes et nyt browservindue med links fra menuen.

 Bemærk!    Ved menuer med mere end én kommando skal du sige "Tryk på Alt + pil ned".

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Flere oplysninger om hjælp til handicappede

Microsofts Hjælp til handicappede-websted på Microsoft Hjælp til handicappede (på engelsk) indeholder oplysninger om teknologiske hjælpemidler til at forbedre tilværelsen for mennesker med handicap. Oplysningerne på dette websted henvender sig til handicappede og deres venner og familie, personer i hjælpeorganisationer, undervisere og fortalere.

Et gratis, månedligt, elektronisk nyhedsbrev er tilgængeligt, så du kan holde dig orienteret om handicapemner vedrørende Microsoft-produkter. Hvis du vil abonnere på nyhedsbrevet, skal du gå til Gratis abonnement på Nyhedsbrevet Accessibility Update (på engelsk).

Du kan få mere at vide om, hvordan du gør websider mere handicapvenlige ved at se Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Fortæl os din mening

Vi vil meget gerne forbedre tilgængeligheden af SharePoint-produkterne og -teknologierne. Fortæl os gerne, hvordan vi klarer os, og hvordan vi kan forbedre os ved at sende os dine kommentarer.

Hvis du vil give feedback på funktioner til hjælp til handicappede, skal du klikke på Kontakt os nederst på en vilkårlig side på Microsoft Office.com.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
SharePoint Administrationscenter, SharePoint Foundation 2013, SharePoint Online Enterprise (E1 og E2), SharePoint Online Enterprise (E3 og E4), SharePoint Online Midsized Business, SharePoint Online Small Business, SharePoint Online-websted, SharePoint Server 2013 Enterprise, SharePoint Server 2013 Standard