Oversigt: Brug af en webstedspostkasse til at samarbejde med dit team

En webstedspostkasse er en central mail- og dokumentdelingskonto, som åbnes fra et SharePoint-websted. Dit team kan vælge at bruge en webstedspostkasse til at samle alle relevante mailsamtaler på teamniveau eller samarbejde om at skrive en vigtig mailmeddelelse. Dit team kan også dele vigtige dokumenter sikkert via en webstedspostkasse.

Når der er blevet konfigureret en webstedspostkasse for dit websted, oprettes der en ny mailadresse, som anvender webstedets navn. Hvis du f.eks. har et teamwebsted, som anvender denne URL-adresse: http://contosobistro.sharepoint.com/HRTeamSite, så bliver mailadressen til webstedspostkassen HRTeamSite@contosobistro.sharepoint.com.

Webdelsfelt

Samle mailsamtaler på på teamniveau

Mange teams har jævnligt samtaler via mailmeddelelser. Nogle af disse samtaler indeholder oplysninger, som kunne være gode at have senere hen. I stedet for at miste disse oplysninger i din egen indbakke kan du videresende den vigtigste mail i tråden til webstedspostkassen. Alle med bidragydertilladelse til webstedet vil kunne åbne webstedspostakssen og læse meddelelsen. På den måde kan et teammedlem nogle måneder senere, når vedkommende forsøger at komme i tanker om, hvilke oplysninger der lå til grund for en bestemt beslutning, åbne webstedspostkassen, søge i meddelelserne på kontoen og se historikken for det aktuelle emne.

En anden god metode til at samle disse mailsamtaler på teamniveau er simpelthen at sætte adressen på webstedspostkassen på som Cc, når der sendes mails til teamet. Du kan også medtage adressen på webstedspostkassen i en kontaktgruppe eller på en distributionsliste, så den automatisk medtages, hver gang du sender mails til dit team.

Mail med webstedspostkassen medtaget i Cc-feltet.

Vil du have mere at vide?   Se Brug af en webstedspostkasse til at koordinere teammail (eller, hvis du bruger Office 365 til professionelle og små virksomheder , se Brug af en webstedspostkasse til at koordinere teammail).

Dele dokumenter med andre

Alle teams har dokumenter af en art, som skal gemmes et sted, og som oftest skal deles med andre. Hvis du gemmer teamets dokumenter på jeres SharePoint-websted, kan du nemt bruge app'en Webstedspostkasse til at dele disse dokumenter med dem, som har adgang til webstedet.

 Vigtigt!    Når brugerne får vist en webstedspostkasse i Outlook, får de vist en liste med alle dokumenter i webstedets dokumentbiblioteker. Webstedspostkasser gør den samme liste over dokumenter tilgængelig for alle brugere, og derfor kan nogle brugere få vist dokumenter, som de ikke har tilladelse til at åbne.

Hvis du bruger Exchange, vises dokumenterne også i en mappe i Outlook, så det er nemmere at videresende dokumenter til andre.

Videresende et dokument fra webstedspostkassen

Vil du have mere at vide?   Se Brug af en webstedspostkasse til at samarbejde om dokumenter (eller, hvis du bruger Office 365 Small Business, skal du se Brug af en webstedspostkasse til at samarbejde om dokumenter). Du kan også få noget ud af at læse Forberede brugen af webstedspostkasser i Office 365.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Office 365 Enterprise, Office 365 Enterprise admin, Office 365 Midsize Business, Office 365 Midsize Business-administrator, Office 365 Small Business, Office 365 Small Business-administrator, SharePoint Foundation 2013, SharePoint Online Enterprise (E1 og E2), SharePoint Online Enterprise (E3 og E4), SharePoint Online Midsized Business, SharePoint Online Small Business, SharePoint Server 2013 Enterprise, SharePoint Server 2013 Standard