Billedbeskæring

Du kan ændre et billedes størrelse på to måder – tilpasning af størrelsen og beskæring. Hvis du tilpasser billedets størrelse, ændres dets dimensioner, fordi det strækkes eller formindskes, mens billedets størrelse reduceres, hvis du beskærer det, fordi der fjernes et stykke af den lodrette eller vandrette kant. Beskæring bruges ofte til at skjule eller trimme en del af et billede, enten for at fremhæve det eller for at fjerne uønskede dele.

Microsoft Publisher 2010 har en mere effektiv beskæringsfunktion, der omfatter følgende:

  • Beskær
  • Tilpas
  • Udfyld
  • Panorering
  • Roter
Denne artikel indeholder


Beskær

Når du vælger et billede i Publisher 2010, bliver den nye båndfane Billedværktøjer tilgængelig. Værktøjet Beskær findes i gruppen Størrelse længst til højre under denne nye fane.
Værktøjet Beskær i Publisher 2010

Sådan beskæres et billede:

  1. Markér det billede, der skal beskæres.
  2. Peg på fanen Billedværktøjer, der vises på båndet.
  3. Klik på knappen Beskær.
  4. Placer beskæringshåndtaget over en kant eller et hjørne.
    Billede med beskæringshåndtag
    Beskæringshåndtag, der viser et kanthåndtag
  5. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
  • Hvis du vil beskære den ene side, skal du trække i midterhåndtaget på den pågældende side.
  • Hvis du vil beskære lige meget på to sider samtidig, skal du holde Ctrl nede, mens du trækker i et midterhåndtag.
  • Hvis du vil beskære alle fire sider samtidig og bevare billedets proportioner, skal du holde Ctrl+Skift nede, mens du trækker i et hjørnehåndtag.

     Bemærk! 


    Når du slipper museknappen, beskæres billedet.
    Når du annullerer markeringen af beskæringsværktøjet, vises kun den beskårne del af billedet. Hvis du markerer billedet og klikker på beskæringsværktøjet igen, vises hele billedet imidlertid med den beskårne del tydeligt angivet og den resterende del af billedet nedtonet.

Tilpas

Hvis billedet er større eller mindre end billedområdet, er det muligt hurtigt at tilpasse billedet størrelse i Publisher 2010 og samtidig bevare det oprindelige højde-bredde-forhold.

  1. Markér billedet.
  2. Peg på fanen Billedværktøjer, der vises på båndet.
  3. Klik på knappen Tilpas i gruppen Beskær.
  1. Billedets størrelse tilpasses, så det passer i billedområdet.

     Bemærk!    Fordi billedets højde-bredde-forhold bevares, kan dette resultere i en udvidet beskæring. .

Udfyld

Hvis du hurtigt vil udfylde et billedområde og samtidig bevare det oprindelige højde-bredde-forhold, kan du bruge værktøjet Udfyld.

  1. Markér billedet.
  2. Peg på fanen Billedværktøjer, der vises på båndet.
  3. Klik på knappen Udfyld i gruppen Beskær.
  1. Billedets størrelse tilpasses, så det udfylder billedområdet.

     Bemærk!    Fordi billedets højde-bredde-forhold bevares ved udfyldning af billedområdet, beskæres eventuelle dele af billedet, der går ud over billedområdet.

Panorering

Når du bruger beskæringsværktøjet, kan du flytte billedet inden for det beskårne billedområde for at sikre, at billedet centreres på den ønskede måde.

  1. Markér billedet.
  2. Peg på fanen Billedværktøjer, der vises på båndet.
  3. Klik på knappen Beskær.
  4. Hold musemarkøren over objektet, indtil markøren ændres til markøren Flyt .
  1. Klik og træk billedet for at placere det inden for beskæringshåndtagene.

     Bemærk!    Når du har gjort det, kommer billedet i fokus i stedet for beskæringsrammen. Hvis du vil foretage yderligere beskæringer, skal du klikke på beskæringshåndtagene igen, så de kommer i fokus.

Roter

Du kan også rotere billedet, mens du bruger beskæringsværktøjet.

  1. Markér billedet.
  2. Peg på fanen Billedværktøjer, der vises på båndet.
  3. Klik på knappen Beskær.
  4. Peg på det grønne rotationshåndtag.
  1. Træk musen i den retning, objektet skal rotere.

     Bemærk!    Hvis du vil rotere i intervaller på 15 grader, skal du holde Skift nede, mens du trækker i håndtaget.

 
 
Gælder for:
Publisher 2010