Udgåede funktioner og ændret funktionalitet i Microsoft Project Server 2010

Hvis du har kendskab til tidligere versioner af Microsoft Project Server, kan du på nedenstående liste se en beskrivelse af funktioner og funktionalitet, der er fjernet eller ændret i Microsoft Project Server 2010.

  • Project Portfolio Server   Project Server og Project Portfolio Server er ikke længere to separate produkter. Relevante oversigtsfunktioner fra Project Portfolio Server er flettet ind i Project Server 2010. Følgende Project Portfolio Server 2007-funktioner og -funktionalitet er fjernet eller ændret i Project Server 2010:
    • Oversigtsstyring for programmer   Omfatter opfølgning og styring af programmer.
    • Revisionsspor   Arbejdsprocesaktivitet blev tidligere gjort tilgængelig fra linket Revisionsspor i modulet Arbejdsproces. I Project Server 2010 er disse oplysninger tilgængelige på listen Arbejdsproceshistorik, der er tilgængelig fra linket Flere arbejdsprocesdata i afsnittet Alle stadier i arbejdsproces.
    • Beregning af fordele   Omfatter beregning og opfølgning af finansielle og ikke-finansielle fordele.
    • Organisationshierarki og -aggregater   Omfatter en sikkerhedsbaseret hierarkisk datagruppering og -aggregering. I Project Server 2010 er der tilføjet afdelinger for at gøre det muligt at gruppere hierarkiske data på basis af en organisationsstruktur.
    • Dynamisk oprettelse af diagrammer   Omfatter guiden Diagram, som gør det muligt at oprette interaktive ad hoc-diagrammer, herunder boblediagrammer. I Project Server 2010 er der tilføjet understøttelse af Excel Services, hvilket giver en ny metode til dynamisk rapportering.
    • Økonomistyring   Omfatter tidsfaseinddelt budget og opfølgning af faktiske og prognosticerede omkostninger. I Project Server 2010 anvendes brugerdefinerede felter og Excel Services til at aktivere omkostningsfunktioner til simpel beregning, opfølgning og prognosticering af omkostninger. Microsoft-partnere leverer løsninger til mere kompleks beregning, opfølgning og prognosticering af omkostninger.
    • Uddybende analyse   Gjorde det muligt for brugerne af få vist specifikke oplysninger om de faktorer, der påvirker et bestemt oversigtsvalg.
    • Beslutningsinstrumentbræt   Gjorde det muligt for brugerne at tage beslutninger om valg, der blev understøttet af en omfattende instrumentbræt med direkte gruppering og oprettelse af diagrammer.
    • Følsomhedsanalyse   Gjorde det muligt for brugerne at foretage et oversigtsvalg via forskellige hvad hvis-scenarier, og se, hvor tæt et projekt var på at blive valgt.
    • Snapshottagning og versionsstyring   Gjorde det muligt for brugerne til enhver tid at oprette omkostnings-, ressource-, og fordelssnapshot. I Project Server 2010 kan rapportering og bestemmelse af udgangspunkter bruges til oprettelse af datasnapshot.
    • Undersøgelser   Omfatter fleksible, brugerdefinerbare undersøgelsesformularer om emner, der er relateret til risici, arkitektonisk overensstemmelse og driftsmæssig ydelse.
  • Outlook-tilføjelsesprogram    Outlook-tilføjelsesprogrammet til Project Server er fjernet i Project Server 2010. Det eksisterende tilføjelsesprogram kan stadig bruges sammen med Project Server 2010, men det er ikke opdateret til denne udgivne version. I stedet er Project Server 2010 integreret i Exchange Server, så brugerne ikke længere behøver at hente et separat ActiveX-objekt. De funktioner til tidsfaseinddeling, der fandtes i Outlook-tilføjelsesprogrammet, er fjernet.
  • Aktivitetsplaner og personlige projekter    Project Server 2007 gav mulighed for at oprette og administrere aktivitetsplaner, også kendt som lette projekter, og personlige projekter fra Project Web Access. I stedet understøtter Project Server 2010 redigering af projekter på serveren ved hjælp af et omfattende, nyt gitterkontrolelement i Project Web App.
  • Farveindikatorer på siden Mine opgaver   Farveindikatorer på siden Mine opgaver er erstattet af teksten fra indikatorens værktøjstip, der er kombineret med en baggrundsfarve til teksten.
  • Dataanalyse    Den underliggende teknologi, der bruges til dataanalyse i tidligere versioner, Office Web Controls, er fjernet. I Project Server 2010 er denne teknologi erstattet af Excel Services.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen   

 
 
Gælder for:
Project Server 2010