Vælge den rette visning af projektplanen

Vælg den rette visning for at se oplysningerne på Gantt-diagramsøjler, i en kalender, på en tidslinje eller i regnearkslignende tabeller.

Tip til projektledelse! Hvis du har tildelt ressourcer til opgaver i projektplanen, vil det være en god ide at bruge visningen Teamplanlægning. Du kan tildele personer til andre opgaver, se, hvem der er overallokeret, og udføre en masse andre projektlederopgaver – alt sammen i én visning!

  1. Klik på fanen Vis.
  2. Klik på en visning i gruppen Opgavevisninger eller Ressourcevisninger.
    Få vist en visning i Project
  3. Hvis du ikke ser den ønskede visning i gruppen Opgavevisninger, skal du klikke på Gantt-diagram og derefter klikke på Flere visninger. Klik på den visning, du vil bruge, på listen Visninger i dialogboksen Flere visninger, og klik derefter på Anvend.

Når du begynder at arbejde med Project, vil det ikke vare længe, før du bliver kreativ og begynder at overveje, hvordan du hurtigt og effektivt kan tilpasse en visning.

  1. Skift til den visning, du vil starte med.
  2. Klik på fanen Formatér.
  3. Vælg de formateringsindstillinger, du vil bruge.
    Vælg f.eks. en typografi til teksten i venstre side af visningen ved at klikke på Tekstformater. Du kan ændre formateringen af alle typer af tekst, herunder kritiske opgaver, milepælsopgaver, ændrede opgaver, tekst på søjler osv.
    Ændringer af tekstformateringen

    Her er et andet eksempel. Du kan hurtigt ændre udseendet af Gantt-søjlerne ved at klikke på en typografi i feltet Gantt-diagramtypografi.
    Gantt-diagramtypografier
    Tip! Hold musen hen over en af formateringsindstillingerne for at se et tip til, hvordan og hvorfor du skal vælge den indstilling.

    Nu bliver det lidt svært. Det er ikke alle visninger, der har de samme formateringsindstillinger. Hvis Gantt-diagrammet vises, vil du få vist en liste over de typografier, som kun gælder for Gantt-diagrammet, under fanen Formatér, men du får ikke vist de samme typografier for de andre visninger.
  4. Klik på Teksttypografier for at anvende en typografi på en bestemt tekst i en visning. Læs mere om, hvordan du anvender en typografi på tekst i en visning.

Kopiere ændringer til en visning til brug i fremtidige projekter

Brug Organizer til at kopiere en ændret visning til andre projekter eller til den globale skabelon (global skabelon: Gemmer makroer, autotekstelementer og indstillinger for brugerdefineret værktøjslinje, menu og genvejstaster, som du kan bruge, mens du arbejder med dokumenter baseret på en skabelon. Skabelonen Normal er som standard en global skabelon.) for alle fremtidige projekter.

Klik på Filer > Organizer. Få mere at vide om, hvordan du bruger Organizer.

 
 
Gælder for:
Project Professional 2013, Project Standard 2013