Oprette et nyt projekt ud fra et andet projekt eller fra en skabelon

Andre projektledere har udført de samme opgaver, du udfører nu. Du kan spare meget tid ved at bygge videre på deres arbejde – eksisterende projekter og skabeloner – når du stiller dit nye projekt op.

  1. Åbn det projekt eller den skabelon, som du vil basere det nye projekt på.
  2. Klik på Filer > Oplysninger.
  3. Rediger projektets startdato og slutdato under Projektoplysninger.
  4. Klik på Gem som, og vælg et nyt navn og en ny startside til projektet.

Du kan begynde med at arbejde på det nye projekt med det samme, men du skal sandsynligvis rydde op i nogle af de eksisterende projektoplysninger, før du gør det.

Begynde med et eksisterende projekt

Det nye projekt indeholder alle statusoplysninger, der blev registreret for det oprindelige projekt – for eksempel oprindelige tidsplaner, faktisk arbejde og faktiske varigheder. Sørg for at slette disse oplysninger, ellers kan Project ikke ændre planlægningen for dit projekt.

En måde at undgå dette ekstraarbejde på, især hvis du vil bruge den gamle fil til at oprette flere projekter, er at gemme det gamle projekt som en skabelon. Du kan slette alle statusoplysningerne, når du gemmer det, så kun opgaverne og ressourcerne bliver tilbage.

Begynde med en skabelon

Du har med det samme adgang til en lang række Project-skabeloner fra Office.com.

  1. Klik på Filer > Ny.
  2. Søg efter skabeloner i feltet, eller klik på den ønskede skabelon nedenfor.
  3. Klik på Opret i eksempeldialogboksen.

Tilgængelige skabeloner i området Ny i Backstage

Kontrollér, at ressourcerne, opgaverne og varighederne i skabelonen passer til dit projekt. Du kan naturligvis ændre dem efter behov.

 
 
Gælder for:
Project Professional 2013, Project Standard 2013