Office Professionel Plus 2010 - funktioner og fordele

Microsoft Office Professionel Plus 2010 giver dine medarbejdere mulighed for at udføre deres arbejde på en lang række nye effektive måder fra forskellige steder – uanset om de bruger en pc, en smartphone eller en webbrowser.

Office Professionel Plus 2010 indeholder hele programpakken med de velkendte, intuitive værktøjer. Fra brugerstyrede opdateringer til Excel, PowerPoint, Word og Outlook og videre til nye muligheder for serverintegration, der gør det lettere for alle at spore, rapportere og dele vigtige oplysninger.

Adgang næsten alle steder til næsten enhver tid

Gør det nemt og praktisk for dine medarbejdere. Ved hjælp af Office Professionel Plus 2010, kan de redigere og gennemgå dokumenter stort set alle de steder, hvor de kan bruge deres pc, smartphone eller en webbrowser* – og de kan have tillid til, at deres ændringer vises præcis, som det var tiltænkt.

  • Office Professional Plus 2010 giver dig mulighed for at bruge Office fra flere steder og på flere enheder. Du kan foretage gennemgang og mindre redigeringer i Word, Excel, PowerPoint og OneNote ved hjælp af Office Web Apps på enhver maskine med en webbrowser.*
  • Med Office Professionel Plus 2010 kan du ved hjælp af SharePoint Workspace 2010 få adgang til og redigere de dokumenter, som er gemt på en server, mens du er offline. Derefter kan du automatisk synkronisere disse ændringer, når du igen er online, så du kan arbejde, selvom du er på farten.
  • Med Office Mobile kan du udvide Office Professionel Plus 2010-oplevelsen til smartphones, så du kan holde dig opdateret ved at få vist og redigere dokumenter med en grænseflade, der er tilpasset små enheder.*

Gør ideer til virkelighed

De ønskede muligheder i den velkendte software. Med Office Professionel Plus 2010, kan dine medarbejdere foretage sig mere med teknologien, uden at de skal sætte sig ind i specialiserede programmer.

  • Med Office Professionel Plus 2010 er det dit team, der står ved roret, og I PowerPoint får de mulighed for at skabe spektakulært digitalt indhold, der bliver levende med avancerede lyd-/videomuligheder og animationsforbedringer.
  • I Office Professionel Plus 2010 introduceres Microsoft Office Backstage™-visningen, der giver medarbejderne hurtig adgang til vigtige funktioner, f.eks. visning af dokumentoplysninger, lagring, udskrivning og deling. Og i Office Professionel Plus 2010 udvides brugen af båndværktøjslinjen til de fleste programmer, så det bliver lettere for dine medarbejdere at finde kommandoer, der gør det lettere for dem at skabe materiale, der skiller sig ud.
  • Office Professionel Plus 2010 indeholder værktøjer til en forbedret datavisualisering i Excel, så dine medarbejdere hurtigt kan skabe sig et forretningsmæssigt overblik og præsentere resultaterne på en meningsfuld måde. Minidiagrammer er små diagrammer, der passer i en celle og giver en visuel opsummering af tendenser ved siden af data. Og udsnitsværktøjer udvider PivotTable-filtreringen, så der er mulighed for en hurtig og intuitiv vurdering af store datamængder.

Samarbejde uden kompromiser

Giv dine medarbejdere lov til at arbejde på den måde, de ønsker. Medarbejderne kan bruge de mest moderne værktøjer til at oprette og redigere dokumenter samtidigt, og det gør det lettere og hurtigere at nå delte mål.

  • Office Professionel Plus 2010 gør det muligt at etablere et webbaseret samarbejde, hvor flere personer redigerer Excel-regneark, udarbejder rapporter eller dokumenter i Word og skriver i OneNote-notesbøger i realtid. De kan udføre brainstormingsessioner, opdatere data og udarbejde overbevisende præsentationer, uden at de behøver at være i samme værelse.
  • Med Office Professionel Plus 2010 får dine medarbejdere hurtigere og lettere måder til at styre deres e-mail på med de nye værktøjer til styring af samtaler, der kan fjerne dublerede oplysninger og fungere som en "slå fra-knap" for din indbakke.
  • Office Professionel Plus 2010 hjælper medarbejderne med at spare tid og penge ved at levere kommunikation med ét klik via en samlet kommunikationsteknologi og dokumentdeling i realtid i Word, PowerPoint og Excel, uden at det er nødvendigt at skifte til et andet program.

Den praktiske produktivitetsplatform for it

Med Office Professionel Plus 2010 kan du styrke dine medarbejdere uden at forøge risiko, kompleksitet og omkostninger. Office Professionel Plus 2010 indeholder muligheder i virksomhedsklassen for en kompromisløs styring af forretningsmiljøer. Medarbejderne kan også drage nytte af den verdensomspændende standard for forretningsprogrammer, der giver dem nye og lettere måder til udarbejdelse af dokumenter, visning af data, deling af oplysninger og muligheden for at arbejde praktisk talt overalt.

  • Office Professionel Plus 2010 er bygget til at maksimere ydeevnen på tværs af eksisterende hardware, men samtidig sætter programmerne dig også i stand til at udnytte den fremtidige udvikling inden for hardware, f.eks. 64-bit chips, avancerede grafikkort, processorer med flere kerner og alternative enheder.
  • Funktionerne Dokumenter, der er tillid til og Beskyttet visning i Office Professional Plus 2010 giver tilsammen en bedre sikkerhed mod skadelige vedhæftede filer i e-mails og filer, samtidig med at de giver mulighed for en hurtig visning af dokumenter.
  • I Office Professionel Plus 2010 kan du bruge Backstage, Web Apps og SharePoint Workspace til at oprette forbindelse til vigtige forretningsoplysninger og tjenester, online og offline, uden at brugerne behøver at forlade det velkendte Microsoft Office-miljø.
  • Tilgængelighedskontrollen scanner dokumenter for problemer, der kan påvirke brugere med handicap, og hjælper med at fjerne fejl, før de kan skade virksomheden. Opbevaringspolitik er et arkiverings- og opbevaringsværktøj, der er mere fleksibelt i forhold til brugernes arbejdsgang med forskellige funktioner, f.eks. opbevaring på elementniveau, brugeroprettet filanvendelse og undtagelseshåndtering. Dette er eksempler på nye Office Professional Plus 2010-værktøjer og -funktioner, der forbedrer en organisations evne til at opretholde overholdelse af regler i verden med stigende krav til informationsstyring.

*Der kræves en passende enhed, forbindelse til internettet og en af browserne Internet Explorer, Firefox eller Safari. Nogle af Mobile-funktionerne kræver Office Mobile 2010, som ikke medfølger i Office Professionel Plus 2010-programmerne og -pakkerne eller Web Apps. Der er visse forskelle mellem funktionerne i programmerne Office Web Apps, Office Mobile 2010 og Office 2010.