Ofte stillede spørgsmål om Office 2010

Om Microsoft Office 2010

  1. Hvilke større opdateringer af Office 2010-pakkerne er der i forhold til tidligere versioner?
  2. Hvad er der inkluderet i Office 2010-pakkerne?
  3. Kan jeg prøve Office 2010, før jeg køber det?
  4. Kan jeg få flere oplysninger om prøveversionerne af Office 2010?
  5. Hvilken version er den nyeste version af Office til Macintosh?
  6. Vil Office 2010-produkterne være tilgængelige i 64-bit versioner?
  7. Hvordan adskiller Office Starter 2010 sig fra Office 2010?
  8. Hvis jeg installerer Office 2010-betaversionen, hvad sker der så med den, når den endelige version af Office 2010 frigives?
  9. Udløber betaversionen af Office 2010 efter en bestemt tidsfrist?
  10. Kan jeg konvertere mit Office 2007-produkt til Office 2010?
  11. Er navnet på Microsoft Office Groove blevet ændret?
  12. Er Office Web Apps gratis, og hvor kan jeg få dem?
  13. Hvad er Office Mobile?
  14. Hvad er der sket med Office Accounting?
  15. Hvordan anskaffer jeg Business Contact Manager?

Pris og licens

  1. Hvornår kan jeg købe Office 2010?
  2. Hvad koster Office 2010? Er der særlige priser for opgraderinger?
  3. Hvordan anskaffer jeg Office 2010?
  4. Er der licensbegrænsninger for Office til Hjemmet og Studiet 2010?
  5. Kan jeg installere Office til Hjemmet og Studiet 2010 på mere end én enhed?
  6. Jeg ejer eller arbejder i en mindre virksomhed. Kan jeg bruge Office til Hjemmet og Studiet 2010 på arbejde?
  7. Skal der være en studerende i husstanden, for at jeg kan blive kvalificeret til at købe og bruge Office til Hjemmet og Studiet 2010?
  8. Kan jeg som skole eller velgørende organisation bruge Office til Hjemmet og Studiet?
  9. Kan jeg installere Office til Hjemmet og Firmaet 2010 og Office Professionel 2010 på mere end én pc?
  10. Hvordan finder jeg ud af, om min virksomhed tilbyder Office via Home Use Program?
  11. Er Office Web Apps gratis, og hvor kan jeg få dem?
  12. Hvordan anskaffer jeg Office Mobile?

Systemkrav til og kompatibilitet med Office 2010

  1. Hvad er systemkravene til Office 2010?
  2. Kan Office 2010 køre på alle operativsystemer (Windows 98, XP, Windows Vista og Windows 7)?
  3. Kan jeg åbne tidligere versioner af Office-filer i Microsoft Office 2010?
  4. Kan jeg åbne Office 2010-filer i tidligere versioner af Office?
  5. Hvilke browsere understøttes af de nye Office Web Apps?
  6. Hvad er Klik og kør?

Brug af Office 2010

  1. Hvad er Office Backstage™-visningen?
  2. Hvad er båndet?
  3. Findes der Office 2010-ressourcer og ‑kurser fra Microsoft?
  4. Kan jeg tilpasse Office 2010 til den måde, jeg arbejder på?
  5. Findes der tilføjelsesprogrammer til Office 2010?
  6. Hvad er Office 2010-sprogpakker?
  7. Hvilke Office-programmer kan Office 2010-sprogpakker bruges med?
  8. Virker Office 2007-sprogpakker med programmerne i Office 2010?
  9. Hvorfor starter mit Office-produkt på et andet sprog end det, jeg overførte?
  10. Hvordan får jeg adgang til Office 2010-filer fra en webbrowser?
  11. Hvordan får jeg adgang til Office 2010 fra min telefon?

Om Office 2010

1 Hvilke større opdateringer af Office 2010-pakkerne er der i forhold til tidligere versioner?

Office 2010 leveres komplet med nye og forbedrede værktøjer, der kan hjælpe dig med at oprette dokumenter, kommunikere og hele tiden være produktiv, uanset om du arbejder derhjemme, på kontoret eller i skolen. Få adgang til dine filer fra flere steder – og når det passer dig – med programmer, du kan bruge på computeren, på en Windows-telefon eller via en webbrowser. 1 Skab interesse hos målgruppen, og giv dine ideer større slagkraft med færdige designskabeloner, der er klar til brug, iøjnefaldende visuelle effekter og forbedrede funktioner til fotoredigering. Arbejd uden problemer i filer samtidig med andre brugere, der befinder sig på andre steder, ved hjælp af funktionerne til samtidig redigering i Microsoft PowerPoint 2010, Microsoft Word 2010, delte notesbøger i Microsoft OneNote 2010 og Microsoft Excel Web App. Med værktøjer i professionel kvalitet, der er nemme at bruge, er Office 2010 med til at gøre opgaverne mere enkle for dig, så du kan gøre et fantastisk stykke arbejde, uanset hvor du befinder dig.

Få mere at vide om Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

2 Hvad er der inkluderet i Office 2010-pakkerne?

Microsoft Office Professionel Plus 2010

Kun tilgængelig via volumenlicenser

Inkluderer:

  • Microsoft Word 2010
  • Microsoft Excel 2010
  • Microsoft Outlook 2010 med Business Contact Manager
  • Microsoft PowerPoint 2010
  • Microsoft OneNote 2010 Nyhed i pakken
  • Microsoft Access 2010
  • Microsoft SharePoint Workspace 2010 Nyhed i pakken
  • Microsoft InfoPath 2010
  • Microsoft Publisher 2010
  • Microsoft Office Web Apps Nyhed i pakken
  • Microsoft Lync 2010
  • Integrerede løsningsfunktioner som ECM (Enterprise Content Management), elektroniske formularer og funktioner til IRM (Information Rights Management) og politikker

Microsoft Office Standard 2010

Kun tilgængelig via volumenlicenser

Inkluderer:

  • Microsoft Word 2010
  • Microsoft Excel 2010
  • Microsoft Outlook 2010 med Business Contact Manager
  • Microsoft PowerPoint 2010
  • Microsoft OneNote 2010 Nyhed i pakken
  • Microsoft Publisher 2010 Nyhed i pakken
  • Microsoft Office Web Apps Nyhed i pakken

Microsoft Office Professionel 2010

Inkluderer:

  • Microsoft Word 2010
  • Microsoft Excel 2010
  • Microsoft Outlook 2010
  • Microsoft PowerPoint 2010
  • Microsoft OneNote 2010 Nyhed i pakken
  • Microsoft Access 2010
  • Microsoft Publisher 2010

Microsoft Office til Hjemmet og Firmaet 2010 Nyhed!

Inkluderer:

  • Microsoft Word 2010
  • Microsoft Excel 2010
  • Microsoft Outlook 2010
  • Microsoft PowerPoint 2010
  • Microsoft OneNote 2010

Microsoft Office til Hjemmet og Studiet 2010

Kun med licens til ikke-kommerciel brug

Inkluderer:

  • Microsoft Word 2010
  • Microsoft Excel 2010
  • Microsoft PowerPoint 2010
  • Microsoft OneNote 2010

Microsoft Office University 2010* Nyhed!

Inkluderer:

  • Microsoft Word 2010
  • Microsoft Excel 2010
  • Microsoft Outlook 2010
  • Microsoft PowerPoint 2010
  • Microsoft OneNote 2010
  • Microsoft Access 2010
  • Microsoft Publisher 2010

Microsoft Office Starter 2010** Nyhed!

Inkluderer:

  • Microsoft Word Starter 2010***
  • Microsoft Excel Starter 2010***

Microsoft Visio 2010 og Microsoft Project 2010 fås også, men de er ikke en del af pakkerne.

* Office University 2010 er kun tilgængelig for kvalificerede studerende og lærere via autoriserede forhandlere af uddannelsesmateriale.

** Kun forudindlæst af pc-producenter på visse pc'er. Kan ikke købes separat.

*** Kun versioner af Word og Excel med reduceret funktionalitet og med reklamer. Omfatter ikke PowerPoint, Outlook, OneNote, Publisher eller Access.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

3 Kan jeg prøve Office 2010, før jeg køber det?

Ja, du kan hente en prøveversion af Office 2010 i dag!

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

4 Hvor kan jeg få flere oplysninger om prøveversionerne af Office 2010?

Du kan få flere oplysninger om prøveversionerne af Office 2010 ved at læse ofte stillede spørgsmål til Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

5 Hvilken version er den nyeste version af Office til Macintosh?

Office til Mac 2011 er den aktuelle version for brugerne af Office til Mac. Office til Mac 2011 blev lanceret i oktober 2010. Pakken er den førende produktivitetspakke til Mac-platformen, og den leverer en komplet og kompatibel Office-løsning til Mac-brugerne.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

6 Vil Office 2010-produkterne være tilgængelige i 64-bit versioner?

Ja, Office 2010-produkter er tilgængelige i 64-bit versioner. Men for at opnå den optimale produktivitet og brugeroplevelse anbefaler Microsoft 32-bit Office 2010 til både 32-bit og 64-bit operativsystemer. Office 64-bit er optimeret til scenarier med avancerede dataanalyser, som de fleste brugere ikke behøver, og eksisterende 32-bit tilføjelsesprogrammer understøttes ikke i Office 64-bit.

Se kravene og flere oplysninger.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

7 Hvordan adskiller Office Starter 2010 sig fra Office 2010?

Microsoft Office Starter 2010 består kun af Microsoft Word Starter og Microsoft Excel Starter, der er udgaver af Microsoft Word og Excel med reduceret funktionalitet og med reklamer. Office Starter omfatter ikke PowerPoint, OneNote eller Outlook. Office Starter er kun tilgængelig som et program, der er forudinstalleret af udvalgte pc-producenter. Køb en Office 2010-pakke for at aktivere Office-software med alle funktioner.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

8 Hvis jeg installerer Office 2010-betaversionen, hvad sker der så med den, når den endelige version af Office 2010 frigives?

Ingenting, indtil den udløber den 31. oktober 2010. Afhængigt af hvordan du vælger at installere 2010-betaversionen, kan den ikke-fungerende software fjernes fra computeren ved hjælp af indstillingen Programmer og funktioner i Kontrolpanel. Hvis du under overførslen valgte at opgradere til Office 2010 Beta direkte i stedet for at udføre en tilpasning, så betaversionen blev bevaret sammen med den oprindelige version af Office under overførslen, skal du manuelt geninstallere den tidligere version af Microsoft Office for at fortsætte med den oprindelige konfiguration. Du kan også vælge at overføre en ny prøveversion eller købe den fulde version af Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

9 Udløber betaversionen af Office 2010 efter en bestemt tidsfrist?

Betaversionen af Office 2010 udløber den 31. oktober 2010. Brugerne kan på det tidspunkt vælge at hente prøveversionen eller købe den fulde version af Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

10 Kan jeg konvertere mit Office 2007-produkt til Office 2010?

Office 2010 Teknologigaranti er slut. Opgraderingsanmodninger til Office 2010-produkter blev accepteret til og med 31. oktober 2010. Selvom programmet er slut, kan du stadig prøve eller købe Office 2010. Har du allerede indløst Office 2010 Teknologigaranti? Få at vide, hvordan du får adgang til kontoen eller geninstallerer softwaren.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

11 Er navnet på Microsoft Office Groove blevet ændret?

Ja. Microsoft SharePoint Workspace 2010, som er det nye navn på Microsoft Office Groove, udvider grænserne for samarbejde ved at give hurtig adgang til dine Microsoft SharePoint-websteder for teams, uanset tid og sted. Synkroniser SharePoint Server 2010-dokumentbiblioteker med SharePoint Workspace, så du kan få adgang til, få vist og redigere filer på computeren, uanset tid og sted. 2 Lister, f.eks. diskussionslister, opgavelister og brugerdefinerede lister, understøttes også. Du kan også synkronisere Business Connectivity Services-lister, så du nemt og uden problemer kan få adgang til back end-systemer. SharePoint Workspace 2010 er en helt ny måde at arbejde med SharePoint-websteder på for teams.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

12 Er Office Web Apps gratis, og hvor kan jeg få dem?

De virksomhedskunder, der har licens til Office 2010 via et volumenlicensprogram, kan køre Office Web Apps på stedet på en server, der kører Microsoft SharePoint Foundation 2010 eller Microsoft SharePoint Server 2010. Almindelige forbrugere kan hente Office Web Apps gratis på Windows Live som en gratis annoncebaseret tjeneste. 3

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

13 Hvad er Office Mobile?

Microsoft Office Mobile er et effektivt program med forbedret sikkerhed og øget produktivitet til Office. Office Mobile indeholder mobilversioner af Word, Excel, PowerPoint, OneNote og SharePoint Workspace. Til nogle mobilfunktioner kræves der en internetforbindelse. Outlook Mobile er tilgængelig på de Windows-telefoner, hvor Office Mobile er forudinstalleret, og det er standard-e-mail-klienten.

Ved hjælp af de velkendte og brugervenlige værktøjer kan du få adgang til Office 2010, uanset tid og sted. Udfør lette redigeringsopgaver på Office-dokumenter, hav styr på din tidsplan, læs dine e-mails, og tag noter, når du er på farten, på brugergrænseflader med mange funktioner, der er udviklet til mindre enheder. Arbejd med Office-dokumenter, der er gemt på telefonen, via vedhæftede filer i e-mails, Microsoft SharePoint 2010 eller ved at hente filer fra en anden delt placering, f.eks. Windows Live. Med Office Mobile kan du arbejde, når det passer dig, og bevare forbindelsen. 4

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

14 Hvad er der sket med Office Accounting?

Microsoft Office Accounting udgik den 16. november 2009.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

15 Hvordan anskaffer jeg Business Contact Manager?

Outlook med Business Contact Manager 2010 fås i Office Standard 2010 og Office Professionel Plus 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Pris og licens

1 Hvornår kan jeg købe Office 2010?

Office 2010 kan købes i juni 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

2 Hvor meget kommer Office 2010 til at koste? Kommer opgraderingen til at koste noget?

Du kan finde anslåede detailpriser og licensoplysninger på Office 2010-prissiden. Vi har forenklet vores Office 2010-produkttilbud, og derfor er pakker med versionsopgraderinger ikke længere tilgængelige. Men vi tilbyder nu flere måder, du kan købe Office 2010 sammen med en ny forudindlæst pc på. Du kan finde flere oplysninger på produktnøglekort ved at gå til http://www.office.com/productkeycard.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

3 Hvordan anskaffer jeg Office 2010?

Når Office 2010 bliver tilgængelig, kan du prøve den ved at hente en gratis prøveversion på Office.com. Hvis du er klar til at købe, er der flere muligheder:

  • For private forbrugere og mindre virksomheder sælges Office Professionel 2010, Office til Hjemmet og Firmaet 2010 og Office til Hjemmet og Studiet 2010 via en lang række forhandlere og distributører eller direkte fra Office.com. Pakkerne kan også købes forudinstalleret hos computerproducenter eller systembyggere, når du køber en ny computer. Se, hvilken Office-pakke der passer til dig.
  • Når det gælder kvalificerede studerende og lærere, sælges Office University 2010 via kvalificerede forhandlere af uddannelsesmateriale og uddannelsesinstitutioner.
  • For mellemstore og store virksomheder sælges Office Standard 2010 og Office Professionel Plus 2010 via volumenlicenser. Microsofts volumenlicensprogrammer er en nem måde at købe og administrere flere softwarelicenser på – for helt ned til fem stationære computere. Du kan opnå betragtelige besparelser ved at købe flere produktlicenser.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

4 Er der licensbegrænsninger for Office til Hjemmet og Studiet 2010?

Ja. Office til Hjemmet og Studiet 2010 gives kun i licens til ikke-kommerciel brug for medlemmer af husstanden. Det må ikke bruges til kommercielle, velgørende eller indtægtsskabende forretningsaktiviteter, af skoler eller uddannelsesinstitutioner eller i offentlige organisationer.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

5 Kan jeg installere Office til Hjemmet og Studiet 2010 på mere end én enhed?

Det afhænger af, hvad du køber – en almindelig disk eller et produktnøglekort. Hvis du køber en almindelig disk med en detailversion af Office til Hjemmet og Studiet 2010, må du ifølge licensbetingelserne installere, aktivere og bruge Office til Hjemmet og Studiet 2010 på op til tre pc'er i samme husholdning.

Hvis du køber et produktnøglekort til Office til Hjemmet og Studiet 2010, må du kun aktivere Office til Hjemmet og Studiet på én pc eller enhed. Du kan finde flere oplysninger om, hvilken type licens du har købt, og se en oversigt over din licensaftale, på MSLT (Microsoft Software License Terms) til Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

6 Jeg ejer eller arbejder i en mindre virksomhed. Kan jeg bruge Office til Hjemmet og Studiet 2010 på arbejde?

Nej. Office til Hjemmet og Studiet 2010 gives kun i licens til ikke-kommerciel brug for medlemmer af husstanden.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

7 Skal der være en studerende i husstanden, for at jeg kan blive kvalificeret til at købe og bruge Office til Hjemmet og Studiet 2010?

Nej

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

8 Kan jeg som skole eller velgørende organisation bruge Office til Hjemmet og Studiet?

Nej. Du må kun installere softwaren i husstanden, hvis den bruges af de personer, der bor der. Softwaren er ikke givet i licens med henblik på kommercielle, velgørende eller indtægtsskabende forretningsaktiviteter.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

9 Kan jeg installere Office til Hjemmet og Firmaet 2010 og Office Professionel 2010 på mere end én pc?

Det afhænger af, hvad du køber – en almindelig disk eller et produktnøglekort. Hvis du køber en almindelig disk med en detaillicens til Office til Hjemmet og Firmaet 2010 eller Office Professionel 2010, må du ifølge licensbetingelserne installere, aktivere og bruge Office til Hjemmet og Firmaet 2010 eller Office Professionel 2010 på din primæare pc og din bærbare enhed, f.eks. din bærbare computer. Licensen er kun til dit eget brug.

Hvis du køber et produktnøglekort til Office 2010, må du kun aktivere pakken på én pc eller enhed. Du kan finde flere oplysninger om den licens, du har købt, og se en oversigt over din licensaftale, på MSLT (Microsoft Software License Terms).

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

10 Hvordan finder jeg ud af, om mit firma tilbyder Office via Home Use Program?

Home Use Program er en Software Assurance-fordel, der er tilgængelig for Microsoft-volumenlicenskunder med Office-programmer. De medarbejdere, der bruger de pågældende licenser på arbejde, kan være berettiget til at købe disse Office-programmer til brug på en hjemme-pc under deres ansættelse. Du kan få mere at vide ved at gå til webstedet med Home Use Program-fordele.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

11 Er Office Web Apps gratis, og kan jeg få dem?

De virksomhedskunder, der har licens til Office 2010 via et volumenlicensprogram, kan køre Office Web Apps på stedet på en server, der kører Microsoft SharePoint Foundation 2010 eller Microsoft SharePoint Server 2010. Almindelige forbrugere kan hente Office Web Apps gratis på Windows Live som en gratis annoncebaseret tjeneste. 5

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

12 Hvordan anskaffer jeg Office Mobile?

Office Mobile følger med alle Windows Phone 7-enheder. Du kan få adgang til Office Mobile fra listen over programmer eller fra startskærmen.
Få mere at vide om Office Mobile

Hvis du har en Windows Mobile 6.5-telefon, kan du få Office Mobile på en af følgende måder:

  • Hvis du allerede har Office Mobile 6.5 på telefonen, kan du hente en gratis opgradering til Office Mobile via Marketplace på telefonen. Du kan få adgang til Marketplace på telefonen ved at trykke på startknappen på telefonen og derefter trykke på Marketplace-programmet. Her får du en liste over alle de fantastiske programmer, du kan få til din Windows-telefon, herunder Office Mobile 2010.
  • Hvis du har en Windows Mobile 6.5-telefon, som ikke har Office Mobile, kan du gå til Marketplace fra telefonen og købe Office Mobile direkte.

Få mere at vide om Office Mobile på Windows Phone 7

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Systemkrav og kompatibilitet

1 Hvad er systemkravene til Office 2010?

Læs systemkravene til Office 2010-programpakken og Office 2010-programmerne.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

2 Kan Office 2010 køre på alle operativsystemer (Windows 98, XP, Windows Vista og Windows 7)?

Nej. Office 2010 kan ikke køre på Windows 98. Office 2010 kræver mindst Windows XP med SP3 (Service Pack 3) eller nyere. 64-bit Windows XP understøttes ikke.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

3 Kan jeg åbne tidligere versioner af Office-filer i Microsoft Office 2010?

Ja. De filer, der er oprettet i en tidligere version af Office, kan godt åbnes i Office 2010-versionen af programmerne. Understøttede filer afhænger af produktet.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

4 Kan jeg åbne Office 2010-filer i tidligere versioner af Office?

Ja, Office 2010-filer kan godt åbnes i Office 2007. Hvis du har Office 2000, XP eller 2003, skal du hente den gratis kompatibilitetspakke. Men det kan være, at de nye funktioner og formateringsmuligheder, der findes i den nye version, går tabt, når du gemmer i eller åbner fra tidligere versioner af softwaren.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

5 Hvilke browsere understøttes af de nye Office Web Apps?

Understøttede browsere til Office Web Apps omfatter Internet Explorer 7 eller nyere, Safari 4 til Mac og Firefox 3.5 eller nyere til Windows, Mac eller Linux.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

6 Hvad er Klik og kør?

Klik og kør er en ny ESD-teknologi (Electronic Software Distribution) til Office 2010, der benytter Microsofts streaming- og virtualiseringsteknologi. Klik og kør gør det meget hurtigere og nemmere at hente og installere løsninger for de kunder, der prøver eller køber Office 2010 via internettet. Klik og kør giver kunderne mulighed for at vedligeholde flere versioner af Office, så de nemt kan prøve Office 2010, samtidig med at den eksisterende version af Office kører. Du kan bruge Klik og kør til automatisk at hente og installere softwareopdateringer, når du har forbindelse til internettet, og dermed får du en mere sikker og opdateret Office-oplevelse. På nuværende tidspunkt er det kun Office til Hjemmet og Studiet 2010 og Office til Hjemmet og Firmaet 2010, der er tilgængelige via Klik og kør, og funktionaliteten er begrænset baseret på kravene til bredbåndshastighed.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Brug af Microsoft Office 2010

1 Hvad er Office Backstage™-visningen?

I Microsoft Office Backstage™-visningen, som erstatter menuen Filer, kan du gemme, dele, udskrive og publicere præsentationerne med få klik.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

2 Hvad er båndet?

Båndet erstatter de traditionelle menuer og værktøjslinjer med et nyt og meget visuelt layout af kommandoer, som er organiseret i et sæt faner, så du nemt og hurtigt kan finde de funktioner, du har brug for. Med det forbedrede bånd i Office 2010 kan du få endnu hurtigere adgang til de mest benyttede kommandoer ved at tilpasse faner eller ved at oprette din egen fane for at tilpasse brugeroplevelsen til din måde at arbejde på.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

3 Findes der Office 2010-ressourcer og ‑kurser fra Microsoft?

Ja, besøg siden Introduktion til Microsoft Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

4 Kan jeg tilpasse Office 2010 til den måde, jeg arbejder på?

Med det forbedrede bånd, der findes i alle Office 2010-programmerne, kan du hurtigt få adgang til alle dine favoritkommandoer og oprette brugerdefinerede faner for at tilpasse oplevelsen til den måde, du arbejder på. Faner på båndet kan tilpasses eller udskiftes med dine egne brugerdefinerede faner. Via menuen Funktioner i Backstage-visningen kan du nemt oprette nye faner, hvor alle dine favoritkommandoer og grupper er samlet. Du kan også tilpasse eksisterende faner, så de passer til dine behov. Hvis du arbejder med it, kan du drage fordel af den nye Microsoft Office Backstage-visning og bruge den til at indarbejde arbejdsprocesser og informationsflow fra andre systemer og fremhæve dem direkte i det mest relevante Microsoft Office-program. Du kan f.eks. via Backstage-visningen bruge back end-arbejdsprocesser for bogføring eller HR direkte i Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

5 Findes der tilføjelsesprogrammer til Office 2010?

Der findes tilføjelsesprogrammer, der er lavet af Microsoft eller tredjeparter, til forskellige Office 2010-programmer.

Et eksempel på et tilføjelsesprogram, der er oprettet af Microsoft, er:

PowerPivot til Excel 2010: Hent tilføjelsesprogrammet PowerPivot til Excel på powerpivot.com for at opleve, hvordan du nemt kan arbejde med store datasæt med millioner af rækker, strømline integrationen af data og nemt dele dine analyser via SharePoint.

Søge efter flere tilføjelsesprogrammer til Office 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

6 Hvad er Microsoft Office 2010-sprogpakker?

Sprogpakker er tilføjelsesprodukter, der kan ændre hele oplevelsen for brugeren af Microsoft Office 2010-computerprogrammerne, idet flere sprog understøttes på stationære computere. Det omfatter menuer/brugergrænseflader, hjælp, ordbog, synonymordbog og stavekontrol. Ud over at en sprogpakke forbedrer brugeroplevelsen, kan en bruger vælge at bruge individuelle elementer i pakken, f.eks. stavekontrol til at korrekturlæse et dokument på et andet sprog end det standardsprog, der er angivet på computeren. Du kan finde flere oplysninger om Office-sprogpakker ved at gå til www.office.com/languages.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

7 Hvilke Office-programmer kan Office 2010-sprogpakker bruges med?

Sprogpakker gør det muligt at få oversatte menuer/brugergrænseflader, hjælp og korrekturredskaber til dokumenter for de fleste Office 2010-computerprogrammer, herunder Word 2010, Excel 2010, PowerPoint 2010, Access 2010, Outlook 2010, OneNote 2010, InfoPath 2010, Publisher 2010, SharePoint Designer 2010, Project 2010, SharePoint Workspace 2010, Visio 2010 og de Office-pakker, der indeholder disse produkter. Sprogpakker understøttes ikke i Word Starter 2010 og Excel Starter 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

8 Virker Office 2007-sprogpakker med programmerne i Office 2010?

Nej. Kunderne skal købe Office 2010-sprogpakker for at få flersprogede funktioner til Microsoft Office 2010-programmerne.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

9 Hvorfor starter mit Office-produkt på et andet sprog end det, jeg overførte?

Hvis du har et Office 2010-produkt installeret på et andet sprog end det, du har overført, skal du bemærke, at det nye overførte program muligvis åbnes på det forrige installerede sprog. Hvis du f.eks. har Office Professional installeret på engelsk, og du overfører og installerer Office til Hjemmet og Firmaet på svensk, vil Office til Hjemmet og Firmaet-programmerne som standard åbnes på engelsk.

Sådan ændrer du sprogindstillingerne for Office 2010:

  1. Klik på Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Microsoft Office.
  2. Klik på Sprogindstillinger i Microsoft Office 2010 i mappen Microsoft Office 2010 Tools.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

10 Hvordan får jeg adgang til Office-filer fra en webbrowser?

Til virksomhedsbrug: Office Web Apps skal installeres på en server, der kører SharePoint Foundation 2010 eller SharePoint Server 2010. Når Web Apps er installeret, kan du i SharePoint også bruge Word Web App, Excel Web App, PowerPoint Web App og OneNote Web App til at få vist og redigere Word-, Excel-, PowerPoint- eller OneNote-filer direkte fra en understøttet browser (Windows Internet Explorer 7 eller nyere til Windows, Safari 4 eller nyere til Mac og Firefox 3.5 eller nyere til Windows, Mac eller Linux) for de filer, der er gemt på SharePoint.

Til personlig brug: Du kan få adgang til dine Word-, Excel-, PowerPoint- og OneNote-filer ved at udgive dokumenterne online i en Windows Live SkyDrive-mappe. Når du er klar til at redigere eller få vist dokumenterne online, skal du blot logge på Windows Live fra en understøttet browser, Internet Explorer, Safari eller Firefox. Du skal bruge et Windows Live ID for at få adgang til Windows Live-kontoen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

11 Hvordan får jeg adgang til Office 2010 fra min telefon?

På Windows Phone 7-enheder kan du få adgang til Office Mobile via startskærmen eller listen over programmer. Du kan også åbne de Office-filer, der er vedhæftet i e-mails, eller de dokumenter, der er gemt på Windows-telefonen, direkte. Du kan også åbne de Office-dokumenter, der er gemt på et Microsoft SharePoint-websted.

Hvis du har en Windows Mobile 6.5-telefon, kan du få adgang til Office Mobile 2010 fra menuen Start.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen


1 Der kræves en passende enhed, forbindelse til internettet og understøttelse af en af browserne Internet Explorer, Firefox eller Safari. Nogle af Mobile-funktionerne kræver Office Mobile 2010, som ikke medfølger i Office 2010-programmerne og ‑pakkerne eller i Web Apps.

2 Adgang afhænger af netværksforbindelsen.

3 Understøttede browsere omfatter Internet Explorer 7 eller nyere til Windows, Safari 4 eller nyere til Mac og Firefox 3.5 eller nyere til Windows, Mac eller Linux.

4 Understøttede mobilfremvisere til Microsoft Office Web Apps omfatter Internet Explorer på Windows Mobile 5 eller nyere, Safari 4 på iPhone 3G eller nyere, BlackBerry 4.x, Nokia S60, NetFront 3.4 eller nyere, Opera Mobile 8.65 og Openwave 6.2 eller nyere.

5 Understøttede browsere omfatter Internet Explorer 7 eller nyere til Windows, Safari 4 eller nyere til Mac og Firefox 3.5 eller nyere til Windows, Mac eller Linux.