Ofte stillede spørgsmål om Office
Find svar på ofte stillede spørgsmål om Office og Office 365. Besøg Ofte stillede spørgsmål om Office 365 til virksomheder, hvor du finder flere spørgsmål og svar for virksomhedsbrugere.

Om det nye Office

Der frigives nye produkter til privat brug og arbejdsbrug. De produkter, der er angivet herunder, kan bruges privat eller i en lille virksomhed, afhængigt af licensbegrænsningerne.
Office-produkt Hvor kan jeg bruge det?
Office 365 Home Derhjemme
Office 365 Personal Derhjemme
Office 365 University Kun til brug for berettigede studerende, lærere og medarbejdere på videregående uddannelser.
Office Home & Student 2013 Derhjemme
Office Home & Business 2013 Derhjemme eller til arbejdsbrug
Office Profesional 2013 Derhjemme eller til arbejdsbrug
Office 365 Business Premium Til arbejdsbrug
Word 2013 Office-programmer kan købes som selvstændige produkter eller som en del af en Office-pakke eller en Office 365-plan. Brugsrettighederne varierer alt efter det produkt, der helt præcist købes.
Excel 2013
PowerPoint 2013
Outlook 2013
OneNote 2013
Access 2013
Publisher 2013
De velkendte Office-programmer, såsom Word, Excel og PowerPoint, har nye funktioner, som hjælper dig med at skabe, kommunikere og arbejde endnu mere effektivt, fra stort set overalt. Vi har ikke blot opdateret de traditionelle Office-programpakker, vi har også udviklet helt nye abonnementsversioner af Office til hjemme- og skolebrug, der er beregnet til præcis den måde, du bruger Office på i dag. Alle disse abonnementer inkluderer de seneste versioner af Office-programmerne, såsom Word, Excel og PowerPoint, til pc eller Mac. Du får også tilbud som f.eks. Skype-taletid og onlinelagring med OneDrive.
Office 365 vil fortsat være et godt valg for virksomheder, da det har planer, der er beregnet til virksomheder i alle størrelser, lige fra individuelle konsulenter til store virksomheder. Det nye i denne udgave er Office 365 Business Premium, som er beregnet til virksomheder med 1 til 300 medarbejdere.
Derudover udvider vi i denne version Office 365, så det også omfatter nye planer, der er optimeret til brug derhjemme og i skolen: Office 365 Home, Office 365 Personal og Office 365 University.
Microsoft Office er stadig navnet, vi bruger til vores velkendte produktivitetssoftware.
Office-programpakkerne har traditionelt set omfattet programmer som Word, Excel, PowerPoint og Outlook. I denne udgave vil alle Office 2013-programpakker, såsom Office Home & Student 2013, omfatte de seneste versioner af Office-programmerne, der kan bruges på en enkelt pc.
Vi bruger navnet "Office 365" til produkter, som indeholder funktioner, der aktiveres via internettet, såsom ekstra onlinelagerplads på OneDrive eller Skype-taletid til hjemmebrug. Office 365-virksomhedsplaner indeholder funktioner som Lync-webmøder og værtsbaseret e-mail til virksomheder. Alle Office 365-produkter, såsom Office 365 Home, Office 365 Personal, Office 365 University og Office 365 Business Premium, betales via abonnement. Abonnementsvilkårene varierer fra produkt til produkt.
De fleste Office 365-planer omfatter også Office 2013-programmerne med fuld funktionalitet, som brugerne kan installere på tværs af flere computere og enheder. Som en fordel ved abonnementet får aktive abonnenter fremtidige rettigheder til versionsopgraderinger. Berettigelser varierer fra produkt til produkt.
Her er nogle eksempler på produkter, der bruger Office- eller Office 365-navnet:
Produktnavn Indeholder
Office Home & Student 2013 Office-programmer: De seneste versioner af Word, Excel, PowerPoint og OneNote
Brug: Til privat brug på én pc
Køb: Enkelt køb, tidsubegrænsede brugsrettigheder
Office 365 Home Office-programmer: Word, Excel, PowerPoint og Outlook samt OneNote, Access og Publisher til Windows-pc'er
Skytjenester: Ekstra onlinelagerplads med OneDrive
Plus: Skype-taletid
Brug: Kan installeres på op til fem pc'er eller Macs og op til fem tablets i én husstand
Køb: Årligt eller månedligt abonnement, automatiske opgraderingsrettigheder
Office 365 Business Premium Office-programmer: Word, Excel, PowerPoint, Outlook, OneNote, Publisher og Access
Skytjenester: Værtsbaseret e-mail, webmøder
Brug: Bedst til virksomheder med 1-10 brugere
Køb: Årligt abonnement, betal månedligt
Det nye navn, Office 365 Home, er en kortere beskrivelse af den samme store service, som vores abonnenter har oplevet. Det nye navn passer også bedre til navnet på vores nye abonnementsplan til enkeltpersoner, Office 365 Personal. Begge navne afspejler vores ønske om at levere det bedste Office til alle brugere.
Ja, begge navne henviser til den samme Office 365-abonnementsplan. Office 365 Home er det nye navn for Office 365 Home Premium. Alle funktioner og fordele er stadig de samme.

Købe Office

De nye Office-produkter er tilgængelige i flere lande/områder end nogensinde før.
De nye Office-abonnementsprodukter til hjemme- og skolebrug er tilgængelige i de fleste lande/områder. I lande/områder, hvor abonnementsprodukterne ikke er tilgængelige, kan du stadig købe nye Office 2013-pakker til én pc, f.eks. Office Home & Student 2013.
Når du vælger at købe et abonnementsbaseret produkt på Office.com, ser du en lande/områdevælger. Det er vigtigt, at du vælger det land/område, hvor du vil blive faktureret for abonnementet, og hvor du bruger softwaren. Hvis du vælger et land/område, du ikke vil blive faktureret i, kan det give problemer med etablering og fornyelse af abonnementet.
Du skal bruge Windows 7 eller nyere eller Mac OS X version 10.6 eller nyere for at kunne køre Office på din pc eller Mac.
Ja. Du kan tilmelde dig til at prøve Office 365 Home gratis i en måned.
Hvis du tilmelder dig en prøvemåned på Office.com-webstedet, skal du angive dine kreditkortoplysninger og logge på vha. en Microsoft-konto. Dit kreditkort debiteres automatisk efter den første kalendermåned og derefter igen på månedsbasis, så du fortsat har adgang til alle funktionerne i Office 365 Home. Du kan når som helst opsige abonnementet uden gebyr, både under og efter prøveperioden, ved at gå ind på www.office.com/myaccount.
Der fås også prøvemuligheder for Office 365-planer til virksomheder, herunder Office 365 Business Premium.
Med Office-prøveversionen får du adgang til alle funktionerne i Office 365 Home med undtagelse af den ekstra OneDrive-lagerplads på 1 TB. Du kan installere Office-prøveversionen sideløbende med din eksisterende version af Office.
Din gratis prøveversion omfatter:
Der er samme systemkrav til prøveversionen som et fuldt købt Office 365 Home-produkt
Din Microsoft-konto er en kombination af en e-mailadresse og en adgangskode, som du bruger til at logge på tjenester som f.eks. Hotmail, Messenger, OneDrive, Windows Phone, Xbox LIVE eller Outlook.com. Hvis du bruger en e-mailadresse og adgangskode til at logge på disse eller andre tjenester, har du allerede en Microsoft-konto, men du kan også tilmelde dig en ny konto, hvis du foretrækker det.
Med denne version af Office skal du være logget på med din Microsoft-konto for at starte et Office-abonnement og for at installere og administrere din Office-software. Du skal muligvis også logge på med en Microsoft-konto, når du installerer de seneste Office 2013-pakker.
Vær opmærksom på, at visse abonnementsfordele, f.eks. ekstra lagerplads med OneDrive, er knyttet til den Microsoft-konto, der blev anvendt til administration af dit abonnement.
Hvis du på et tidspunkt ønsker at installere Office på en anden pc eller Mac, vælge et nyt sprog til en installation eller foretage andre ændringer i din konto, skal du blot gå tilbage til www.office.com/myaccount og logge på med din Microsoft-konto. Husk, at den Microsoft-konto du anvender til at tilmelde dig Office, er den samme konto, som du skal bruge til administration af dit Office-abonnement.

Fordele ved det nye Office

Office 365-kunder med aktivt abonnement får altid de nyeste versioner af Office-programmer, når de er tilgængelige. Når vi frigiver en ny version af Office, får du besked om, at du har mulighed for at opdatere din software til den seneste version.
Hvis du har et aktivt Office 365 Home-, Office 365 Personal- eller Office 365 University-abonnement samt tilgængelige installationer, kan du installere Office-programmer såsom Word, Excel, PowerPoint og Outlook på din Mac. OneNote til Mac fås også som en separat download fra Mac App Store. Programmerne, som er tilgængelige for Mac-brugere, og deres versionsnumre kan være forskellige fra dem, der er tilgængelige for pc-brugere.
De aktuelle Office-programversioner for Office 365 er Office 2013 til Windows og Office 2011 til Mac. Kunder med et aktivt abonnement vil være berettiget til de nyeste versioner, når disse er tilgængelige.
Nej. Office-programmerne er skræddersyet, så de fungerer bedst på hver enkelt platform og hver enkelt enhed. Hvilke Office-programmer der er tilgængelige for Mac-brugere og versionsnumre, kan være forskellige i forhold til dem, der er tilgængelige for pc-brugere.
Office understøtter pc'er eller Windows-tablets, der kører Windows 7 eller nyere, Macs med Mac OS X 10.6 eller nyere og iPads, der kører iOS 7.0 eller nyere. Klik her, hvis du vil se flere oplysninger om mobilenheder.
Ja, en person med en tidligere version af Microsoft Office kan nemt åbne dokumenter, som er oprettet med den nyeste udgave af Office.
Brugere af Office 2007, Office 2010, Office 365 eller Office 2013 kan åbne dokumenter, som er oprettet med den nyeste udgivelse af Office-programmerne, uden at skulle foretage sig noget yderligere.
Kunder, som bruger tidligere versioner af Office end disse, får muligvis brug for at downloade og installere en kompatibilitetspakke.
Office on Demand er inkluderet i abonnementer på Office 365 til virksomheder, herunder Office 365 Business Premium-abonnementer. Du kan bruge det til at anvende dine Office-programmer på pc'er, som ikke har Office installeret, f.eks. en pc i et virksomhedscenter eller en, som du har lånt af en kollega.
Programmerne, som du vil bruge, f.eks. Word eller Excel, streames til pc'en i stedet for at være installeret permanent på den. Streaminghastigheden afhænger af din internethastighed. Når du lukker programmerne, er de ikke længere tilgængelige til brug for andre brugere af den pågældende pc. Dokumenter, som du gemmer på OneDrive, vil heller ikke være tilgængelige for andre brugere, med mindre du har gemt dem lokalt på computeren.
Du kan bruge Office on Demand på en pc med internetforbindelse og Windows 7 eller nyere. Office on Demand er ikke tilgængeligt til Mac.
Hvis du har abonnement på Office 365 Business Premium, kan du bruge Office on Demand ved at logge på din konto på www.office.com på en pc, hvor der ikke er installeret Office. Gå derefter til SharePoint, og åbn den fil, du vil arbejde på, og vælg muligheden for at redigere dokumentet i dets program.
Office on Demand er ikke tilgængeligt til Mac.
Det nye Office on Demand kan øjeblikkeligt streame dine Office-programmer på en pc, der kører Windows 7 eller nyere, når du ønsker det. Som med Office Online giver Office on Demand brugerne mulighed for at få adgang til Office og deres dokumenter fra et hvilket som helst sted.
Office Online er bedst egnet til hurtig visning og redigering, mens du med Office on Demand får adgang til Office-programmerne med fuld funktionalitet.
Office Online er tilgængelig på tværs af en række operativsystemer, enheder og browsere og giver adgang til Office-værktøjer og dine dokumenter, når du arbejder på pc'er, der ikke kører med Windows 7 (og tidligere), på andre platforme (Mac OS og Linux) og på tablets, der ikke kører med Windows.

Sprogunderstøttelse for Office

Office fås på de sprog, der er vist herunder. Ikke alle sprog fås i alle lande/områder.
  • For pc'er, der kører Windows: arabisk, bulgarsk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), kroatisk, tjekkisk, dansk, hollandsk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, hebraisk, hindi, ungarsk, indonesisk, italiensk, japansk, kasakhisk, koreansk, lettisk, litauisk, malajisk (Malaysia), norsk (Bokmål), polsk, portugisisk (Brasilien), portugisisk (Portugal), rumænsk, russisk, serbisk (latin), slovakisk, slovensk, spansk, svensk, thai, tyrkisk, ukrainsk og vietnamesisk.
  • For Mac: engelsk, japansk, fransk, russisk, tysk, spansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), hollandsk, italiensk, svensk, dansk, polsk, norsk (Bokmål), finsk.
Microsoft tilbyder enkle og omkostningseffektive løsninger til flersprogede enkeltbrugere, familier og små virksomheder.
  • Office 365 Home, Office 365 Personal eller Office 365 University: Hver gang du installerer Office på en ny pc eller Mac www.office.com/myaccount, kan du vælge, hvilket sprog du vil installere Office på.
  • Office 2013-pakker (f.eks. Office Home & Business 2013): Læs mere om øvrige muligheder for at benytte Office på andre sprog end det, du oprindeligt købte, på www.office.com/language.

Om OneDrive

OneDrive er en tjeneste, du kan bruge til at uploade filer til et lager i skyen, hvorefter du kan få adgang til dem fra en computer eller telefon. Du kan bruge OneDrive til at opbevare dokumenter, noter, fotos, musik, videoer eller andre filtyper.
OneDrive gør deling enklere. Du kan sende fotos og filer via e-mail, sende et kort link til dem i en tekstmeddelelse eller sende dem som et indlæg til et socialt netværk, dit websted eller din blog, alt sammen direkte fra OneDrive.
Der findes også en skrivebordsapp til OneDrive, som du kan installere, og den opretter mapper på din pc eller Mac, som automatisk synkroniseres med din mappe i skyen, så du kan få adgang til dine filer offline.
Alle OneDrive-brugere modtager 15 GB gratis OneDrive-lagerplads. Hvis der er behov for det, kan der købes mere lagerplads.
Kunder med et aktivt abonnement på Office 365 Personal eller Office 365 University modtager yderligere 1 TB OneDrive-lagerplads pr. abonnement. Denne ekstra lagerplads er ikke tilgængelig i prøveperioder.
Kunder, som har et aktivt abonnement på Office 365 Home, får ekstra 1 TB OneDrive-lagerplads pr. bruger, op til 5 brugere. Office 365 Home-abonnenter kan dele deres abonnementsfordele med op til fire medlemmer af husstanden, og hvert medlem, der inkluderes i abonnementet, modtager ligeledes 1 TB ekstra OneDrive-lagerplads samt installationer inden for det tilgængelige udvalg. Ekstra lagerplads er ikke tilgængelig i prøveperioder.
Den ekstra OneDrive-lagerplads på 1 TB føjes til den OneDrive-konto, som er knyttet til den Microsoft-konto, der blev anvendt ved oprettelse af Office 365-abonnementskontoen, og Microsoft-kontiene for de husstandsmedlemmer, som er blevet føjet til abonnementet.
Kunder med et aktivt abonnement på Office 365 Personal eller Office 365 University får yderligere 1 TB OneDrive-lagerplads, ud over eventuelle gratis eller betalte OneDrive-rationer. Den ekstra OneDrive-lagerplads på 1 TB føjes til den OneDrive-konto, som er sammenkædet med den Microsoft-konto, der blev anvendt ved oprettelse af Office 365-abonnementet. Log på Office med denne Microsoft-konto for at få adgang til den ekstra lagerplads på OneDrive.
Kunder, som har et aktivt abonnement på Office 365 Home, kan dele deres abonnementsfordele med op til fire andre medlemmer af husstanden (i alt 5 brugere pr. abonnement). På samme måde som den primære indehaver af et Office 365 Home-abonnement, vil de øvrige fire medlemmer af husstanden, der deler abonnementet, få glæde af yderligere 1 TB OneDrive-lagerplads. For at kunne bruge OneDrive skal de downloade en OneDrive-skrivebordsapp og logge på Office med deres personlige Microsoft-konto eller gå ind på OneDrive.com og logge på med deres personlige Microsoft-konto.
Når du har OneDrive-skrivebordsappen installeret på din computer, er dine dokumenter også tilgængelige offline, uden at du skal foretage dig noget. Skrivebordsappen til OneDrive opretter en mappe på din computer, som automatisk synkroniserer dokumenter mellem din OneDrive-lagerplads i skyen og din computer, så du kan arbejde på dine dokumenter offline og sikre dig, at de altid er synkroniserede.
Du mister din ekstra OneDrive-lagerplads på 1 TB. Du vil stadig have adgang til at åbne og downloade alle dine filer. Hvis du har brugt noget af den ekstra lagerplads på 1 TB, skal du gemme dine filer et andet sted eller købe mere OneDrive-lagerplads.
De vil miste den ekstra OneDrive-lagerplads på 1 TB. De vil stadig have adgang til at åbne og downloade alle deres filer. Hvis de har brugt noget af den ekstra lagerplads på 1 TB, skal de gemme filerne et andet sted eller købe mere OneDrive-lagerplads.

Om Skype-taletid

Med Skype kan du ringe til venner, familie eller kolleger via internettet – via computeren, mobiltelefonen eller andre enheder. Foretag gratis opkald, videoopkald, og send chatbeskeder til andre personer, der har en Skype-konto, eller brug Skype-taletid til at ringe til venner eller familie på deres mobiltelefon eller fastnettelefon med eller uden en Skype-konto.
Du kan bruge Skype-taletid til at ringe til venner eller familie, med eller uden en Skype-konto, på deres mobiltelefon eller fastnetlinje. Du skal bare ringe op via Skype, og så kan venner og familie modtage opkaldet på deres telefon.
Hvert aktivt abonnement på Office 365 Home, Office 365 Personal og Office 365 University er berettiget til 60 minutters Skype-taletid pr. måned, som kan bruges til at foretage Skype-opkald til telefoner i mere end 60 lande/områder.
Din Skype-taletid vil blive føjet til en ny eller en eksisterende Skype-konto. Du får 60 minutters Skype-taletid pr. måned. Din Skype-taletid nulstilles hver måned. Der kan ikke ringes til specielle, premium og ikke-geografiske numre med Skype-taletid. Opkald til mobiltelefoner er kun for udvalgte lande/områder. Skype-taletid er tilgængelig i udvalgte lande/områder.
Din Skype-taletid vil blive tilknyttet en Skype-konto efter eget valg. Det kan være en eksisterende Skype-konto, eller du kan oprette en ny konto. Når du vil aktivere din Skype-taletid, skal du følge disse trin:
  1. Log på www.office.com/myaccount vha. den Microsoft-konto, du brugte ved oprettelsen af dit Office 365-abonnement.
  2. Klik på Aktivér din Skype-taletid. På siden, der vises, skal du gøre et af følgende:
  • Hvis du ikke har en Skype-konto, eller du vil oprette en ny Skype-konto, skal du klikke på Opret Skype-konto. Gå derefter tilbage til siden www.office.com/myaccount, og klik på Aktivér.
  • Hvis du allerede har en Skype-konto, som du vil bruge til at modtage den globale taletid, skal du klikke på Aktivér og logge på den eksisterende Skype-konto.
Du vil kunne se en bekræftelse på www.office.com/myaccount, når taletiden er aktiveret.
Du kan ændre, hvilken Skype-konto din Skype-taletid er tilknyttet, én gang om året. Dette gøres ved at deaktivere din Skype-taletid fra den eksisterende konto og derefter tilknytte dem til en ny eller anden Skype-konto.
Følg disse trin:
  1. Gå til www.office.com/deactivateskype.
    • Log på med den Microsoft-konto, du brugte, da du startede dit abonnement, hvis du bliver bedt om det.
    • Klik på Deaktiver.
  2. Følg derefter de samme trin, som du tog, da du aktiverede Skype-taletid første gang.
Ja. Skype-taletid fungerer med dine eksisterende Skype-planer.
Du kan bruge Skype-taletid fra enhver enhed, hvorpå du har installeret Skype, uanset om det er din mobiltelefon, din tablet, dit tv eller en anden enhed, afhængigt af tilgængeligheden for dit land/område.
Du kan ringe til følgende lande/områder:
Både fastnettelefoner og mobiltelefoner: Canada, Guam, SAR Hongkong, Puerto Rico, Singapore, Thailand og USA.
Kun fastnettelefoner: Andorra, Argentina, Australien, Østrig, Belgien, Brasilien, Brunei, Bulgarien, Chile, Kina, Kroatien, Colombia (ekskl. Lex), Costa Rica, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Guadeloupe, Ungarn, Island, Indonesien (Jakarta), Irland, Israel, Italien, Japan, Korea, Letland, Litauen, Luxembourg, Malaysia, Malta, Mexico, Marokko, Holland, New Zealand, Norge, Panama, Paraguay, Peru, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan, Tyrkiet, Storbritannien og Venezuela.
Du kan ringe fra et hvilket som helst land/område i verden med undtagelse af Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Hviderusland, Kina, Côte d'Ivoire, Egypten, Ghana, Indien, Kasakhstan, Korea, Kuwait, Libanon, Libyen, Marokko, Namibia, Pakistan, Qatar, Rusland, Taiwan, Tunesien og De Forenede Arabiske Emirater.
Bemærk, at specialnumre, premiumnumre og numre, der ikke er geografiske, ikke dækkes af Skype-taletid. Derudover er det ikke muligt at foretage nødopkald.
Skype har en række abonnementer og muligheder, hvor du kan betale efter forbrug, og som fungerer som et supplement til Skype-taletid. Se mere på www.skype.com.

Office 365 University

Office 365 University er et fire års abonnement for studerende, lærere og medarbejdere på videregående uddannelser, som er akkrediteret. Tidligere studerende fra disse institutioner er ikke kvalificerede.
Når du har købt Office 365 University hos en deltagende forhandler, skal du gå online for at bekræfte din berettigelse, så du kan aktivere Office. Du er også underlagt Licensvilkår for Microsoft-software i forbindelse med abonnementer for Office-forbrugere – supplement til Microsoft Online Services-aftalen, og du skal acceptere denne aftale, før du kan aktivere produktet. Der kræves internetforbindelse. Bekræftelsen af den akademiske status og indløsningsprocessen sker online. Alle berettigede brugere kan indløse Office 365 University-produktet én gang i en periode på tre år og kan maksimalt aktivere to.
Office 365 University-planen giver dig lov til at installere Office på op til to pc'er, Macs eller tablets (f.eks. Windows-tablets og iPads) til brug for én enkelt person.
Office 365 University er tilgængeligt i følgende lande/områder: Australien, Østrig, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, SAR Hongkong, Ungarn, Island, Indien, Indonesien, Irland, Israel, Italien, Korea, Kuwait, Letland, Litauen, Luxembourg, Malaysia, Malta, Mexico, Nederlandene, New Zealand, Norge, Oman, Filippinerne, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, USA og Vietnam.
Office 365 University vil være tilgængeligt i hvert af de angivne lande/områder, når det nye Office udgives i dette land/område.

Hente og installere Office

Internetadgang er påkrævet for at kunne installere og aktivere alle de nyeste udgaver af Office-pakkerne og alle Office 365-abonnementsplaner.
Når det gælder abonnementsbaserede versioner af Office, herunder Office 365 Home, Office 365 Personal og Office 365 University, skal du gå på internettet for at administrere din abonnementskonto, hvis du f.eks. vil installere Office på andre maskiner, eller for at ændre faktureringsindstillingerne. Du skal også med jævne mellemrum have forbindelse til internettet for at sikre, at din version af Office er opdateret og for at få automatiske opgraderinger. Der kræves også internetforbindelse for at få adgang til Office 365-tilbud som f.eks. OneDrive.
Besøg www.office.com/myaccount på den pc eller Mac-computer, du vil installere Office på, og log derefter på med den Microsoft-konto, du brugte, da du købte abonnementet. Når du er logget på, skal du klikke på Installér Office og følge vejledningen på skærmen.
Sørg for, at du er logget på med den Microsoft-konto, som du vil tilknytte dit Office-produkt.
Følg instruktionerne på Office-pakken. I de fleste tilfælde vil du skulle gå ind på www.office.com/setup og følge instruktionerne på skærmen for at hente softwaren til din computer.
Sørg for, at du er logget på med den Microsoft-konto, som du vil tilknytte dit Office-produkt.
Alle versioner af den nye Office til Windows benytter Klik og kør, som er en streamingteknologi, der giver dig mulighed for at bruge Office-programmer, før installationen er fuldført. Den faktiske overførselshastighed for Office varierer afhængigt af hastigheden for din internetforbindelse.
32-bit versionen af Office installeres som standard. Selvom din computer kører en 64-bit version af Windows, anbefaler vi, at du installerer 32-bit versionen af Office, fordi den er mere kompatibel med de programmer og tilføjelsesprogrammer, der fungerer sammen med Office. Hvis du vil installere 64-bit versionen af Office, kan du gøre det ved at følge disse trin:
  • Office 365 Home, Office 365 Personal eller Office 365 University: Gå til www.office.com/myaccount, klik på Sprog- og installationsindstillinger, og klik derefter på Flere installationsindstillinger.
  • Andre Office 365-planer: Log på din konto på login.microsoftonline.com, og vælg at installere 64-bit versionen af Office.
Det er ikke muligt at installere både 64-bit og 32-bit versionen af Office på den samme computer.
Office tilbyder følgende apps:
  • Office til iPad: Du kan få vist, oprette og redigere dokumenter med touch-venlige Word-, Excel- og PowerPoint-apps. Du kan stole på Office til iPad, der sørger for, at indhold og formatering bevares, så dokumentet stadig ser godt ud, når du er tilbage ved din pc eller Mac. I Word kan du tilføje kommentarer eller registrere ændringer, mens du arbejder sammen med andre. Du kan gennemse og opdatere Excel-regneark og nemt tilføje formler eller diagrammer. Du kan foretage ændringer i PowerPoint-præsentationer og projicere dem trådløst op på en storskærm.
    Med Office til iPad kan du gratis få vist dokumenter. Hvis du vil redigere eller oprette dokumenter, skal du have et Office 365-abonnement, der omfatter dette: Office 365 Home, Office 365 Personal, Office 365 University, Office 365 Business Premium, Office 365 Midsize Business, Office 365 Enterprise and Government E3 og E4, Office 365 for Government G3 og G4, Office 365 Education A3 og A4 eller Office 365 ProPlus.
  • Office Mobile: Office Mobile er forudinstalleret på Windows Phone 8 og er tilgængelig til visse modeller af iPhone og Android-telefoner. Med Office Mobile får du en flot visning af Office-indhold, og du kan redigere indhold på farten. Og du kan stole på, at Office Mobile sørger for, at indhold og formatering bevares, så dokumentet stadig ser godt ud, når du er tilbage ved din pc eller Mac. Office Mobile til iPhone og Android-telefoner kan benyttes gratis til ikke-kommerciel brug, du skal blot downloade appen fra butikken på din telefon.
    Hvis du vil kunne redigere eller oprette dokumenter eller have adgang til dokumenter, der er gemt i SharePoint og OneDrive for Business, lokalt, skal du have en Office 365-plan, der omfatter dette: Office 365 Business Premium, Office 365 Midsize Business, Office 365 Enterprise and Government E3 og E4, Office 365 for Government G3 og G4, Office 365 Education A3 og A4, Office 365 ProPlus og Office 365 University.
  • Outlook Mobile: Windows Phone 8 inkluderer en forudinstalleret version af Outlook, som du kan bruge til at få adgang til dine Outlook.com-, Office 365- eller Exchange-e-mails.
  • OneNote: Du kan bruge OneNote-mobilappen til at få adgang til dine noter, når du er på farten. Denne app er tilgængelig på Windows Phone 8, iPhone, iPad og Android-telefoner.
  • OWA: Hvis du har et Office 365-abonnement, der inkluderer Exchange Online, kan du bruge OWA til at sortere, scanne og besvare e-mails og være på forkant med din tidsplan. Denne app er tilgængelig på iPhone og iPad.
  • Lync Mobile: Hvis din organisation bruger den nyeste version af Lync, kan du bruge Lync-mobilappen til at bevare forbindelsen via din mobilenhed. Denne app er tilgængelig på Windows Phone 8, iPhone, iPad og Android-telefoner.
  • SharePoint Newsfeed: Hvis din organisation bruger den nyeste version af SharePoint, kan du bruge SharePoint Newsfeed-appen til at få adgang til din nyhedsstrøm via din mobilenhed. Denne app er tilgængelig på Windows Phone 8, iPhone og iPad.

Administration af dit Office 365-abonnement

Du kan når som helst administrere dine betalingsoplysninger, installere eller fjerne Office fra yderligere pc'er eller Macs og administrere dine installationer af Office på andre enheder.
  • Office 365 Home, Office 365 Personal eller Office 365 University: Gå til www.office.com/myaccount, og følg vejledningen på skærmen.
  • Andre Office 365-planer: Log på din Office 365-konto på login.microsoftonline.com for at redigere din profil som en bruger eller administrere din organisation som en administrator.
Hvis du har et aktivt Office 365 Home-abonnement, kan du dele abonnementet med op til fire medlemmer af din husstand. Hver person i husstanden, som du deler abonnementet med, kan:
  • Bruge de tilgængelige installationer på deres pc'er, Macs, Windows-tablets eller iPads.
  • Få ekstra 1 TB OneDrive-lagerplads.
  • Administrere deres egne installationer fra deres “Min konto”-side.
  • Du kan tilføje medlemmer af din husstand til dit abonnement ved at logge på www.office.com/myaccount og klikke på Tilføj bruger. I den dialogboks, der vises, skal du indtaste e-mailadressen på det medlem i din husstand, som du vil dele dit abonnement med, og derefter klikke på Send invitation. Gentag disse trin, hvis du vil tilføje flere medlemmer.
  • Det medlem af husstanden, som du sendte invitationen til, vil modtage en e-mail, der indeholder oplysninger om de trin, personen skal følge for at kunne dele abonnementet. Når personen har accepteret og gennemført trinene for deling, vil personen og de installationer, som han/hun bruger, blive vist på siden Min konto.
  • Hvis du ikke længere vil dele dit abonnement med et medlem af husstanden eller vil fjerne en enhed, som personen benytter, skal du logge på www.office.com/myaccount, klikke på Fjern (for at stoppe delingen med medlemmet) eller Fjern enhed og bekræfte handlingen i den dialogboks, der vises.
Office 365 Home kan installeres på op til fem pc'er eller Macs samt fem tablets til brug for hele husstanden. Office 365 Personal kan installeres på én pc eller Mac samt én tablet til brug for en enkelt person. Office 365 University kan installeres på op til to pc'er, Macs eller tablets til brug for én person.
Hvis du allerede har installeret Office på det maksimale antal pc'er, Macs eller tablets og gerne vil bruge Office på en anden pc, Mac eller tablet, kan du deaktivere en enhed fra dit abonnement ved at logge på www.office.com/myaccount. Du kan derefter installere Office på en ny pc, Mac eller tablet.
Den kopi af Office på pc, Mac eller tablet, der blev fjernet fra abonnementet, sættes i en tilstand med reduceret funktionalitet, men du vil ikke miste de dokumenter, der er gemt lokalt på den oprindelige enhed.
Din Microsoft-konto kan kun have ét aktivt abonnement. Hvis du aktiverer dit Office 365 Personal- eller Office 365 University-abonnement, før dit Office 365 Home-abonnement udløber, vil den resterende periode i dit Office 365 Home-abonnement blive konverteret til Office 365 Personal- eller Office 365 University-abonnementet (afhængigt af hvad du har valgt). Du har dog kun lov til at installere Office på så mange enheder, som din nye abonnementsplan tillader: 1 pc eller Mac samt 1 tablet for Office 365 Personal, og op til 2 pc'er, Macs eller tablets for Office 365 University. Du mister med det samme Office 365 Home-fordelene ved at kunne installere Office på op til 5 pc'er og/eller Macs samt 5 tablets. Du kan vælge at vente, indtil dit Office 365 Home-abonnement udløber, før du aktiverer dit Office 365 Personal- eller Office 365 University-abonnement, så du ikke mister installationer.
Din Microsoft-konto kan kun have ét aktivt abonnement. Hvis du aktiverer dit Office 365 Personal-abonnement, før dit Office 365 University-abonnement udløber, vil den resterende periode i dit Office 365 University-abonnement blive konverteret til Office 365 Personal. Du har dog kun lov til at installere Office på så mange enheder, som din nye abonnementsplan tillader: 1 pc eller Mac samt 1 tablet for Office 365 Personal. Du kan vælge at vente, indtil dit Office 365 University-abonnement udløber, før du aktiverer dit Office 365 Personal-abonnement, så du ikke mister installationer.
Din Microsoft-konto kan kun have ét aktivt abonnement. Du kan enten ændre dit Office Home-abonnement til Office 365 Personal- eller Office 365 University, eller du kan vente, indtil dit aktuelle abonnement udløber, før du aktiverer dit Office 365 Personal- eller Office 365 University-abonnement. Se ovenstående spørgsmål Hvad sker der, hvis jeg ændrer mit abonnement fra Office 365 Home til Office 365 Personal eller Office 365 University?
Sådan fjernes Office:
  • Office 365 Home, Office 365 Personal eller Office 365 University: Gå til www.office.com/myaccount. I afsnittet Aktuelle pc-installationer skal du klikke på Deaktiver. Fjern derefter Office helt ved at gå ind under pc'ens Kontrolpanel og fjerne programmet Office 365 Home. Ved Mac eller iPad skal du følge instruktionerne for fjernelse af programmer på den pågældende enhed.
  • Andre Office 365-planer: Log på din konto på login.microsoftonline.com for at administrere dine installationer, herunder deaktivering af Office. Hvis du vil fjerne Office-programmer helt fra computeren, skal du fjerne Office 365 via pc'ens Kontrolpanel.
Når du deaktiverer Office, skifter tilstanden af Office-programmer på din pc til skrivebeskyttet, hvilket betyder, at du kan få vist dokumenter, men ikke oprette nye dokumenter, redigere eller gemme dem. Hvis du vil fjerne Office-programmerne helt, skal du fjerne Office fra computeren vha. Kontrolpanel på pc'en.
Der er flere måder at få en sikkerhedskopi af dit Office-produkt på:
  • Kunder, der har Office 365 Home, Office 365 Personal eller Office 365 University, kan downloade eller geninstallere fra office.com/myaccount.
  • Du kan bestille en sikkerhedskopi af de seneste Office-produkter på dvd mod et gebyr. Se mere på www.office.com/backup.
  • Hvis du bruger et produkt i serien Office til virksomheder, skal du se de ofte stillede spørgsmål til Office 365 for virksomheder:
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du får sikkerhedskopier, på www.office.com/downloadoffice.
Sikkerhedskopier kan ikke sendes til følgende lande/områder:
Bhutan, Brasilien, Kina, Cocosøerne (Keelingøerne), Cookøerne, De Franske Besiddelser i Det Sydlige Indiske Ocean og Antarktis, Heard- og McDonaldøerne, Irak, Jan Mayen, Kiribati, Libyen, Mikronesien, Myanmar, Nauru, Nepal, Niue, Palau, Pitcairn, Saba, Samoa, Sint Eustatius, Timor Leste, Tokelau, Wallis og Futuna.
Når udløbsdatoen nærmer sig, får du meddelelser i Office-programmerne og via mail, der giver dig besked om det forestående udløb. Når dit Office 365-abonnement udløber, ændres Office-softwareprogrammerne til skrivebeskyttet i en tilstand med reduceret funktionalitet, hvilket betyder, at du kan vise og udskrive dokumenter, men du kan ikke oprette nye eller redigere eksisterende dokumenter.
For igen at få Office med fuld funktionalitet kan du købe et nyt abonnement eller en enkelt-pc-version af Office, f.eks. Office Home & Student 2013, Office Home & Business 2013 eller Office Professional 2013, på Office.com eller hos en deltagende forhandler. Du kan også gå tilbage til at bruge en ældre version af Office eller bruge det gratis Office Online på OneDrive, hvis du har brug for grundlæggende redigering.
Når udløbsdatoen nærmer sig, får du meddelelser i Office-programmerne og via e-mail, der giver dig besked om det forestående udløb. Når dit Office 365-abonnement udløber, ændres Office-softwareprogrammerne til skrivebeskyttet tilstand med reduceret funktionalitet, hvilket betyder, at du kan vise og udskrive dokumenter, men du kan ikke oprette nye eller redigere eksisterende dokumenter.
For igen at få Office med fuld funktionalitet kan du købe et nyt abonnement eller en enkelt-pc-version af Office, f.eks. Office Home & Student 2013, Office Home & Business 2013 eller Office Professional, på Office.com eller hos en deltagende forhandler. Du kan også gå tilbage til at bruge en ældre version af Office eller bruge det gratis Office Online på OneDrive, hvis du har brug for grundlæggende redigering.
Ja, hvis du har et årsabonnement, får du besked, før du bliver debiteret. Hvis du har et månedsabonnement, får du ikke besked. Du faktureres hver måned og kan når som helst annullere online på www.office.com/myaccount.

Fakturering og fornyelse

Du vil få besked, før du bliver debiteret, når det er tid til at forny et årsabonnement. Hvis du er tilmeldt et månedsabonnement, debiteres din betaling automatisk hver måned, og du får ikke besked i forvejen.
Du kan når som helst ændre betalingsform eller annullere dit abonnement ved at logge på www.office.com/myaccount med den Microsoft-konto, du brugte, da du oprettede dit abonnement.
Log på www.office.com/myaccount for at administrere dine faktureringsmuligheder for dit abonnement på Office 365 Home eller Office 365 Personal.
  • Automatisk fornyelse er den nemmeste måde at sikre fortsat brug af dit Office 365-abonnement på. Hvis du opretter et årsabonnement, får du besked, før du bliver debiteret.
    1. Klik på Konfigurer automatisk fornyelse af abonnement på siden www.office.com/myaccount.
    2. Vælg mellem årligt og månedligt køb.
    3. Klik på Køb, angiv dine betalingsoplysninger for købet, og klik derefter på Gem.
  • Kunder med et månedsabonnement kan skifte til et årsabonnement ved at følge disse trin:
    1. Gå til http://office.microsoft.com/home.
    2. Vælg årligt (pr. år) køb.
    3. Klik på Køb nu og gennemfør købet ved at angive dine betalingsoplysninger.
      Bemærk! Du skal være logget på med den samme Microsoft-konto, som du brugte, da du oprettede dit månedsabonnement.
    4. Klik på Gem. Når du har gennemført processen, vil din konto automatisk blive opdateret til årsfakturering.

Support og ressourcer

Du kan kontakte Microsoft Support, hvis du har spørgsmål i forbindelse med nedenstående emner.
  • Ordrestatus
  • Fakturering
  • Download
  • Produktnøgler
  • Installation/fjernelse af programmer
  • Produktaktivering
Besøg Microsoft Support, hvis du har brug for hjælp til tekniske spørgsmål, herunder:
  • Installation/fjernelse af programmer
  • Produktaktivering
  • Produktbrug
  • Teknisk assistance
iPad og iPhone er registrerede varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande.