Hvis du vil fastslå, hvilke licensbetingelser der gælder for dig, skal du kontrollere licensbetegnelsen, der enten er trykt på produktnøglen, i nærheden af produktnavnet på ægthedsbeviset eller på den overførselsside, hvor du hentede produktnøglen online. Hvis betegnelsen er FPP, gælder de detaillicensbetingelser, der følger med softwaren, for dig. Hvis betegnelsen er OEM, gælder de OEM-licensbetingelser, der følger med softwaren, for dig. Hvis licensbetegnelsen er MLK, gælder de betingelser for mediefri licensaftaler, der følger med softwaren, for dig.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på og oplysninger om, hvordan du finder din licensbetegnelse. De licensbetegnelser, der er indeholdt i eksemplerne nedenfor, tjener som en vejledning.
Fysiske medier
Hvis du købte softwaren hos en forhandler, hos en onlineforhandler eller via et katalog, og softwaredisken lå i en ubrudt gennemsigtig plastiklomme, står licensbetegnelsen på tre tegn sammen med produktnøglen på 25 tegn bag på plastiklommen med softwaredisken. Nedenfor er nogle eksempler på, hvor du kan finde licensbetegnelsen for engelske, franske og japanske versioner. Licensbetegnelsen bør være den samme på andre sprog også (men den omgivende tekst er muligvis lokaliseret).
| Produktnøgle for den engelske version |
|
| Produktnøgle for den franske version |
|
| Produktnøgle for den japanske version |
|
Software, der er blevet overført
Hvis du købte softwaren hos Microsoft online og overførte softwaren til computeren (du modtager ikke en disk med softwaren), er licensbetegnelsen på tre bogstaver placeret sammen med produktnøglen på 25 tegn på bekræftelsessiden for overførsel af ordren. Nedenfor ses et eksempel på, hvor du kan finde licensbetegnelsen for den engelske version. Licensbetegnelsen bør være den samme på andre sprog også (men den omgivende tekst kan være lokaliseret).
Produktnøgle for den engelske version
Forudinstalleret software
Hvis du købte en pc med forudinstalleret software, er licensbetegnelsen placeret sammen med produktnøglen på 25 tegn. Placeringen af produktnøglen afhænger af licenstypen. Find din produktnøgle og licensbetegnelse ved at følge illustrationerne nedenfor.
- OEM: Licensbetegnelsen står i nærheden af produktnavnet på ægthedsbeviset bag på paplommen i kassen med computeren.
Produktnøgle for den engelske version
- MLK: Hvis du købte en MLK (Media-less License Kit) separat fra din pc (som er klar til Office) for at få licens til produktet, står licensbetegnelsen i nærheden af produktnavnet på ægthedsbeviset, der sidder bag på kortet med følgende tekst "Remove this Card. Product key is behind this card" (Fjern dette kort. Produktnøglen er bag dette kort), der sidder inde i MLK-æsken.
Produktnøgle for den engelske version
- PIPC: Hvis du befinder dig i Japan, og softwaren leveres på en disk i samme kasse som computeren, står produktnøglen og licensbetegnelsen i den dokumentation, der følger med softwaren i kassen.
Produktnøgle for den japanske version
Tilbage til toppen