Søg på hele Office.com
 
Produkter
 
 

De ti vigtigste grunde til at prøve Office 2010

1 Giv dine ideer et mere visuelt udtryk.

Office 2010 indeholder et væld af designfunktioner, som du kan bruge til at give dine ideer slagkraft. De nye og forbedrede værktøjer til billedformatering, f.eks. farvemætning og kunstneriske effekter, giver dig mulighed for at omdanne dine visuelle fremstillinger til kunst. Og med det brede udvalg af nye temaer, der kan tilpasses, og SmartArt®-grafiklayout har du rig mulighed for at gøre dine ideer uforglemmelige.

Giv dine ideer et mere visuelt udtryk

2 Nå mere, når I arbejder sammen.

Lav brainstorm, hold versioner synkroniseret, og nå deadlines hurtigere, når I arbejder i grupper. Samtidig redigering i Word 2010, PowerPoint 2010, Excel Web App og de delte notesbøger i OneNote 2010 giver dig mulighed for at redigere den samme fil på samme tid som andre – selvom de befinder sig andre steder.1

Nå mere, når I arbejder sammen

3 Nyd den velkendte Office-oplevelse fra flere steder og flere typer enheder.

Med Office 2010 kan du arbejde, når det passer dig.

  • Microsoft Office Web Apps. Udvid din Office 2010-oplevelse til internettet. Opbevar dine filer fra Word, Excel, PowerPoint og OneNote online, og åbn, få vist, rediger og del dit indhold, næsten uanset hvor du er.2
  • Microsoft Office Mobile. Hold dig ajour, og svar hurtigt med nye mobiludgaver af Office-programmerne, der er udviklet specielt til din Windows Phone 7-enhed.3
  • Microsoft SharePoint Workspace 2010. Synkroniser SharePoint 2010-lister og -biblioteker med SharePoint Workspace, tidligere kendt som Microsoft Office Groove, så du kan få adgang til, få vist og redigere filer når som helst og hvor som helst fra din computer. Alt synkroniseres automatisk med SharePoint-serveren, når du arbejder online igen.

4 Bevar forbindelsen til forretningsmæssige og sociale netværk.

Outlook 2010 er dit centrale værktøj til administration af kommunikationen med kolleger, kunder og venner. Brug Outlook Social Connector til hurtigt at få vist en oversigt over de e-mails, møder eller vedhæftede filer, du modtager fra enkeltpersoner. Få supplerende oplysninger om personer, og hold dig opdateret om dine forretningsmæssige og sociale kredse via Mit websted i SharePoint, Windows Live eller andre populære websteder fra tredjeparter.

5 Få dit budskab ud med det samme.

Send dine PowerPoint-præsentationer til et fjernpublikum, uanset om de har PowerPoint installeret eller ej.4 Den nye funktion Transmittér diasshow i PowerPoint giver dig mulighed for præsentere diasshowet fra dit eget skrivebord, mens dit publikum ser præsentationen direkte i deres webbrowser.

Få dit budskab ud med det samme

6 Få indsigt i dine data.

Spor og fremhæv vigtige tendenser med de nye funktioner til dataanalyse og visualisering i Excel 2010. De nye minidiagrammer giver en overskuelig og kompakt visuel præsentation af dine data ved hjælp af små diagrammer i cellerne i et regneark. Udsnitsværktøj gør det muligt at filtrere og segmentere dine pivottabeldata i flere lag, så du kan bruge mere tid på at analysere dataene end på at formatere dem.

Få indsigt i dine data

7 Administrer uden problemer store mængder e-mails.

Spar værdifuld tid ved at effektivisere din indbakke. Outlook 2010 giver dig mulighed for at komprimere lange e-mail-tråde til få samtaler, der kan kategoriseres, prioriteres og arkiveres på en praktisk måde. Den nye funktion Hurtige trin giver dig mulighed for at udføre opgaver med flere kommandoer, f.eks. besvar og slet, med et enkelt klik med musen.

8 Skab overbevisende præsentationer.

Imponer dit publikum med videoer, du har tilpasset og indsat i dine præsentationer. Integrer og rediger videoer direkte i PowerPoint 2010. Trim, brug toning og effekter, eller indsæt bogmærker for vigtige scener. De videoer, der indsættes fra dine filer, er nu som standard integreret, så du kan dele dine dynamiske præsentationer uden at skulle administrere separate mediefiler.

Skab overbevisende præsentationer

9 Gem og hold styr på alle dine ideer på ét sted.

Med OneNote 2010 får du den optimale notesbog til registrering, organisering og deling af tekst og billeder og lyd‑ og videofiler. Nye funktioner som sideversionsstyring, automatisk fremhævning og sammenkædede noter giver dig større kontrol over dine oplysninger, så du altid har styr på dit indhold og de ændringer, der er udført af andre.

10 Arbejd hurtigere og lettere på din egen måde.

Microsoft Office Backstage™-visningen erstatter den traditionelle menu Filer, så du får et centralt område til alle dine opgaver med filadministration, herunder at gemme, dele, udskrive og udgive filer. Det forbedrede bånd, der er fælles for alle Office 2010-programmer, giver dig hurtig adgang til kommandoer og til at oprette eller tilpasse faner, så de passer til den måde, du arbejder på.

Arbejd hurtigere og lettere på din egen måde

1 Samtidig redigering i Word 2010, PowerPoint 2010, Excel Web App og OneNote Web App og samtidig redigering i delte notesbøger i OneNote 2010 med andre uden for netværket kræver SharePoint Foundation 2010 (til virksomhedsbrug) eller et gratis Windows Live ID (til privat brug).

2 Office Web Apps kræver enten SharePoint Foundation 2010 (til virksomheder) eller en gratis Windows Live-konto (til privat brug). Desuden kræves der en kompatibel enhed, internetforbindelse og en understøttet browser af typen Internet Explorer, Firefox eller Safari.

3 Der kræves en kompatibel enhed. Office Mobile medfølger ikke i Office 2010-programmer, ‑pakker eller Web Apps. Der er visse forskelle mellem funktionerne i Office Web Apps, Office Mobile og Office 2010-programmerne.   

4 Transmittér diasshow i PowerPoint kræver enten SharePoint Foundation 2010 eller en Windows Live-konto. Transmission via SharePoint 2010 kræver, at Office Web Apps er installeret.