Denne artikel indeholder
Oversigt
Nyheder i Office PowerPoint 2007
I Microsoft Office PowerPoint 2007 er det let at oprette effektive præsentationer med et flot udseende ved hjælp af de nye funktioner til SmartArt-grafik, avancerede diaslayout og stilgallerier, der alle findes i Microsoft Office Fluent-brugergrænsefladen. Med Office PowerPoint 2007 kan du spare tid ved oprettelse og formatering af præsentationer med dokumenttemaer, der er med til at sikre et ensartet udseende på tværs af alle dine dokumenter. Del dias med dine kollegaer mere effektivt vha. Office PowerPoint 2007-diasbiblioteker og ved at gemme præsentationer som XPS- og PDF-filer.1
Hvem er Office PowerPoint 2007 beregnet til?
Office PowerPoint 2007 er til alle, der vil oprette og dele dynamiske præsentationer. Du kan drage fordel af de nye diagramværktøjer, forbedringer i layout- og formateringsfunktioner, Office Fluent-brugergrænsefladen og mange andre ting. Der er tilføjet mange nye funktioner i Office PowerPoint 2007, som kan give alle en bedre oplevelse ved oprettelse af præsentationer.
Hvorfor bør organisationer eller grupper overveje at bruge Office PowerPoint 2007?
Med Office PowerPoint 2007 kan der oprettes præsentationer med rigtigt flot udseende på mindre tid end nogen sinde før. Brug Office PowerPoint 2007 til at:
- Oprette flotte præsentationer med de nye værktøjer til SmartArt-diagrammer og diagrammer, brugervenlige værktøjer til brugerdefinerede layout, effekter, temaer og stilgallerier.
- Dele dokumenter med andre ved at konvertere PowerPoint-præsentationer til PDF- eller XPS-filer eller ved at starte en arbejdsproces til gennemsyn og godkendelse direkte fra Office PowerPoint 2007.
- Fjerne følsomme og personlige oplysninger fra præsentationerne, herunder kommentarer og integrerede metadata.
- Forbedre beskyttelsen af præsentationer ved anvendelse af en digital signatur eller ved at markere dem som færdige, så yderligere ændringer forhindres.
Hvilke måder kan grupper og organisationer typisk bruge Office PowerPoint 2007 på?
Office PowerPoint 2007 kan bruges til at oprette individuelle præsentationer, men er også effektiv i samarbejdssituationer, hvor der kræves bidrag fra mange mennesker. Vha. Office PowerPoint 2007:
- Kan virksomhedens kommunikationsafdeling oprette og indføre strukturerede skabeloner, der sikrer en ensartet formatering i virksomhedens dokumenter, samt at logo m.v. anvendes korrekt.
- Kan en udvikler bruge XML-integrationsfunktionerne til at integrere direkte datakilder i præsentationer, så dine dias altid indeholder de nyeste oplysninger.
- Kan der hurtigt sammensættes præsentationer af dias fra tidligere oprettede præsentationer vha. PowerPoint-diasbiblioteker, og man undgår derfor at skulle oprette eksisterende dias igen.
Tilbage til toppen
Priser og bestilling
Hvad koster Office PowerPoint 2007?
Besøg siden Priser på Microsoft Office System 2007 for at få yderligere oplysninger.
Er Office PowerPoint 2007 en del af 2007 Microsoft Office-versionen?
Ja. Du kan finde oplysninger om pakkerne på siden Microsoft Office 2007-pakker.
Hvordan kan jeg prøve Office PowerPoint 2007?
Du kan hente en gratis prøveversion af Office PowerPoint 2007 (som en del af Office Professional 2007). Eller du kan prøve Office PowerPoint 2007 i din webbrowser via en onlinetestkørsel af 2007 Microsoft Office-systemet.
Hvordan passer Office PowerPoint 2007 sammen med de andre Microsoft Office-systemprogrammer?
Microsoft Office-systemet indeholder et sæt programmer, hvorfra brugere kan vælge det, der opfylder deres behov bedst. Microsoft Office Word 2007 kan bruges som grænseflade til effektiv indsamling af oplysninger. Microsoft Office Excel 2007 er et regnearksprogram, der kan bruges til at analysere numeriske data. Microsoft Office Access 2007 er et program til databasestyring, som kan bruges til at lagre oplysninger og oprette rapporter. Brug Office PowerPoint 2007 til at præsentere oplysninger grafisk.
Tilbage til toppen
Installation og kompatibilitet
Hvad er systemkravene til Office PowerPoint 2007?
Læs systemkravene.
Hvordan arbejder Office PowerPoint 2007 sammen med eksisterende servere og databaser?
Office PowerPoint 2007 fungerer sammen med alle XML-aktiverede databaser og servere ved at understøtte webtjenester og databaseinteroperabilitet.
Tilbage til toppen
Anvendte teknologier
Hvad er XML, og hvad har det med Office PowerPoint 2007 at gøre?
XML er et åbent industristandardsprog til organisering og lagring af data. Når data er i XML, betyder det, at oplysningerne kan transporteres og nemt deles og genbruges.
Office PowerPoint 2007 understøtter XML på mange måder. Standardfilformatet for Office PowerPoint 2007 er Microsoft Office PowerPoint XML-formatet, som er et kompakt, robust filformat baseret på XML. PowerPoint XML-formatet giver en væsentlig reduktion i størrelsen af præsentationer, forbedret datagendannelse for ødelagte præsentationer og understøttelse af brugerdefinerede skemaer for at lette medtagelsen af brugerdefinerede XML-data i PowerPoint-præsentationer.
Med Office PowerPoint 2007 kan brugere også oprette og anvende strukturerede præsentationsskabeloner, der integrerer brugerdefinerede XML-oplysninger med andet indhold. Ved at oprette indholdsbindinger kan brugere sammenkæde data i en PowerPoint-præsentation med en ekstern datakilde.
1 Du kan kun gemme som en PDF- eller XPS-fil fra et program i 2007 Microsoft Office-systemet, efter at du har installeret et tilføjelsesprogram. Yderligere oplysninger finder du i Installere og bruge et PDF- eller XPS-tilføjelsesprogram.
Tilbage til toppen