Side 13 af 31FORRIGENÆSTE

Kom på omgangshøjde med PowerPoint 2007

Fanen Design med temavalg

Se, hvordan et tema vil se ud:
Billedtekst 1 Lad markøren hvile på en temaminiature (den viste hedder Forløb)...
Billedtekst 2 ... og eksemplet vises på diasset.
Billedtekst 3 Klik på pilen Flere for at se et helt temagalleri og links til onlinetemaer.

Det er en god ide at vælge et tema til præsentationen fra starten af, så du kan se, hvordan indholdet kommer til at se ud. På den måde kan du se, hvordan temafarver ser ud på elementer som f.eks. diagrammer og tabeller.

Et tema giver præsentationen et udseende i form af et diasdesign. Temaet indeholder baggrundsdesign, layout for pladsholdere, farver og typografier til dias og elementerne på dias.

Temaer findes under fanen Design. Et galleri, der minder om galleriet med designskabeloner, som du måske har benyttet i tidligere versioner af PowerPoint, findes under Temaer. Hvert tema har et navn, som vises i et skærmtip.

Når du hviler musemarkøren på en temaminiature, vises temaet som eksempel på det aktuelle dias. Du ser således effekterne af temaet, inden du anvender det, så du ikke behøver fortryde handlingen, hvis du ikke kan lide udseendet. Når du flytter musemarkøren væk fra miniaturen, afsluttes eksempelvisningen.

Klik på pilen til højre i gruppen Temaer, hvis du vil se flere valgmuligheder og oplysninger, som f.eks. hvilke temaer (da du kan bruge mere end et), der er benyttet i præsentationen, og hyperlinks til andre temaer på f.eks. Office Online. 

De samme temaer understøttes i Microsoft Office Word 2007 og Microsoft Office Excel 2007.

Side 13 af 31FORRIGENÆSTE