Udsende din præsentation til en ekstern målgruppe

Du kan udsende Microsoft PowerPoint 2010-præsentationen via internettet til en ekstern målgruppe. Mens du præsenterer diasshowet i PowerPoint, kan målgruppen følge med i deres browser.

I denne artikel


Oversigt over udsendelse af en præsentation

Funktionen Transmitteret diasshow i PowerPoint 2010 gør det muligt for den, der præsenterer, at dele et diasshow med hvem som helst, når som helst via internettet. Du kan sende et link (URL-adresse) til målgruppen, og alle, du har inviteret, kan se en synkroniseret visning af dit diasshow i deres browser.

Du kan sende URL-adressen til diasshowet til deltagerne via e-mail. Under udsendelsen kan du til enhver tid standse diasshowet midlertidigt, sende URL-adressen til deltagerne igen eller skifte til andre programmer uden at afbryde udsendelsen eller vise skrivebordet til deltagerne.

Vælge en udsendelsestjeneste     Funktionen Transmitteret diasshow kræver en netværkstjeneste som vært til diasshowet. Du kan vælge mellem flere forskellige tjenester:

  • PowerPoint Broadcast Service. Denne tjeneste er tilgængelig for alle med et Windows Live ID og er en god løsning i forbindelse med præsentationer uden for organisationen. Alle på internettet kan få adgang til URL-adressen til et diasshow på denne tjeneste.
  • En udsendelsestjeneste fra din organisation på en server, hvor Microsoft Office Web Apps er installeret. Hvis du vil bruge denne tjeneste, skal udsendelseswebstedet konfigureres af webstedsadministratoren, og målgruppen skal have adgang til det.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Forberede din præsentation til udsendelse

Overvej følgende, før du udsender din præsentation:

 Vigtigt!    Alle med et link til diasshowet, kan se det. Hvis et inviteret medlem videresender linket til andre personer, kan de også se diasshowet, forudsat at de har adgang til tjenesten.

  • Internetforbindelse     Du skal have adgang til internettet eller have adgang til udsendelseswebstedet på en server, hvor Office Web Apps er installeret, for at kunne bruge denne funktion.
  • Understøttede browsere     Funktionen Transmitteret diasshow kan ses i browserne Internet Explorer, Firefox og Safari til Mac.
  • Begrænsning på filstørrelse     Den tjeneste, du bruger, har muligvis en begrænsning på filstørrelsen til de udsendte diasshows.
  • Understøttede PowerPoint-funktioner     Nogle PowerPoint-funktioner ændres, når diasshowet udsendes online:
    • Alle overgange i præsentationen vises som glidende overgange i browseren.
    • Pauseskærme og e-mail-pop-op-vinduer kan forstyrre visningen af diasshowet.
    • Lyd (lyde og tale) overføres ikke til målgruppen via browseren.
    • Du kan ikke føje håndskrevne anmærkninger eller markeringer til diasshowet under præsentationen.
    • Hvis du følger et link til et websted i præsentationen, kan deltagerne kun se det sidste dias, du viste i den oprindelige præsentation.
    • Hvis du afspiller en video i præsentationen, viser browseren den ikke til publikum.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Udsende præsentationen

Hvis du vil udsende præsentationen, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Klik på Transmitteret diasshow under fanen Diasshow i gruppen Start diasshow.

Transmitteret diasshow i gruppen Start diasshow under fanen Diasshow i PowerPoint 2010.

Dialogboksen Transmitteret diasshow åbnes.

Dialogboksen Transmitteret diasshow

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Hvis du er vært for diasshowet i den tjeneste, der er angivet under Udsendelsestjeneste, skal du gå til næste trin.
    • Klik på Skift udsendelsestjeneste, hvis du vil bruge en anden tjeneste til diasshowet. Vælg den tjeneste, du vil bruge, under Vælg en transmitteringstjeneste. Du kan finde flere oplysninger om udsendelsestjenester under Vælge en udsendelsestjeneste.

 Bemærk!   Hvis du ikke kan se den tjeneste, du vil bruge, skal du vælge Tilføj en ny tjeneste, angiv derefter netværksadressen på den tjeneste, du vil bruge, i dialogboksen Tilføj udsendelsestjeneste, og klik derefter på Tilføj.

  1. Klik på Start udsendelse, når du har valgt udsendelsestjenesten. PowerPoint opretter derefter en URL-adresse til din præsentation.

Dialogboksen Transmitteret diasshow med en URL-adresse til et diasshow.

PowerPoint opretter en entydig URL-adresse til dit diasshow.
  1. Hvis du vil sende en URL-adresse til præsentationen til målgruppen, skal du benytte en af følgende fremgangsmåder:
    • Klik på Send i e-mail, hvis du vil sende URL-adressen til præsentationen i en e-mail.
    • Klik på Kopiér link for at kopiere linket.
  2. Klik på Start diasshow for at starte udsendelsen, når målgruppen modtager URL-adressen til diasshowet.

Et udsendt diasshow, som vist i browseren

Målgruppen følger diasshowet i deres browser, mens du præsenterer det i PowerPoint 2010.
  1. Når præsentationen er afsluttet, og du vil afslutte udsendelsen, skal du trykke på ESC for at afslutte visningen Diasshow og derefter klikke på Afslut udsendelse.

Fanen Udsendelse vises, når du udsender diasshow i PowerPoint 2010.

Når du starter udsendelsen af et diasshow, vises fanen Udsendelse på PowerPoint 2010-båndet.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
PowerPoint 2010