Oversigt over layout

Du kan bruge layout til at arrangere objekter og tekst på et dias. Et layout er en af de dele i et diasmaster, der definerer oplysninger om placering af indhold, der senere skal vises på et dias. Layout indeholder pladsholdere (pladsholdere: Bokse med stiplede eller skraverede kanter, der er en del af de fleste diaslayout. Boksene indeholder titel- og brødtekst eller objekter, f.eks. diagrammer, tabeller og billeder.), som indeholder tekst, f.eks. titler og punktopstillinger, og diasindhold, f.eks. SmartArt-grafik, tabeller, diagrammer, billeder, figurer og multimedieklip (multimedieklip: Et stykke færdiglavet grafik, der ofte vises som bitmap eller som en kombination af tegnede figurer.). Du kan føje pladsholdere for tekst og objekter til et layout eller en diasmaster, men du kan ikke føje pladsholdere direkte til et dias.

Selve layoutene definerer placering og formatering af indhold, der senere skal vises på et dias.

Microsoft Office PowerPoint 2007 indeholder fem indbyggede standardlayout. Du kan også oprette brugerdefinerede layout, der imødekommer dine særlige virksomhedsbehov. De personer i virksomheden, der opretter præsentationer, kan derefter bruge de indbyggede eller brugerdefinerede layout til at oprette præsentationen.

I følgende diagram vises alle de layoutelementer, du kan medtage på et Office PowerPoint 2007-dias.

Strukturen i et layout

En præsentation kan indeholde en eller flere diasmastere. De enkelte diasmastere indeholder et eller flere layout, som udgør en skabelon (designskabelon: En fil, der indeholder typografierne i en præsentation, herunder typen og størrelsen på opstillinger med punkttegn og skrifttyper, pladsholderstørrelser og -placeringer, baggrundsdesign og fyld-, farveskemaer og en diasmaster samt en valgfri titelmaster.). De enkelte skabeloner kan indeholde tema (tema: Et sæt af ensartede designelementer, der angiver en stil for dokumenter ved hjælp af farver, skrifttyper og grafik.)oplysninger, f.eks. farve, effekter, skrifttyper, diasets baggrundslayout og standardoplysninger, der beskriver, hvordan temaet og andre formateringsoplysninger anvendes på indholdet af diasene.

Standardlayout

De standardlayout, der findes i Office PowerPoint 2007, ligner dem, der findes i PowerPoint 2003 og tidligere versioner.

Når du åbner en tom præsentation i PowerPoint, vises det standardlayout, der hedder Titeldias, men der findes andre standardlayout, som du kan anvende.

Standardlayout: Titeldias

PowerPoint-standardlayoutet: Titeldias

Oplysninger om, hvordan du anvender et layout på en præsentation, finder du i afsnittet Anvende et layout.

Brugerdefinerede layout

Hvis du ikke kan finde et standardlayout, der passer til dine behov eller en anden forfatters behov i virksomheden, kan du oprette et brugerdefineret layout.

Du kan oprette brugerdefinerede layout, der kan genbruges, og som angiver antallet af, størrelsen på og placeringen af pladsholdere, baggrundsindhold og valgfrie egenskaber for dias og pladsholdere. Du kan også distribuere brugerdefinerede layout som en del af en skabelon, så du ikke længere behøver at spilde kostbar tid på at klippe og indsætte layout i nye dias eller slette indhold på et dias, som skal bruges sammen med nyt og andet indhold.

Typer af pladsholdere for tekst og objekter, du kan tilføje for at oprette et brugerdefineret layout, omfatter:

  • Indhold
  • Tekst
  • Billede
  • Graf
  • Tabel
  • Diagram
  • Medier
  • Multimedieklip

Oplysninger om, hvordan du opretter et brugerdefineret layout, finder du i afsnittet Tilføje et layout.

 
 
Gælder for:
PowerPoint 2007