Grundlæggende opgaver i PowerPoint 2010

Introduktion til Office 2010 Her er nogle grundlæggende opgaver, du kan udføre for at lære at bruge Microsoft Office PowerPoint 2010.

 

Denne artikel indeholder


Hvad er PowerPoint?

PowerPoint 2010 er et visuelt og grafisk program, der primært bruges til oprettelse af præsentationer. Med PowerPoint kan du oprette, få vist og præsentere diasshows, som kombinerer tekst, figurer, billeder, grafer, animationer, diagrammer, videoer og meget mere.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Finde og anvende en skabelon

I PowerPoint 2010 kan du anvende indbyggede skabeloner, anvende dine egne brugerdefinerede skabeloner og søge blandt en række forskellige skabeloner på  Office.com. På Office.com findes der et stort udvalg af populære PowerPoint-skabeloner, inklusive præsentationer og designdias.

Benyt følgende fremgangsmåde for at finde en skabelon i PowerPoint 2010:

  1. Klik på Ny under fanen Filer.
  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder under Tilgængelige skabeloner og temaer:
  • Hvis du vil genbruge en skabelon, du har brugt for nylig, skal du klikke på Senest åbnede skabeloner, klikke på den skabelon, du vil bruge, og derefter klikke på Opret.
  • Hvis du vil bruge en skabelon, du allerede har installeret, skal du klikke på Mine skabeloner, vælge den skabelon, du vil bruge, og derefter klikke på OK.
  • Hvis du vil bruge de indbyggede skabeloner i PowerPoint, skal du klikke på Eksempelskabeloner, klikke på den skabelon, du vil bruge, og derefter klikke på Opret.
  • Hvis du vil finde en skabelon på Office.com, skal du klikke på en skabelonkategori under Office.com Skabeloner, vælge den skabelon, du vil bruge, og derefter klikke på Hent for at hente skabelonen fra Office.com til computeren.


Skabelonlister i Backstage-visningen i PowerPoint

 Bemærk!    Du kan også søge efter skabeloner på Office.com fra PowerPoint. Skriv et eller flere søgeord i feltet Søg efter skabeloner, og klik derefter på knappen for at søge.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder og anvender skabeloner, i afsnittet Anvende en skabelon i præsentationen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Oprette en præsentation

  1. Klik på fanen Filer, og klik derefter på Ny.
  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
  • Klik på Tom præsentation, og klik derefter på Opret.
  • Anvend en skabelon eller et tema, enten fra dem, der er indbygget i PowerPoint 2010, eller dem, du kan hente på Office.com. Se afsnittet Finde og anvende en skabelon i denne artikel.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Åbne en præsentation

  1. Klik på fanen Filer, og klik derefter på Åbn.
  2. Klik på det drev eller den mappe, der indeholder præsentationen, i den venstre rude af dialogboksen Åbn.
  3. Åbn den mappe, der indeholder præsentationen, i den højre rude af dialogboksen Åbn.
  4. Klik på præsentationen, og klik derefter på Åbn.

 Bemærk!   PowerPoint 2010 viser som standard kun PowerPoint-præsentationer i dialogboksen Åbn. Hvis du vil have vist andre filer, skal du klikke på Alle PowerPoint-præsentationer og vælge den type fil, du vil have vist.

Åbne en PowerPoint 2010-fil.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Gemme en præsentation

  1. Klik på fanen Filer, og klik derefter på Gem som.
  2. Giv PowerPoint-præsentationen et navn i feltet Filnavn, og klik derefter på Gem.

 Bemærk!   PowerPoint 2010 gemmer som standard filerne i filformatet PowerPoint-præsentation (.pptx). Hvis du vil gemme din præsentation i et andet format end .pptx, skal du klikke på listen Filtype og derefter vælge det filformat, du vil bruge.

Gemme som en fil i PowerPoint 2010.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du opretter en ny præsentation, i afsnittet Navngive og gemme præsentationen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Indsætte et nyt dias

Benyt følgende fremgangsmåde, hvis du vil indsætte et nyt dias i præsentationen:

  • Klik på pilen under Nyt dias i gruppen Dias under fanen Startside, og klik derefter på det diaslayout, du vil bruge.

Fanen Startside i PowerPoint 2010 – gruppen Dias.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du føjer dias til præsentationen, i afsnittet Tilføje, arrangere og slette dias.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Føje figurer til diasset

  1. Klik på Figurer i gruppen Tegning under fanen Startside.

Fanen Startside i PowerPoint 2010 – gruppen Tegning.

  1. Klik på den ønskede figur, klik et vilkårligt sted i diasset, og træk derefter for at placere figuren.

Du kan oprette et kvadrat eller en cirkel (eller ændre dimensionerne på andre figurer) ved at trykke på og holde Skift nede, mens du trækker.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du tilføjer figurer, under Tilføje, ændre eller slette figurer.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Få vist et diasshow

Benyt følgende fremgangsmåde, hvis du vil have vist din præsentation i visningen Diasshow fra første dias:

  • Klik på Fra begyndelsen i gruppen Start diasshow under fanen Diasshow.

Fanen Diasshow i PowerPoint 2010 med gruppen Start diasshow.

Benyt følgende fremgangsmåde, hvis du vil have vist din præsentation i visningen Diasshow fra det aktuelle dias:

  • Klik på Fra aktuelt dias i gruppen Start diasshow under fanen Diasshow.

Fanen Diasshow i PowerPoint 2010 med gruppen Start diasshow.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du får vist et diasshow, i afsnittet Hvornår og hvordan der bruges visninger i PowerPoint 2010.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Udskrive en præsentation

  1. Klik på fanen Filer, og klik derefter på Udskriv.
  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder under Udskriftsområde:
  • Klik på Alt, hvis du vil udskrive alle dias.
  • Klik på Aktuelt dias, hvis du kun vil udskrive det dias, der aktuelt vises.
  • Klik på Brugerdefineret diasshow, hvis du vil udskrive bestemte dias efter nummer, og skriv derefter en liste med individuelle dias, et interval af dias eller begge dele.

 Bemærk!   Brug kommaer uden mellemrum til at adskille numrene. F.eks. 1,3,5-12.

  1. Klik på listen Farve under Andre indstillinger, og vælg den indstilling, du vil bruge.
  2. Klik på Udskriv, når du har valgt de ønskede indstillinger.

Fanen Filer i PowerPoint 2010 – Udskriv.

Du kan finde flere oplysninger om udskrivning i afsnittet Udskrive dias eller uddelingskopier for din præsentation.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Tip til oprettelse af en effektiv præsentation

Du kan overveje følgende tip, hvis du vil oprette en overbevisende præsentation, der gør dit publikum engageret.

Minimere antallet af dias

Du kan gøre meddelelsen tydelig og bevare publikums opmærksomhed og interesse ved at holde antallet af dias i præsentationen på et minimum.

Vælge en publikumsvenlig skriftstørrelse

Hvis du vælger den rigtige skriftstørrelse, er det med til at kommunikere dit budskab. Husk, at publikum skal være i stand til at læse dine dias på afstand. Generelt kan det være svært for publikum at se skrift med en størrelse på under 30.

Sørge for at diasset er simpelt

Du ønsker, at publikum lytter til, at du præsenterer dine oplysninger og ikke læser på skærmen. Brug punkttegn eller korte sætninger, og forsøg at bevare sætningerne på en enkelt linje, det vil sige uden tekstombrydning.

Nogle projektorer beskærer dias ved kanterne, så lange sætninger kan være beskåret.

Brug af visuelle effekter til at formidle dit budskab

Billeder, diagrammer, grafer og SmartArt-grafik giver visuelle signaler, som dit publikum kan huske. Indsæt meningsfyldte billeder for at understøtte teksten og budskabet på dine dias.

Men som for teksten skal du dog undgå for mange visuelle signaler på diasset.

Gøre etiketter til diagrammer og grafer forståelige.

Brug kun lige tekst nok til at gøre etiketelementer i et diagram eller en graf forståelige.

Anvende afdæmpede og ensartede baggrunde

Vælg en skabelon (skabelon: En fil eller et sæt filer, der indeholder oplysninger om temaet, layoutet og andre elementer i en færdig præsentation.) eller et tema (tema: Et sæt af ensartede designelementer, der angiver en stil for dokumenter ved hjælp af farver, skrifttyper og grafik.), som er indbydende og konsistent, men ikke for iøjnefaldende. Baggrunden eller designet skal ikke aflede opmærksomheden fra meddelelsen.

Du skal dog også sørge for, at der er kontrast mellem baggrundsfarven og tekstfarven. De indbyggede temaer i PowerPoint 2010 indstiller kontrasten mellem en lys baggrund og en mørk tekst eller en mørk baggrund og en lys tekst automatisk.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du bruger temaer, i afsnittet Anvende et tema for at tilføje farve og typografi i din præsentation.

Kontrollere stavning og grammatik

Hvis du vil opnå og bevare publikums respekt, skal du altid foretage stave‑ og grammatikkontrol af præsentationen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
PowerPoint 2010