Side 9 af 31FORRIGENÆSTE

Kom på omgangshøjde med PowerPoint 2007

Tastetip på båndet, som angiver genvejstaster


Hvis du normalt bruger tastaturet mere end musen, når du arbejder i PowerPoint, vil du sikkert gerne have flere oplysninger om genvejstaster.

Båndet indeholder nye genveje. To fordele ved dem er, at der er genveje for hver eneste knap (det var ikke tilfældet for menukommandoerne i tidligere versioner), og genvejene kræver generelt tryk på færre taster.

Sådan bruger du genvejene.

Billedtekst 1 Tryk først på ALT.
Billedtekst 2 Bogstaverne og tallene, kaldet tastetip, som er de angivne genvejstaster, vises som små hvide firkanter i forskellige dele af båndet. De vises som bogstaver under alle fanerne på båndet og knappen Microsoft Office. De er tal på værktøjslinjen Hurtig adgang. De små hvide firkanter, som indeholder tastetippene, kaldes for mærker. Tryk på én af de angivne taster for at få vist flere kommandoer og knapper. Tryk f.eks. på S for at få vist alle tastetip for grupperne under fanen Startside.
Billedtekst 3 Tryk derefter på et af tastetippene i en gruppe for at afslutte sekvensen. Hvis du f.eks. trykker på ALT, S, L, svarer det til at klikke på knappen Layout.

Hvad med de gamle genvejstaster?      Tidligere genvejstaster, som begyndte med CTRL+, er bevaret og kan bruges som altid. Genvejen CTRL+C kopierer f.eks. stadig noget til Udklipsholder, og genvejen CTRL+V indsætter stadig noget fra Udklipsholder.

De tidligere genveje med ALT+, som åbnede menuer og kommandoer, er også bevaret. Du skal imidlertid kende hele genvejen for at kunne bruge dem. Se dette kursus for at få hele historien om genvejtaster: Genvejstaster i Office 2007-systemet.

Side 9 af 31FORRIGENÆSTE