Ændre tekstfarve på en slide

Du kan ændre tekstfarven på en eller flere slides.

Hvis du vil ændre tekstfarven på en slide, skal du gøre følgende:

  1. Markér den tekst, du vil ændre.

Ændre tekstfarve

  1. Klik på Skriftfarve Ændre skriftfarve på miniværktøjslinjen, og vælg den farve, teksten skal have.

 Tip!    Hvis du ikke kan se den farve, du vil bruge, skal du klikke på Flere farver og derefter klikke på en farve under fanen Standard eller blande din egen farve under fanen Brugerdefineret.

Hvis du vil ændre tekstfarven på flere slides, skal du gøre følgende:

Når du ændrer tekstfarven på slidemasteren, anvendes ændringerne på teksten på flere slides på én gang.

  1. Klik på Vis > Slidemaster.
  2. Klik på et layout, som indeholder den tekst, der skal have en anden tekstfarve, i miniatureruden til venstre.
  3. Markér teksten på det layout, du vil ændre.
  4. Klik på Skriftfarve Ændre skriftfarve på miniværktøjslinjen, og vælg den farve, teksten skal have.

     Tip!    Hvis du ikke kan se den farve, du vil bruge, skal du klikke på Flere farver og derefter klikke på en farve under fanen Standard eller blande din egen farve under fanen Brugerdefineret.

  5. Klik på Luk mastervisning, når du er færdig, for at vende tilbage til præsentationen.

 Tip!    Hvis du opretter en præsentation med mange slides, er det en stor hjælp at oprette slidemasteren først. På den måde angives tekstfarven og andre designtypografier på forhånd, og hver ny slide, som du opretter, har automatisk den tekstfarve, du vil bruge.

Hvis du vil fremhæve din tekst med farve, skal du se Fremhæve tekst med farve.

 
 
Gælder for:
PowerPoint 2013