Tildele en e-mail en farvekategori

Farvekategorier kan tildeles meddelelser, kontaktpersoner, aftaler, opgaver osv. på tværs af Microsoft Outlook. Når du tildeler meddelelser farvekategorier, kan du hurtigt identificere meddelelserne og knytte dem til relaterede emner. Du kan tildele meddelelser mere end én farvekategori eller bruge en hurtigklikkategori (kategorien Hurtigklik: En standardfarvekategori, der tildeles et emne, når du klikker på kolonnen Kategorier for emnet i indbakken eller en anden tabelvisning. Du angiver denne farvekategori i menuen Kategoriser.) til at klikke én gang og tildele en meddelelse en farvekategori direkte i din indbakke.

Med farver bliver dine Outlook-emner mere synlige. Når du har knyttet en farve til en farvekategori og derefter knytter farvekategorien til forskellige, men relaterede emner som f.eks. noter, kontaktpersoner, møder og meddelelser er de pågældende emner lettere at identificere og organisere. Du kan vælge, at farverne skal vises på en fremtrædende plads i din indbakke og i de øvrige visninger i Outlook.

Hvad vil du foretage dig?


Se farvekategorier i Indbakke

Med farvekategorier kan du hurtigt scanne og finde frem til relaterede emner.

Tildele en meddelelse en farvekategori

En farvekategori skal stå på listen over farvekategorier, før du kan tildele den. Hvis farvekategorien ikke står på listen, kan du på én gang oprette en ny farvekategori og tildele et emne den for første gang. Du kan også vælge mellem forskellige standardfarvekategorier og give dem mere sigende navne.

Når du vil tildele en farvekategori, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

  • En meddelelse i din indbakke eller på en meddelelsesliste    Højreklik på meddelelsen, peg på KategoriserFarvekategori, og klik derefter på en farvekategori.
  • En åben meddelelse    Klik på Kategoriser i gruppen Indstillinger under fanen MeddelelseKnapflade, og klik derefter på en farvekategori.

Hvis du vil se flere kategorier eller oprette en ny kategori, skal du klikke på Alle kategorier for at åbne dialogboksen Farvekategorier. Hvis du vil tildele en farvekategori fra dialogboksen Farvekategorier, skal du markere afkrydsningsfeltet ud for farvekategorien. Det er også hurtigt at bruge dialogboksen Farvekategorier, når du vil tildele et emne flere kategorier.

Første gang du tildeler et emne en standardfarvekategori, bliver du bedt om at omdøbe kategorien. Samtidig med at du gør det, kan du også ændre kategoriens farve og vælge en tastaturgenvej.

 Bemærk! 

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Tildele en meddelelse en hurtigklikkategori

Med blot et enkelt klik kan du tildele et element i din indbakke eller på en meddelelsesliste (meddelelsesliste: Den midterste del af hovedvinduet i Outlook, der viser indholdet af en markeret mappe.) en farvekategori ved at angive en hurtigklikkategori, der kan bruges som standard. Dette er særligt hensigtsmæssigt, hvis du fokuserer på ét hovedprojekt eller hyppigt kategoriserer emner som Vigtige, Gennemse med det samme osv.

Angive en hurtigklikkategori

  1. Klik på KategoriserFarvekategori på værktøjslinjen, og klik derefter på Angiv hurtigklik.
  2. Vælg en farvekategori på rullelisten i dialogboksen Angiv hurtigklik.

 Tip!    Når du har en åben meddelelse, kan du klikke på Angiv hurtigklik i menuen Kategoriser for at angive standardfarvekategorien for alle fremtidige meddelelser, og ikke blot de aktuelt markerede meddelelser.

 Bemærk!   Hvis du skifter til en anden hurtigklikkategori, ændrer det ikke den farvekategori, der er tildelt tidligere markerede meddelelser.

Tildele en hurtigklikkategori

  • Klik på kolonnen Kategoriser ud for meddelelsen i din indbakke. Farvesættet for hurtigklikkategorien tilføjes i kolonnen. Hvis du åbner meddelelsen, vises farven og navnet på farvekategorien i overskriften.

 Tip!    Andre Outlook-elementer kan tildeles en hurtigklikkategori på samme måde, når de åbnes i tabelvisninger (tabel: En visningstype, hvor der vises en liste over elementer (rækker) og de tilhørende attributter (kolonner). Brug denne visningstype til at få vist oplysninger om elementer. Tabel er standardvisningstypen i forbindelse med Indbakke og Opgaver.) eller i opgavepanelet. Prøv også denne fremgangsmåde med kontaktpersoner, opgaver og kalenderaftaler.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Outlook 2007