Oprette elektroniske visitkort

Et elektronisk visitkort viser bestemte oplysninger om kontaktpersonen, og du kan dele denne visning med andre i en form, som er let genkendelig.

Når du opretter en ny kontaktperson, oprettes der et elektronisk visitkort, som knyttes til kontaktpersonen, og omvendt. Desuden anvendes ændringer, som du udfører på en kontaktperson, også på det elektroniske visitkort og omvendt.

Elektroniske visitkort ser ud som visitkort af papir og kan uddeles lige så let.

Elektronisk visitkort viser et undersæt af oplysningerne i den relaterede kontaktpersonformular

Billedtekst 2 Et billede af dialogboksen Rediger visitkort med de tilsvarende udfyldte felter for Jon Morris' elektroniske visitkort.

Hvad vil du foretage dig?

Oprette et nyt elektronisk visitkort fra:


Et elektronisk visitkort, du modtager i en meddelelse

Dette er en hurtig måde at tilføje nye kontaktoplysninger på i Outlook. Når du gemmer et elektronisk visitkort fra en e-mail, opretter du en ny kontaktperson. Hvis du allerede har en kontaktperson med det samme navn, kan du gemme dubletten som en ny kontaktperson eller opdatere originalen.

Hvis du vil ændre kortet, når du har gemt det, kan du se, hvordan du skal gøre i de følgende afsnit om oprettelse af et nyt elektronisk visitkort fra et eksisterende eller tomt elektronisk visitkort.

  1. Højreklik på kortet i en åben meddelelse, og klik derefter på Føj til kontaktpersoner i Outlook i genvejsmenuen. Den nye kontaktperson åbnes i kontaktpersonformularen.
  2. Klik på Gem og luk i gruppen Handlinger under fanen Kontaktperson.
  3. Hvis du allerede har en kontaktperson med det samme navn, finder Outlook kopien. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg Tilføj ny kontaktperson. Derved oprettes der endnu en kontaktperson med en kontaktpersonformular og et elektronisk visitkort.
    • Vælg Opdater oplysninger om den markerede kontaktperson. Eksisterende kopier af kontaktpersoner vises. Dobbeltklik på kontaktpersonen for at opdatere den, og opdater derefter oplysningerne i kontaktpersonformularen, og gem den.

De nye kontaktoplysninger er nu gemt i Kontaktpersoner, hvor de er tilgængelige som et elektronisk postkort, og i andre visninger. Du kan udføre ændringer af kontaktoplysningerne, både før og efter at du gemmer dem.

 Bemærk! 

  • Du kan også højreklikke på den vedhæftede .vcf-fil i meddelelsens brevhoved for at åbne genvejsmenuen og tilføje kontaktpersonen eller vælge andre indstillinger.
  • Hvis du klikker på indstillingen Gem og opret ny i kontaktpersonformularen, gemmes den åbne kontaktperson, og der åbnes en ny, tom kontaktpersonformular.

Et eksisterende eller tomt elektronisk visitkort

Du kan oprette et nyt elektronisk visitkort på grundlag af et tomt kort eller bruge et eksisterende kort som "skabelon" for et lignende kort. Du kan ændre alle oplysninger, og du kan også ændre layout- og designelementer efter behov. At basere et nyt kort på et andet er en hurtig måde at oprette elektroniske visitkort på, som skal bruges til forskellige formål, men som har visse fælles kontaktoplysninger. Du kan f.eks. have tre kort, et til arbejdsbrug, et til hjemmebrug og et til et klubmedlemskab.

Når du opretter et nyt elektronisk visitkort, opretter du også en ny kontaktperson. Når du gemmer det nye kort, opretter Outlook en ny kontaktperson på din liste over kontaktpersoner. Du kan have flere forekomster af kontaktpersoner, som er gemt under samme navn. Når du gemmer nye kort med samme navn, tilføjes de på din liste over kontaktpersoner og vises sammen med de andre forekomster med samme navn.

 Tip!    I Visitkortvisning kan du se nok oplysninger til at kunne skelne kontaktpersoner med enslydende navne fra hinanden.

 Bemærk!   Du kan begynde med at redigere kontaktoplysningerne i en eksisterende kontaktpersonformular, inden du placerer og formatere teksten i dialogboksen Rediger visitkort. Du kan også redigere alle oplysningerne fra dialogboksen Rediger visitkort. Uanset hvad du vælger, kan du tilføje nye oplysninger under dit arbejde. Hvis du vælger den første mulighed, skal du udføre ændringerne, før du fortsætter med nedenstående fremgangsmåde.

Dialogboksen Rediger visitkort

Billedtekst 1 Før du tilføjer eller ændrer kontaktoplysningerne, skal du vælge et layout og en baggrund til kortet. Tilføj eventuelle billeder eller anden grafik. Hvert af disse elementer gør det lettere at placere teksten, når du begynder at tilføje oplysningerne.
Billedtekst 2 Når du klikker på Tilføj, vises en liste over standardfelter. Når du har markeret feltet, tilføjes det på listen Felter. Der er også fire tilgængelige brugerdefinerede felter.
Billedtekst 3 Når du har valgt et felt, skal du skrive teksten til feltet i boksen under Rediger. Mens du skriver, vises teksten i eksemplet på kortet.
Billedtekst 4 Hvis du vil, kan du tildele oplysninger som f.eks. et privat telefonnummer eller en kontoradresse etiketter. Du kan bruge feltnavnene eller selv skrive nogle navne.
Billedtekst 5 Felter af typen Tom linje gør det muligt at indsætte tomme linjeafstande i kortet.
Billedtekst 6 Klik på pileknapperne for at flytte et markeret felt op eller ned på kortet.

Benyt følgende fremgangsmåde for at udføre ændringer i et eksisterende elektronisk visitkort eller for at oprette et kort ud fra et tomt kort:

    Vælge layout og baggrund

    1. Klik på Ny i Kontaktpersoner.
    2. Åbn kontaktpersonformularen, og klik på Visitkort i gruppen Indstillinger under fanen Kontaktpersoner.
    3. Vælg et layout på listen Layout i sektionen Kortdesign. Layout af typen Kun tekst findes til kort uden fotografi, logo eller andet billede.

 Bemærk!   Når du begynder, er standardkortlayoutet i Outlook synligt i eksempelruden ved siden af sektionen Kortdesign. Du kan også bruge dette billede og layoutmulighederne til dit kort.

  1. Hvis du vil have en baggrundsfarve til kortet, skal du klikke på Baggrund og derefter klikke på en farve.
  2. Hvis du vil tilføje et billede, f.eks. et fotografi eller et virksomhedslogo, skal du bruge billedindstillingerne til at søge efter, tilføje og placere billedet.

 Bemærk!   Du kan slette standardbilledet eller andre billeder på kortet ved at vælge Kun tekst på listen Layout.

    Tilføje kontaktoplysninger

    1. Vælg på listen Felter et felt eller et tomt linjeområde over det sted, hvor teksten skal vises.
    2. Klik på Tilføj, peg på Navn, og klik derefter på Fulde navn.

 Tip!    Skriv kun de oplysninger, der vises på listen Felter. Når du har skrevet oplysningsteksten, vises den over listen Felter i eksempelruden.

  1. Skriv navnet til kortet under Rediger.
  2. Hvis navnet skal vises med en etiket, skal du vælge Venstre eller Højre på etiketlisten.

 Bemærk!   En etiket kan gøre det klarere, hvilken type oplysninger der findes på kortet, og Venstre eller Højre angiver, hvor ud for oplysningerne etiketten er placeret. I det elektroniske visitkort Jon Morris, forretningsindehaver er Jon Morris navnet, mens forretningsindehaver er en etiket til navnet.

  1. Skriv etiketten til navnet i boksen Etiket.

 Tip!    Feltnavne kan bruges som praktiske, genkendelige etiketter.

  1. Fortsæt med at tilføje oplysninger på kortet ved at følge trin 1 til 5.
  2. Hvis du vil fjerne et felt fra kortet, skal du klikke på feltet og derefter klikke på Fjern.
  3. Hvis du vil indsætte tomme linjeafstande, skal du klikke på feltet over det sted, hvor du vil indsætte linjeafstanden, klikke på Tilføj og derefter klikke på Tom linje.

 Tip!    Som standard vises tomme linjeafstande på et kort som felter af typen Tom linje. Efterhånden som du føjer oplysninger til kortet, kan du indsætte nye oplysningsfelter mellem Tom linje-felterne. Klik f.eks. på Tom linje, klik på Tilføj, og klik derefter på et felt. Feltet vises under den tomme linje.

  1. Placer teksten på kortet ved at klikke på et felt, og flyt felterne ved hjælp af pilene Op og Ned under listen Felter.
  2. Hvis du vil formatere teksten, skal du bruge formaterings- og typografiknapperne under Rediger. Tekstformateringsværktøjslinjen i dialogboksen Rediger visitkort

Du finder bl.a. indstillinger til:

  • Ændring af tekststørrelsen
  • Brug af farvelagt tekst
  • Placering (justering) af tekst til venstre, højre eller centreret
  1. Klik på OK, når du har tilføjet de ønskede oplysninger på kortet.

 Bemærk!   Hvis du klikker på Nulstil kort, får kortet igen Outlook-standarddesignet og de oplysninger, der er blevet angivet i standardfelterne i kontaktpersonformularen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Outlook 2007