Nyheder i Microsoft Office Outlook 2007

Bannerbillede

Microsoft Office Outlook 2007 indeholder omfattende funktionalitet til styring af kalendere, adresser og oplysninger. Ved hjælp af nye funktioner som Hurtigsøgning og Opgavepanel kan du organisere og straks finde frem til de oplysninger, du skal bruge. Nye muligheder for deling af kalendere, Microsoft Exchange Server 2007-teknologi og forbedret adgang til oplysninger i Windows SharePoint Services 3.0 gør det muligt og sikkert at dele data, som er gemt i Office Outlook 2007, med kolleger, venner og familie, uanset hvor disse personer befinder sig. Office Outlook 2007 gør det lettere for dig at prioritere og styre din tid, så du kan fokusere på de ting, der er vigtigst for dig. Denne artikel indeholder en oversigt over Office Outlook 2007 med vægten lagt på nye og forbedrede funktioner.

Knappen Hent gratis prøveversion af Office 2007

Denne artikel indeholder


Administrere tid og oplysninger

For at gøre det lettere for dig at administrere din tid og dine data indeholder Office Outlook 2007 en række nye og forbedrede funktioner, fra Hurtigsøgning til integration af opgaver i kalenderen. Med disse funktioner kan du bedre søge efter, administrere, prioritere og på anden måde arbejde med de mange oplysninger og data, du har med at gøre til daglig.

Finde de ønskede oplysninger hurtigt

  • Hurtigsøgning     Office Outlook 2007 indeholder en ny, hurtig måde at søge efter oplysninger på, uanset i hvilken mappe de er placeret. Outlook bruger nu samme søgeteknologi som Microsoft Windows, som giver hurtige resultater uanset postkassens størrelse. Desuden vises hvert enkelt søgeresultat i et forbedret visuelt design, straks resultatet er tilgængeligt, mens søgningen stadig er i gang. Søgninger vises nu på samme sted, uanset hvor du arbejder i Outlook. Du kan også sende din søgeforespørgsel til Windows-pc-søgning, så hele computeren gennemsøges. Se Søge efter en meddelelse eller et emne ved hjælp af Hurtigsøgning for at få yderligere oplysninger.
  • Farvekategorier     De nye farvekategorier kan ses som et visuelt redskab, hvormed du hurtigt kan tilpasse emner og skelne elementer fra hinanden. På denne måde kan du let finde frem til de ønskede oplysninger. Forestil dig f.eks., at du vil tildele alle elementer, der skal bruges på et bestemt projekt, en farvekategori. Du kan bruge den samme farvekategori til e-mails, kalender- og opgaveelementer, så du let og hurtigt kan finde alle elementer fra dette projekt. Hvis du på et senere tidspunkt har brug for alle oplysningerne igen, kan du hurtigt søge og sortere efter farvekategorier og visuelt identificere det, du søger efter. Se Tildele en e-mail en farvekategori for at få yderligere oplysninger.
  • Globale farvekategorier     Farvekategorier gemmes nu i din standarddatafil i stedet for i registreringsdatabasen i Windows. Hvis du bruger en Microsoft Exchange-konto, er dine kategorier nu tilgængelige på alle computere, du arbejder på.
  • Resultatorienteret brugergrænseflade     Brugergrænsefladen i Office Outlook 2007 har fået nyt design, som gør det lettere og mere intuitivt at skrive, formatere og på anden måde arbejde med e-mails. Du kan nu få adgang til alle de mange facetterede funktioner og muligheder i Outlook på ét sted i e-mailen, som er let at finde.
  • Fremvisning af vedhæftede filer     Med den nye funktion til fremvisning af vedhæftede filer kan du få vist vedhæftede filer fra læseruden med blot et enkelt klik. Denne forbedring sparer tid og gør det muligt at se vedhæftede filer i sammenhæng med e-mailen. Se Gennemse meddelelser for at få yderligere oplysninger.
  • Minimeret navigationsrude     Navigationsruden kan nu minimeres til et lodret knappanel, som giver et større arbejdsområde foruden hurtig adgang til Foretrukne mapper og andre visninger. Se Minimere eller udvide navigationsruden for at få yderligere oplysninger.
  • Yomi-navne     Office Outlook 2007 understøtter japanske Yomi-navne i Kontaktpersoner.
  • Ændring af visningen Uge i Kalender     Office Outlook 2007 indeholder en ny ugevisning. Den foregående ugevisning bestod af et layout med dage i to kolonner, svarende til en kalender i papirformat. Den nye ugevisning svarer til arbejdsugevisningerne i tidligere versioner.
  • Standarddetaljeringsniveau     Standarddetaljeringsniveauet i månedsvisningen er blevet ændret. Se Ændre detaljeringsniveauet i kalenderens uge- og månedsvisninger for at få yderligere oplysninger.

Let administration af de vigtigste daglige opgaver

  • Opgavepanel     I det nye opgavepanel integreres dine opgaver, e-mails, som er markeret til opfølgning, kommende aftaler og kalenderoplysninger på ét praktisk sted. Opgavepanelet indeholder også opgaver fra notetagningsprogrammet Microsoft Office OneNote 2007 og webstederne Microsoft Office Project 2007 og Windows SharePoint Services 3.0. I opgavepanele har du en samlet visning af dine vigtigste opgaver for dagen. Se Registrere opgaver og opgaveemner for at få yderligere oplysninger.
  • E-mails markeret til opfølgning     Markeringer med flag er nu mere hensigtsmæssige overalt i Outlook. Du kan bruge en markering med et flag til hurtigt at oprette et emne, der skal følges op på, i opgavepanelet, i Indbakke og i Kalender. Markeringer er også stadig velegnede, hvis du vil oprette påmindelser til dig selv og andre personer. Se Registrere e-mails, der kræver opfølgning for at få yderligere oplysninger.
  • Opgaveintegration i kalenderen     Office Outlook 2007 integrerer opgaver i kalenderen på listen over daglige opgaver, så de vises under dine daglige aftaler og møder. Når du vil sætte tid af til at arbejde på en opgave, skal du blot trække opgaven over på din kalender. Når du fuldfører en opgave på en given dag, forbliver opgaven på denne dag, så det arbejde, du har udført, registreres visuelt. Opgaver, som ikke fuldføres, går videre til den næste dag og akkumuleres, indtil du markerer, at de er fuldført. Se Se dine opgaver for at få yderligere oplysninger.
  • Forbedrede planlægningsmuligheder     Med de forbedrede planlægningsmuligheder i Office Outlook 2007 og Exchange 2007 kan du lettere og hurtigere planlægge møder. Når du bruger Exchange 2007, gennemgås deltagerplaner, og det ideelle mødetidspunkt og -sted anbefales. En række andre forbedringer i Office Outlook 2007 gør anvendelsen af kalenderen lettere for personer, som bruger Exchange 2003 eller Exchange 2007. Når mødestedet eller -dagsordenen ændres, modtager deltagerne en opdatering med oplysning herom, så de ikke behøver at acceptere mødet igen. Ændringer fremhæves i mødeopdateringen, hvilket gør det lettere at se de oplysninger, der er blevet ændret. Se Planlægge et møde for at få yderligere oplysninger.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Forbindelse på tværs af grænser

Som en hjælp til at oprette forbindelse til andre, der arbejder andre steder og på andre platforme, indeholder Office Outlook 2007 betydelige forbedringer, fra lettere deling af kalendere til oprindelig RSS-understøttelse (Really Simple Syndication) og integration af data fra Windows SharePoint Services 3.0. 

Vedkommende data er lige ved hånden

Ved at levere vedkommende oplysninger direkte i din Indbakke bringer Office Outlook 2007 dig data, du har brug for hver dag.

  • Forbinde lister i Windows SharePoint Services 3.0 med Outlook     Med Office Outlook 2007 kan du arbejde sammen med andre, uanset tid og sted, ved hjælp af oplysninger, som er gemt i SharePoint-lister. Du kan binde kalendere, dokumentbiblioteker, diskussionsforummer, kontaktpersoner og opgaver sammen i Office Outlook 2007 og derefter få vist, søge efter eller redigere indholdet. Hvis du ændrer oplysningerne, opdateres de både i versionen på serveren og i din webbrowser. Nye Office Outlook 2007-funktioner, f.eks. overlejrede kalendere, elektroniske visitkort og opgavepanelet, indeholder også SharePoint-indhold. Se Åbne, redigere og opdatere filer fra et SharePoint-websted for at få yderligere oplysninger.
  • RSS-kilder (Really Simple Syndication)     RSS-kilder er et praktisk hjælpemiddel, som indholdsudgivere kan bruge til at distribuere oplysninger i et standardiseret format. Et almindeligt eksempel på RSS-indhold er de kilder til oplysninger, som opdateres ofte, f.eks. overskrifter i nyheder og personlige weblogs (såkaldte blogge). Fordelen ved RSS er, at alt indhold fra flere webkilder samles på ét sted og desuden, at du ikke behøver at oplyse din e-mail-adresse til indholdsudgivere for at modtage oplysningerne. Du behøver ikke længere at besøge forskellige websteder for at få de nyeste oplysninger om emner, der interesserer dig. Se Introduktion til RSS for at få yderligere oplysninger.
  • Automatisk opsætning af konto     Den nye funktion til automatisk opsætning af konti gør det let at tilføje konti i Office Outlook 2007. Du skal blot skrive kontonavnet og adgangskoden fra din Exchange-, POP3- eller IMAP-e-mail-konto. Office Outlook 2007 konfigurerer kontoen for dig. Du behøver ikke længere at huske navnet på din server eller andre besværlige oplysninger, konfigurere portene eller gøre noget som helst andet. Når du bruger en Exchange 2007-konto, holdes din konto løbende opdateret, fordi den har en dynamisk forbindelse til den server, der kører Exchange. På denne måde registrerer Office Outlook 2007 automatisk ændringen, hvis din postkasse flyttes fra én server til en anden, og fortsætter med at understøtte dit daglige arbejde uden afbrydelser. Se Tilføje eller fjerne en e-mail-konto for at få yderligere oplysninger.

Let deling af oplysninger med alle, uanset hvor de befinder sig

  • Kalendersnapshot     Du kan sende din kalender til hvem du vil i en e-mail. Modtageren kan åbne kalenderen enten i en webbrowser eller i Outlook. Se Dele kalenderoplysninger for at få yderligere oplysninger.
  • Abonnementer på internetkalendere     Internetkalendere er kalendere, som deles via internettet. Uanset om disse kalendere er oprettet i Outlook eller i et andet e-mail-program, hentes de fra en kalenderudgivelsestjeneste eller et særligt websted, hvor brugere kan abonnere på kalendere, og som de kan benytte som værtssted for kalendere. Abonnementet på internetkalenderen indbefatter, at der sendes oplysninger til Outlook om, hvor og hvor ofte der skal søges efter opdateringer. Se Introduktion til internetkalendere.
  • Overlejrede kalendere     Du kan få vist kalendere, så de overlejrer hinanden. På denne måde kan du navigere i flere kalendere, som er placeret lagdelt oven på hinanden, hvilket gør det lettere at sammenligne din kalender med en anden medarbejders eller med en gruppekalender, når du vil finde et tidspunkt, hvor I kan mødes. Se Vise kalendere side om side eller overlejret.
  • Udgive kalendere på Microsoft Office Online     Du kan dele din kalender med alle eller kun med bestemte personer ved at udgive dine internetkalendere på Office Online. Se Dele kalenderen på Office Online for at få yderligere oplysninger.
  • Elektroniske visitkort     Du kan oprette og dele tilpassede elektroniske visitkort, som du kan bruge, hvis du vil viderekommunikere dine oplysninger på en personlig måde. Du kan dele dit kort enten som en vedhæftet fil eller som en del af din e-mail-signatur. Med elektroniske visitkort kan du tilpasse dine kontaktpersonoplysninger og også tilføje logoer og fotografier og derved gøre kontaktpersoner mere personligt relevante og lettere at finde frem til. Elektroniske visitkort kan let udveksles gennem e-mails og kan gemmes i mappen Kontaktpersoner. Se Oprette elektroniske visitkort for at få yderligere oplysninger.
  • Gem som PDF eller XPS     Office Outlook 2007 understøtter eksport af filen til følgende formater:
    • PDF (Portable Document Format)     PDF er et elektronisk filformat med fast layout, der bevarer dokumentformatering og muliggør fildeling. PDF-formatet sikrer, at når filen vises online eller udskrives, bevarer den præcis det format, du havde til hensigt, og at dataene i filen ikke nemt kan ændres. PDF-formatet er også nyttigt til dokumenter, der gengives vha. trykkerimetoder.
    • XPS (XML Paper Specification)     XPS er et elektroniske filformat, der bevarer dokumentformateringen og muliggør fildeling. XPS-formatet sikrer, at når filen vises online eller udskrives, bevarer den præcis det format, du havde til hensigt, og at dataene i filen ikke nemt kan ændres.

 Bemærk!   Oprettelse af PDF og XPS er kun mulig, når du åbner et emne i Office Outlook 2007. I menuen Filer i hovedvinduet i Outlook er der ikke adgang til denne funktion.

Du kan kun gemme en PDF- eller XPS-fil fra et 2007 Microsoft Office System-program, når du har installeret et tilføjelsesprogram. Se Aktivere understøttelse af andre filformater, f.eks. PDF eller XPS for at få flere oplysninger.

Se Gemme filer som PDF eller XPS.

  • Integration af Microsoft Office InfoPath 2007 i Outlook     Fuld integration af Office Outlook 2007 med Office InfoPath 2007 gør det muligt at integrere en InfoPath-formular i en e-mail og sende den til andre sammen med en anmodning om, at de udfylder den med de nødvendige oplysninger. Det eneste modtageren skal gøre er at svare på din meddelelse og udfylde den integrerede formular. Når du har indsamlet modtagernes svar, kan du eksportere dataene til Microsoft Office Excel 2007 for at analysere eller flette svarene fra formularen, som du rundsendte, i én hovedformular.
  • Ikke til stede-assistent     Når du starter Outlook, og Ikke til stede-assistenten aktiveres, vises der en dialogboks med en meddelelse. Når Ikke til stede-autosvar er aktiveret, vises der en meddelelse på statuslinjen i Office Outlook 2007. Hvis du bruger en Exchange 2007-konto, kan du nu planlægge Ikke til stede-tidspunkter på forhånd, så du ikke behøver at være bange for at glemme at slå Ikke til stede-assistenten til eller fra. Desuden kan du, når du bruger e-mail-konti på Exchange 2007, angive, at meddelelser til modtagere i virksomheden skal adskilles fra meddelelser til modtagere uden for virksomheden. Se Automatisk besvare indgående meddelelser, når du ikke er til stede på kontoret.
  • Samlede meddelelser     Hvis du bruger Exchange 2007, kan du få talebeskeder og faxer leveret i din indbakke i Office Outlook 2007.
  • Understøttelse af internationale domænenavne     Office Outlook 2007 understøtter nu internationale domænenavne i e-mail-adresser. Understøttelse af internationale domænenavne gør det muligt for brugere at registrere og bruge domænenavne på deres egne sprog i stedet for kun på engelsk.
  • Forbedret cachelagring af data     Office Outlook 2007 understøtter nu cachelagring, dvs. eller oprettelse af en lokal, synkroniseret kopi, af delte data, som du arbejder med. Hvis du f.eks. arbejder med en andens delte mapper, gemmes der en kopi af disse oplysninger på din computer. Dette letter kørslen og gør det muligt for dig at arbejde med delte data, også selvom du ikke har oprettet forbindelse til den server, der kører Exchange.  

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Øget sikkerhed og styring

Som et led i bestræbelserne på at beskytte dine personlige data såvel som virksomhedens data indeholder Office Outlook 2007 en række effektive værktøjer, fra uønsket e-mail- og anti-phishingteknologier til nye mapper til administration af e-mails. På denne måde har du mere kontrol over de oplysninger, du får tilsendt, så du er bedre sikret og kan koncentrere dig om dine daglige opgaver.

Effektiv styring af, hvilke e-mails du modtager

  • Stempling af e-mails i Outlook     Stempling af e-mails i Outlook er en ny teknologi fra Microsoft, som skal hjælpe med at stoppe uønskede e-mails. Teknologien anmoder afsenderens computer om at udføre en beregning eller løse et problem og tildeler derefter meddelelserne dette arbejde som et tegn på gyldighed. Stempling af e-mails i Outlook gør det vanskeligt og tidskrævende for spammere at sende masse-e-mails, men du mærker ikke noget, når du sender gyldige meddelelser. Når en meddelelse, der er stemplet, modtages af Office Outlook 2007, kan systemet let kontrollere meddelelsens gyldighed. Hvis stemplet er gyldigt, er det bevis på, at der er lagt visse omkostninger på afsenderens computer i forbindelse med afsendelsen af meddelelsen. Resultatet er, at meddelelser med stempel vises i Indbakke frem for i mappen Uønsket e-mail. Se Sådan bidrager markering af e-mails til at reducere uønsket post i Outlook for at få yderligere oplysninger.
  • Filter for uønsket e-mail/phishingbeskyttelse     Office Outlook 2007 indeholder et forbedret filter for uønsket e-mail, som frasorterer endnu flere uønskede e-mails end tidligere. Der er også ny beskyttelse mod phishing (brugen af falske e-mails, som kan narre dig til at afgive personlige oplysninger). Office Outlook 2007 registrerer mistænkelige e-mails og hjælper med at beskytte din computer ved automatisk at deaktivere hyperlinks i sådanne meddelelser, indtil du godkender dem. Du advares i e-mailen om potentielt truende eller skadelige steder. Se Sådan beskytter Outlook mod virus, uønskede e-mails og phishing for at få yderligere oplysninger.

Gøre personlige oplysninger og virksomhedsdata sikrere

  • Mapper til administration af e-mails     Når du bruger Exchange 2007, hjælper mapper til administration af e-mails virksomheder til at gennemtvinge politikker for opbevaring og lagring af e-mails, som gælder for medarbejderes postkasser, herunder måder at angive andres adgang til sådanne postkasser på.
  • Lager for e-mail-poster     Du kan gemme og arkivere e-mails i et Windows SharePoint Services 3.0-dokumentbibliotek. Office Outlook 2007 giver dig adgang til disse lagermapper sammen med dine e-mail-mapper, så du kan bruge dem på samme måde som andre mapper. Disse mapper kan dog gøres offentligt tilgængelige for andre personer, og de optimeres med henblik på langtidsopbevaring og med overensstemmelsesformål for øje.
  • IRM (Information Rights Management)     Forbedret IRM er en teknologi til gennemtvingning af politikker, som er tilgængelig i Microsoft Office System, og som hjælper med at beskytte dokumenter, regneark, præsentationer og e-mails mod uautoriseret adgang og anvendelse. Med IRM kan du angive, hvem der må få adgang til et dokument eller en e-mail, og du kan styre, om disse personer hver især må redigere, kopiere, videresende og/eller udskrive indholdet, herunder vedhæftede filer. Se Begrænse tilladelse til fortrolige oplysninger i e-mail for at få yderligere oplysninger.
  • Styring af oplysninger om ledig/optaget tid     Når du bruger en Exchange 2007-konto, kan du angive, hvem der må se oplysninger om din ledig/optaget tid, dvs. oplysninger, som bruges til at administrere dine personlige data.
  • Sikkerhedscenter     Sikkerhedscenteret er det sted, hvor du kan finde indstillinger for sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger i 2007 Microsoft Office System-programmer. Sikkerhedsniveauerne Meget høj, Høj, Mellem og Lav, som bruges i tidligere versioner af Office, er blevet erstattet af et mere strømlinet sikkerhedssystem.

Forebygge, at arbejde går tabt

  • Office Diagnosticering     Microsoft Office Diagnosticering består af en række diagnosticeringstest, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor din computer går ned. Disse diagnosticeringstest kan løse visse problemer direkte og kan identificere måder, hvorpå du kan løse andre problemer. Microsoft Office Diagnosticering erstatter følgende funktioner i Microsoft Office 2003: Find og ret fejl samt Microsoft Office Programgendannelse.

Yderligere oplysninger finder du i Diagnosticere og reparere Office-programmer, der går ned, ved hjælp af Microsoft Office Diagnosticering.

  • Programgendannelse     Office Outlook 2007 har forbedrede funktioner, du kan bruge til at undgå, at dit arbejde går tabt, når programmet lukkes forkert. Så vidt det er muligt forsøger Office Outlook 2007 at gendanne nogle aspekter af programtilstanden, når programmet genstartes igen.

En eksempelsituation kan være, at du arbejder på flere filer samtidigt. Hver fil er åben i et separat vindue, og der vises specifikke data i hvert vindue. Office Outlook 2007 går ned. Når du genstarter Office Outlook 2007, åbnes filerne, og vinduerne gendannes på den måde, de var på, før Office Outlook 2007 gik ned.

Se Undgå, at arbejde går tabt, når et Office-program lukkes forkert for at få yderligere oplysninger.

Sende en korrekt meddelelse

  • Korrekturværktøjer     I det følgende forklares nogle nye funktioner i stavekontrollen:
    • Stavekontrollen er blevet gjort mere konsistent på tværs af 2007 Microsoft Office System-programmerne. Eksempler på denne ændring omfatter:
    • Stavekontrollen i 2007 Microsoft Office System omfatter den nye franske ordbog. I Microsoft Office 2003 var denne et tilføjelsesprogram, der skulle installeres separat. Yderligere oplysninger finder du i Ændre den måde, som kontrol af stavning og grammatik fungerer på.
    • Der oprettes automatisk en udelukkelsesordbog for et sprog, første gang det pågældende sprog bruges. Udelukkelsesordbøger gør det muligt at gennemtvinge ord i stavekontrollen, som du vil undgå at bruge. De er praktiske, hvis du vil undgå ord, der er frastødende eller ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne. Yderligere oplysninger finder du i Benytte udelukkelsesordbøger til at angive en foretrukken stavemåde for et ord.
    • Stavekontrollen kan finde og markere visse kontekstafhængige stavefejl. Har du nogensinde skrevet en fejl, der ligner den, der vises nedenfor? Vi ses dem. I Office Outlook 2007 kan du aktivere indstillingen Brug kontekstafhængig stavekontrol og få hjælp til at finde og løse denne type fejl. Denne indstilling er tilgængelig, hvis du stavekontrollerer dokumenter på engelsk, tysk eller spansk. Se Vælge funktionsmåden for stave- og grammatikkontrollen for at få yderligere oplysninger.

Knappen Hent gratis prøveversion af Office 2007

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Outlook 2007