Minimere eller udvide navigationsruden

Minimeret navigationsrude Du kan frigøre mere plads i Microsoft Office Outlook 2007-vinduet ved at minimere navigationsruden. Den slanke profil af den minimerede navigationsrude, som er vist her, giver et større visningsområde i Outlook-vinduet, men du kan stadig få hurtig adgang til de mapper og filer, du bruger mest. Du kan derudover stadig se mappelisten i en mappelisterude, der åbnes fra den minimerede navigationsrude.

Du kan minimere og udvide navigationsruden på flere måder. Vælg den metode, der passer bedst til din arbejdsform.

  • Hvis du vil minimere den udvidede navigationsrude, skal du klikke på pilen i øverste hjørne. Hvis du vil udvide den minimerede navigationsrude, skal du klikke på pilen foroven.

Åbne eller minimere navigationsruden

Denne pil er også tilgængelig i navigationsrudens overskrift i andre visninger som f.eks. Kontaktpersoner og Kalender.

  • Klik på Navigationsrude i menuen Vis, og klik derefter på Normal eller Minimeret

Indstillinger i menuen Vis for navigationsruden

  • Peg på kanten af den udvidede navigationsrude. Når markøren ændres til Vandret størrelseshåndtag, skal du dobbeltklikke for at minimere ruden. Gentag samme handling på kanten af den minimerede navigationsrude for ar udvide den.
  • Peg på kanten af den udvidede navigationsrude. Når markøren ændres til Vandret størrelseshåndtag, skal du trække det mod kanten, indtil navigationsruden er minimeret. Træk i kanten af den minimerede navigationsrude for at udvide den igen.

 Bemærk! 

  • Når du udvider den minimerede navigationsrude, har den udvidede navigationsrude den samme bredde som før, den blev minimeret.
  • Hvis du afslutter Outlook med minimeret navigationsrude, er den minimeret, når du starter Outlook igen.

Vise mappelisten, når navigationsruden er minimeret

  • Klik på knappen Navigationsrude i den minimerede navigationsrude.


Åben mappelisterude fra den minimerede navigationsrude

Billedtekst 1 Klik på knappen Navigationsrude for at se mappelisten.
Billedtekst 2 Klik på en anden mappeknap for at se mappens indhold på Outlook-hovedmeddelelseslisten.
Billedtekst 3 Du kan ændre størrelsen på mappelisteruden ved at trække i et af rudens nederste hjørner. Du kan også trække i siden af mappelisteruden.
 
 
Gælder for:
Outlook 2007