Kopiere en navneliste til autofuldførelse til en anden computer

Gælder for
Microsoft Office Outlook® 2003

Savner du den praktiske autofuldførelse af personers navne i Outlook, når du begynder at skrive dem på en ny computer? Opgraderer du til en ny computer og ønsker ikke at miste alle de navne, der er gemt i Outlooks autofuldførelsesfunktion? Ville det ikke være rart, hvis de blev installeret på den nye computer, så de blev husket og udfyldt for dig?

Automatisk fuldførelse af e-mail-adresser

Du kan kopiere navnene i Autofuldførelse fra den gamle computer til den nye.

Kopiere navnene i Autofuldførelse til en anden computer

 Vigtigt!   Du skal afslutte Outlook, før du starter følgende procedure. Navnene er med i Autofuldførelse, når du starter Outlook igen.

  1. Gå til drev:\Documents and Settings\brugernavn\Application Data\Microsoft\Outlook på computeren med de gemte autofuldførelsesnavne.

 Bemærk!   Afhængigt af filindstillingerne kan denne mappe være skjult. Hvis du vil have vist filerne i denne mappe, skal du gøre et af følgende:

VisMicrosoft Windows XP

  1. Klik på Start, og klik derefter på Denne computer.
  2. Klik på Mappeindstillinger i menuen Funktioner.
  3. Klik på fanen Vis, og klik derefter på Vis skjulte filer og mapper under Avancerede indstillinger under Skjulte filer og mapper.

VisMicrosoft Windows 2000

  1. Dobbeltklik på Denne computer på skrivebordet.
  2. Klik på Mappeindstillinger i menuen Funktioner.
  3. Klik på fanen Vis, og klik derefter på Vis skjulte filer og mapper.
  1. Højreklik på profilnavn.nk2, og klik derefter på Kopier.

 Tip!    Du kan kopiere filen til et flytbart medie som f.eks. en diskette eller en cd og derefter kopiere filen til den korrekte placering på den anden computer. Eller du kan vedhæfte filen til en e-mail og sende meddelelsen til dig selv. På den nye computer skal du åbne den vedhæftede fil i Outlook og derefter gemme den på den korrekte placering.

  1. På den computer, hvor du vil udfylde autofuldførelsesfunktionen skal du kopiere filen til drev:\Documents and Settings\brugernavn\Application Data\Microsoft\Outlook.
  2. Hvis Outlook-brugerprofilnavnet er et andet på den computer, hvortil du flytter .nk2-filen, skal du omdøbe filen til det samme Outlook-brugerprofilnavn, efter du har kopieret den til den korrekte mappe. Hvis du f.eks. flytter Marianne Mortensen.nk2 fra den oprindelige computer med Outlook-brugerprofilnavnet Marianne Mortensen, og du kopierer filen Marianne Mortensen.nk2 til den nye computer, skal du omdøbe den med det Outlook-profilnavn, der bruges på den nye computer.
  3. Når du bliver spurgt, om du vil erstatte den eksisterende fil, skal du klikke på Ja.
  4. Åbn Outlook for at se ændringerne.
 
 
Gælder for:
Outlook 2003