Diagnosticere og reparere fejl i Office-programmer, der lukker ved en fejl, ved brug af Office Diagnosticering

Microsoft Office Diagnosticering i 2007 Microsoft Office System er en række diagnosticeringstest, som kan hjælpe dig med at undersøge, hvorfor computeren går ned (lukker ved en fejl). Diagnosticeringstestene kan løse nogle problemer direkte og kan identificere måder til at løse andre problemer på.

 Vigtigt!   De diagnosticeringsoplysninger, som indsamles om computeren, kompileres og gemmes på computeren. Du bliver spurgt, om du ønsker at sende oplysningerne til Microsoft, så programmørerne kan arbejde på at løse det, som forårsager fejlen. Når testene er gennemført, vil du desuden blive opfordret til at besøge en webside, hvor du kan få råd ud fra resultatet af testene. De oplysninger, som du deler med Microsoft, er helt anonyme, og ingen oplysninger kan spores til dig. Yderligere oplysninger om behandling af fortrolige oplysninger finder du under Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Denne artikel indeholder


Hvad udfører den enkelte diagnosticeringstest?

Når du kører Office Diagnosticering, kører du generelt alle testene. I nogle tilfælde undlades nogle af testene dog. Det sker f.eks., hvis du kører en serverversion af Microsoft Windows, eller hvis it-administratoren har deaktiveret nogle af testene. 

Office Diagnosticering indeholder:

  • Installationsdiagnosticering    Denne test undersøger, om der er ødelagte filer og ødelagte indstillinger i registreringsdatabasen for 2007 Microsoft Office System-installationen. Filer og indstillinger kan være ødelagt af skadelig virus eller af hardware, som er fejlbehæftet eller forkert konfigureret.

Bemærk følgende vigtige oplysninger om denne test:

  • Det kan tage 15 minutter eller endnu længere at gennemføre testen.
  • Testen vil muligvis ikke blive udført optimalt, hvis du er logget på systemet via Terminal Services eller Fjernskrivebord.
  • Under udførelsen af testen kan du i sjældne tilfælde blive bedt om at indsætte installations-cd'en med Microsoft Office. Sørg for at have adgang til den cd eller det netværksshare, du installerede Office fra.

 Bemærk!   I tidligere versioner af Office hedder denne funktion Find og ret fejl.

  • Diskdiagnosticering     Denne test undersøger, om der er tegn på problemer med harddisken, nærmere bestemt om følgende funktioner har registreret fejl:
    • Windows-systemets hændelseslog.
    • Harddiskens SMART-funktion (Self-Monitoring, Analysis and Reporting Technology). SMART er en funktion, som nogle diskdrevsproducenter leverer med for at give brugerne forhåndsadvarsler om potentielle harddiskfejl.
  • Hukommelsesdiagnosticering     Denne test kontrollerer, om computerens RAM fungerer korrekt.

 Bemærk!   Testen er som standard deaktiveret i serverversioner af Windows.

  • Opdateringsdiagnosticering     Denne test kontrollerer, om computeren er opdateret med installerede, gratis service packs fra Microsoft. Formålet med service packs er at gøre Office mere stabil. Hvis installationen af Office mangler en eller flere af disse service packs, er det vigtigt at installere dem snarest muligt. Opdateringer er tilgængelige fra Overførsler på Microsoft Office Online. Klik på Se, om der er opdateringer under Office Update. Testen udføres kun, hvis du aktiverer den.

VisHvordan aktiverer jeg Opdateringsdiagnosticering?

Benyt en af følgende fremgangsmåder i følgende 2007 Microsoft Office System-programmer for at aktivere testen Opdateringsdiagnosticering:

    Word, Excel, PowerPoint eller Access
    1. Klik på knappen Microsoft OfficeKnapflade, og klik derefter på Programnavn-indstillinger, hvor Programnavn er navnet på det aktive program, f.eks. Word-indstillinger.
    2. Klik på Sikkerhedscenter, klik på Avancerede indstillinger for Sikkerhedscenter, og klik derefter på Indstillinger for beskyttelse.
    3. Marker afkrydsningsfeltet Hent regelmæssigt en fil, der hjælper med at identificere systemproblemer.
    4. Vent en uges tid, så filen kan nå at blive hentet, og kør derefter Microsoft Office Diagnosticering igen.
    Visio, Outlook, Publisher eller InfoPath
  1. Klik på Sikkerhedscenter i menuen Funktioner, og klik derefter på Indstillinger for beskyttelse.
  2. Marker afkrydsningsfeltet Hent regelmæssigt en fil, der hjælper med at identificere systemproblemer.
  3. Vent en uges tid, så filen kan nå at blive hentet, og kør derefter Microsoft Office Diagnosticering igen.
  • Kompatibilitetsdiagnosticering    Denne test finder frem til versioner af Microsoft Office Outlook, der er installeret på computeren, og som kan være i konflikt med hinanden. Der kan ikke være installeret to forskellige versioner af Outlook på den samme computer, uden at computeren bliver ustabil.
  • Søg efter kendte løsninger     Denne test gennemgår data fra de nedbrud i Office 2007-version, der er sket på systemet for nylig. Testen opretter derefter forbindelse til en server for at søge efter løsninger til de problemer, der medførte nedbruddene.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Hvordan kører jeg Office Diagnosticering?

Det anbefales at gøre følgende, inden Office Diagnosticering startes, for at sikre, at alle test udføres uden fejl:

  • Gennemfør testene på et tidspunkt, hvor du ikke skal bruge systemet. Du bør især undlade at bruge systemet, når Hukommmelsesdiagnosticering kører.
  • Luk så mange aktive programmer som muligt.

Benyt følgende fremgangsmåde i disse 2007 Microsoft Office System-programmer:

Access, Excel, PowerPoint eller Word
  1. Klik på knappen Microsoft OfficeKnapflade, og klik derefter på Programnavn-indstillinger, hvor Programnavn er navnet på det aktive program, f.eks. Word-indstillinger.
  2. Klik på Ressourcer.
  3. Klik på Diagnosticer, klik på Fortsæt, og klik derefter på Start diagnosticering.
InfoPath, OneNote, Outlook, Publisher, Project, SharePoint Designer eller Visio
  1. Klik på Office Diagnosticering i menuen Hjælp.
  2. Klik på Fortsæt, og klik derefter på Start diagnosticering.

Hvordan kan jeg køre Office Diagnosticering, hvis jeg ikke kan køre et Office-program?

Du kan eventuelt køre Office Diagnosticering fra menuen Start.

  • I Microsoft Windows: Klik på Start, peg på Alle programmer, peg på Microsoft Office, peg på Microsoft Office-værktøjer, og klik derefter på Microsoft Office Diagnosticering.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Access 2007, Excel 2007, InfoPath 2007, OneNote 2007, Outlook 2007, PowerPoint 2007, Project 2007, Publisher 2007, SharePoint Designer 2007, Visio 2007, Word 2007