Microsoft Office Online
Log på Mit Office Online (Hvad er det?) | Log på

 
 
Microsoft Office OneNote
Søg
Søg
 
 
 
 
Support og Feedback
Tekniske ressourcer
Flere ressourcer
Advarsel! Du får vist denne side i en webbrowser, der ikke understøttes. Dette websted fungerer bedst med Microsoft Internet Explorer 6.0 eller nyere, Firefox 1.5 eller Netscape Navigator 8.0 eller nyere. Få flere oplysninger om understøttede browsere.

Introduktion til Microsoft Office OneNote 2007
 

Er du ny Microsoft Office OneNote 2007-bruger?

Uanset om du er helt ny OneNote-bruger eller opgraderer fra Microsoft Office OneNote 2003, kan oplysningerne i denne artikel hjælpe dig med at komme hurtigt i gang. Efterhånden som du bliver bekendt med Office OneNote 2007, vil du opdage, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at bruge programmet på. Prøv at udvikle din egen form for notetagning, så du kan bruge alle typer og kombinationer af funktionerne, når du indsamler, organiserer, bruger og deler oplysninger.

Denne artikel indeholder


Introduktion, hvis du er ny OneNote-bruger

I sin simpleste form er OneNote en elektronisk version af en papirnotesbog, som du kan bruge til noter, tanker, ideer, påmindelser, tegninger alle mulige andre typer oplysninger. I modsætning til det traditionelle "dokument"-sideformat i andre programmer, f.eks. tekstbehandlings- og regnearksprogrammer, tilbyder OneNote et frit "lærredsformat", hvor du kan angive, skrive eller tegne noter i form af tekst, grafik og billeder, uanset hvor og hvordan du vil bruge dem.

I modsætning til, hvordan det er at arbejde med noter i en papirnotesbog, giver OneNote dig mulighed for at tilføje, flytte og slette alt på siderne og i sektionerne. Du kan tilføje mere plads, hvor og når du har brug for det, og du kan trække og slippe noteelementer i de tilhørende sektioner eller i andre notesbøger for at optimere effektiviteten. Du kan adskille og organisere dine noter efter bestemte emner eller projekter eller blot bruge forskellige notesbøger til forskellige formål og interesser. Det er nemt at bruge OneNote, og du kan bruge programmet på mange forskellige måder.

Læs mere for at få tip til tilgængelige ressourcer, der kan hjælpe dig med at lære de mest grundlæggende funktioner at kende.

Gå på opdagelse i OneNote på egen hånd

Hvis du foretrækker at gå på opdagelse i programmet på egen hånd, kan du begynde med at oprette en ny side i OneNote og udfylde den med nogle oplysninger, herunder tekst, billeder og oplysninger fra andre filer. Gå på opdagelse i brugergrænsefladen for at få et indblik i de tilgængelige funktioner. Ikke alle funktioner giver mening med det samme, men det gør ikke noget. Prøv dig frem, og se, hvad der sker. Du behøver ikke at være bange for at lave fejl – du kan nemlig altid lave det om i OneNote.

Nedenfor vises nogle eksempler på, hvad du kan afprøve (klik på et emne, der interesserer dig, for at åbne det):

Følge OneNote-vejledningen

Hvis du ønsker en visuel oversigt over OneNote og programmets primære fordele og funktioner, er OneNote-vejledningen det bedste sted at begynde.

Benyt følgende fremgangsmåde for at få vist OneNote-vejledningen:

  1. Start Microsoft Office OneNote 2007.
  2. Klik på OneNote-vejledning i navigationsruden Notesbøger.
  3. Klik på sektionsfanen Introduktion til OneNote øverst på notesiden.
  4. Klik i sidemargenen på fanerne til de sider, du vil læse.

På rundvisning i smarte funktioner

Når du er blevet bekendt med de grundlæggende funktioner i OneNote, kan du tage på rundvisning i programmet for at få et mere omfattende indblik i funktionerne.

Du kan få vist sektionen Flere smarte funktioner i OneNote-vejledningen, ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Start Microsoft Office OneNote 2007.
  2. Klik på OneNote-vejledning i navigationsruden Notesbøger.
  3. Klik på sektionsfanen Flere smarte funktioner øverst på notesiden.
  4. Klik i sidemargenen på fanerne til de sider, du vil læse.

Besøge OneNote på Microsoft Office Online

Der er mange flere funktioner i OneNote end dem, du umiddelbart kan se. Office Online tilbyder hele tiden nyt og opdateret indhold, der er specifikt for OneNote.

Nedenfor vises et eksempel på, hvad du kan forvente at finde:

  • Ny og opdateret Hjælp
  • Sådan-artikler
  • Onlinekurser
  • Videodemoer
  • Skabeloner
  • Overførsler
  • Særtilbud

Besøg OneNote-hjemmesiden på Microsoft Office Online for at få vist og hente gratis indhold hver måned. Du skal blot bruge en webbrowser.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Opgradere til OneNote 2007 fra en tidligere version

Følgende afsnit indeholder vigtige oplysninger om opgradering til OneNote 2007 fra en tidligere version af OneNote 2003 – herunder OneNote 2003 med Service Pack 1 og OneNote 2003 med Service Pack 2. Hvis du arbejder med OneNote 2007, skal noter, der er oprettet i tidligere versioner af OneNote, opgraderes til det nye filformat, så alle de nye funktioner i den nye version aktiveres. Derudover vil du måske bemærke nogle ændringer i den måde, noter, der er blevet grupperet vha. mapper og undermapper, vises på i OneNote 2007 (afhængigt af, hvordan dine eksisterende noter er organiseret).

Opdatere eksisterende noter til det nye filformat

Første gang du kører OneNote 2007, efter du har opgraderet fra en tidligere version, opdateres dine eksisterende noter til OneNote 2007-filformatet. Det nye filformat understøtter alle de nye funktioner i OneNote 2007. Noter, som du tager, efter du har installeret OneNote 2007, lagres automatisk i det nye format.

Noter, der opdateres til OneNote 2007-filformatet, gemmes i mappen OneNote-notesbøger på harddisken. Desuden gemmes en skrivebeskyttet kopi af dine gamle noter for det tilfælde, at du vil dele dem med nogen, der endnu ikke har opgraderet til OneNote 2007. De skrivebeskyttede sikkerhedskopifiler har filtypenavnet .one.backup.

 Vigtigt!   OneNote 2003 kan ikke åbne OneNote 2007-filer. Hvis du vil dele OneNote 2007-noter med personer, der endnu ikke har installeret OneNote 2007, kan du distribuere dine noter via e-mail i stedet for at dele OneNote-filerne. Fremgangsmåden er beskrevet i Distribuere noter til andre personer.

Om mapper og flere notesbøger

Hvis du opgraderer notefiler til det nye OneNote 2007-filformat, placeres evt. mapper i OneNote 2003 i deres egne, særskilte notesbøger. Dette sker, fordi mapper i OneNote 2007 er blevet erstattet med muligheden for at oprette og bruge flere notesbøger i stedet for, at alt opbevares i en enkelt notesbog.

Hvis du har brugt undermapper (nu kaldet "sektionsgrupper") til mapperne på øverste niveau i OneNote 2003, skal du desuden overveje at oprette nye notesbøger til dem i OneNote 2007 og derefter flytte sektionerne til de nye notesbøger. Hvis du gør dette, kan du hurtigere navigere i noterne, end du kan med sektionsgrupper.

 Tip!    Under organisering eller omorganisering af notesbogstrukturen kan du udvide navigationslinjen i venstre margen for at få vist hierarkiet med notesbøgerne og de tilhørende sider og sektioner. Du kan gøre dette ved at klikke på Udvid navigationslinjen.

Hurtigt overblik over nye funktioner

I OneNote 2007 findes en lang række nye og forbedrede funktioner. Du finder yderligere oplysninger i Nyheder i Microsoft Office OneNote 2007.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

reklame