Vejledning til SharePoint Online - administrationscenter

I vejledningen til SharePoint Online - administrationscenter kan SharePoint Online-administratoren se, hvordan grupper af websteder kan administreres og vedligeholdes, samt hvordan man kan aktivere de funktioner, der virker på tværs af grupper af websteder, f.eks. bruger‑ og organisationsprofiler, ordbanken og InfoPath Forms Services.

I denne artikel


SharePoint Online

SharePoint Online - administrationscenter er en del af SharePoint Online, som er en cloudbaseret tjeneste på Microsoft Office 365 for virksomheder. Du kan bruge SharePoint Online til at dele ideer og viden, oprette brugerdefinerede websteder og løsninger og finde oplysninger, uden at du skal installere SharePoint i dit datacenter. Hvis du bruger SharePoint Online, kan du oprette og administrere teamspecifikke og projektspecifikke websteder til samarbejde. Du kan også installere en intranetportal for hele virksomheden, hvor du kan dele oplysninger og nyheder med hele organisationen. Du kan også oprette et helt enkelt og offentligt tilgængeligt websted.

SharePoint Online - administrationscenter

Ved hjælp af SharePoint Online - administrationscenter kan SharePoint Online-administratoren oprette og administrere grupper af websteder i SharePoint Online. Dette omfatter allokering af lager, tildeling af tilladelser og aktivering af funktioner. Når gruppen af websteder er oprettet, kan ejere af grupper af websteder eller webstedsejere begynde at bruge SharePoint Online. I vejledningen til SharePoint Online-administration kan du se procedurer til brug af SharePoint Online - administrationscenter.

Inden du begynder at bruge SharePoint Online - administrationscenter, anbefales det, at du læser Trin 1: Planlægge at administrere SharePoint Online ved hjælp af administrationscenteret. I dette emne er der vejledning til førstegangsbrugere, og der vises lister med spørgsmål, der skal overvejes, inden du begynder at oprette og konfigurere grupper af websteder.

Få flere oplysninger om funktionerne i administrationscenteret

Brug de følgende links til at finde flere oplysninger om brug af funktionerne i SharePoint Online - administrationscenter.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du opretter grupper af websteder, tildeler tilladelser og lagerplads, skal du se Grupper af websteder.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du installerer InfoPath Forms og konfigurerer InfoPath Forms Services, skal du se Administrere InfoPath Forms.

Hvis du vil oprette Mine websteder og dine organisatoriske profiler, skal du se Brugerprofiler.

Hvis du vil administrere metadata i organisationen, skal du se emnerne om Administrerede metadata.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
SharePoint Online til virksomheder