Planlægge tilpasning, løsninger og apps til SharePoint Online

Der er en lang række mulige tilpasninger og løsninger, der kan anvendes på SharePoint Online-websteder med et Office 365 Enterprise-abonnement, og som omfatter alt lige fra grundlæggende browserbaserede tilpasninger til udvikleroprettede apps. I denne artikel får du hjælp til at identificere det niveau af tilpasning, der passer med dine behov, og du får tip til de retningslinjer, du skal følge for at komme i gang. Det er muligt, at de fleste af behovene kan dækkes ved at bruge de eksisterende funktioner i SharePoint Online, som de er, eller med nogle få tilpasninger.

I denne artikel


Tilpasninger: fra enkle til komplekse

SharePoint Online-tilpasninger strækker sig fra ikke-tekniske ændringer, som hurtigt kan anvendes i browseren vha. webstedskommandoer eller funktioner, til udvikling af brugerdefinerede apps vha. udviklerværktøjer:

  1. Tilpasse ved hjælp af browseren    Du kan bruge browserbaserede indstillinger til enkle tilpasninger som f.eks. ændring af titel og logo, opdatering af navigationslinks, anvendelse af nyt webstedstema, ændring af sideindholdet eller ændring af visningerne af lister og biblioteker. Browserbaserede tilpasninger er den nemmeste måde at tilpasse på, og der kræves kun en minimal teknisk viden.
  2. Tilpasse ved hjælp af understøttede værktøjer og programmer    Du kan bruge understøttede SharePoint-værktøjer til at udføre mere omfattende tilpasninger. Eksempelvis kan du bruge Office-programmer som f.eks. Access 2013, Excel 2013 og Visio 2013 til at oprette meget dynamiske sider med omfattende data på webstedet. Du kan endda oprette en SharePoint-app som en løsning uden kode vha. Access 2013. Du kan også bruge Microsoft SharePoint Designer 2013 og Microsoft InfoPath 2013 til at oprette effektive arbejdsprocesaktiverede løsninger og indholdsrige formularer.
  3. Tilpasninger vha. apps til SharePoint    Den nye skyappmodel i SharePoint 2013 gør det muligt at tilføje og bruge apps på SharePoint Online-websteder. Apps er små, brugervenlige webprogrammer, som udfører opgaver eller opfylder behov hos brugeren. Du kan føje apps til dit websted for at tilpasse det med bestemte funktioner eller for at få vist oplysninger. Du kan f.eks. tilføje apps, som udfører grundlæggende opgaver som registrering af tidsforbrug og omkostninger. Eller du kan tilføje apps, som udfører forskellige dokumentbaserede opgaver. Du kan også tilføje apps, som viser nyheder eller oplysninger fra tredjepartswebsteder, eller som har forbindelse til sociale websteder.

    Du kan tilpasse dit websted med apps fra en tredjepart, brugerdefinerede apps eller en kombination af begge:
  • Apps fra tredjepart    Webstedsbrugere (med tilladelser som webstedsejer eller derover) kan søge efter og købe en række apps fra tredjeparter i SharePoint Store, som er en Office.com-hostet markedsplads, som er tilgængelig fra SharePoint Online-websteder. Administratorer kan også købe licenser til bestemte apps til alle brugere i en organisation.
  • Brugerdefinerede apps    Din organisation kan også udvikle sine egne apps til SharePoint Online og gøre dem tilgængelige via webstedet App-katalog. Hvis du ved, hvordan du bygger et webprogram, så ved du, hvordan du bygger en app til SharePoint. Du kan bruge et hvilket som helst sprog, f.eks. HTML, JavaScript, PHP eller .NET, og dine foretrukne udviklerværktøjer, herunder Microsoft Visual Studio 2012 og et nyt webbaseret værktøj, Office 365-udviklerværktøjet "Napa". Du kan få mere at vide under Introduktion til udvikling af apps til SharePoint.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Kan jeg stadig udvikle sandkasseløsninger?

Microsoft anbefaler, at du altid udvikler apps til SharePoint frem for sandkasseløsninger, når du har mulighed for det. Hvis du er en kunde, som har opgraderet og allerede har eksisterende sandkasseløsninger, som anvendes af brugerne, vil disse løsninger fortsat fungere og være understøttet.

Apps til SharePoint har flere fordele i forhold til sandkasseløsninger. Apps giver slutbrugeren en metode til at udvide SharePoint-websteder uden at skabe yderligere belastning for administratorerne. Apps er også nemme for slutbrugerne at finde og tilføje. Apps til SharePoint integreres også med skybaserede ressourcer mere problemfrit og mere fleksibelt, end det er tilfældet for sandkasseløsninger.

Hvis du vil have mere teknisk vejledning i, hvornår du skal gå efter at udvikle brugerdefinerede apps i stedet for sandkasseløsninger, skal du se Apps til SharePoint sammenlignet med SharePoint-løsninger. Se også Introduktion til udvikling af apps til SharePoint.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Hvad vil du tilpasse? (med ideer til, hvordan det kan gøres)

For at afgøre, hvilken tilpasnings- eller udviklingsmetode der egner sig bedst til for din organisation, skal du tænke over, hvad du vil tilpasse, samt hvilke typer af løsninger du vil udvikle.

Der findes flere forskellige metoder til at opnå det samme resultat på et SharePoint-websted. Hvis f.eks. du har som mål at oprette en liste med høj grad af tilpasning, kan du opnå dette ved at bruge forskellige listeindstillinger i browseren til at konfigurere en liste og visningen af den. Måske kan du udføre alle de ønskede tilpasninger på denne måde.

Hvis du vil føje effektive funktioner og mulighed for interaktivitet til listen, kan du bruge SharePoint Designer, InfoPath Designer eller muligvis et understøttet Office 2013-program som Access, Excel og Visio til at gøre dette.

Før du går i gang med at bruge understøttede værktøjer og programmer, er det en god ide at starte med de browserbaserede tilpasninger for at opnå tilsvarende tilpasninger.

Dette afsnit indeholder:

Jeg vil ændre udseendet og præget eller designet af webstedet

Prøv først de browserbaserede muligheder: Prøv derefter løsningerne uden brug af kode: Overvej så brugerdefinerede kodeløsninger:

Brug af siden Indstillinger for websted til at:

Brug af Designadministrator til at udnytte din ekspertise i HTML, CSS og JavaScript (kun til publiceringswebsteder):

  • Du kan nemt designe HTML-mastersider og sidelayout i din foretrukne HTML-editor.
  • Konvertere HTML-filen til en ASP.NET-masterside.
  • Føj vigtige funktioner til dine sider, f.eks. søgefelt eller navigationskontrolelementer, fra Kodestykkegalleri.
  • Designe unikke brugergrænseflader til forskellige enheder ved at oprette enhedskanaler.

Du kan få mere at vide om brug af Designadministrator uunder MSDN: Udvikle webstedsdesign i SharePoint 2013.

Brug af InfoPath Designer til at:

  • Tilpasse listeformularer, formularer til arbejdsprocesser og formularer til biblioteksformularer
  • Anvende nyt layout, nye farver og nye temaer til formularerne

Du kan få mere at vide om at arbejde med InfoPath under Finde indhold om InfoPath 2010 og 2013.

Udvikle apps til SharePoint, som indeholder appdele eller brugerdefinerede handlinger i brugergrænsefladen, f.eks. kommandoer i bånd eller menu.

Brug af Visual Studio til at:

  • Oprette brugerdefinerede sider til webstedet
  • Opretter brugerdefinerede forbedringer af båndet
  • Oprette brugerdefinerede kontrolelementer til dialogbokse eller båndet
  • Installere brugerdefinerede designløsninger som funktioner

 Bemærk!    Hvis du har mulighed for det, kan du prøve at tilpasse dit websted vha. brugerdefinerede CSS-elementer og -temaer i stedet for brugerdefinerede mastersider. Brugerdefinerede mastersider blokerer for opgradering til den nyeste brugergrænseflade, når der udbredes opgraderinger til kunderne. Dette kan medføre uventede omkostninger for organisationen på opgraderingstidspunktet.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Jeg vil tilpasse den måde, oplysningerne på webstederne fremstår på

Prøv først de browserbaserede muligheder: Prøv derefter løsningerne uden brug af kode: Overvej så brugerdefinerede kodeløsninger:

Tilpasse individuelle sider på webstedet:

  • Tilføje og redigere tekst, billeder, video og andre objekter
  • Tilføje og tilpasse Web Parts
  • Tilføje og tilpasse nye lister og biblioteker
  • Oprette brugerdefinerede visninger og formularer til lister og biblioteker
  • Oprette indhold og udgivelsessider
  • Aktivere eller deaktivere funktioner

Føje apps fra en tredjepart til SharePoint for at integrere oplysninger på websteder. Se Købe en app fra SharePoint Store.

Oprette SharePoint-apps med Access 2013. Du kan få mere at vide under Oprette en Access-app.

Brug af SharePoint Designer til at:

  • Føje tekst, billeder, scripts og Web Parts til sider
  • Oprette og tilpasse websted og Web Part-sider
  • Tilføje brugerdefinerede handlinger
  • Tilføje brugerdefineret navigation

Brug af Microsoft InfoPath 2013 til at:

  • Føje tekst, billeder og links til listeformularer og formularer til arbejdsprocesser
  • Føje brugerdefinerede dataforbindelser og funktioner til listeformularer og formularer til arbejdsprocesser

Du kan få mere at vide om at arbejde med InfoPath under Finde indhold om InfoPath 2010 og 2013.

Brug af understøttede Microsoft Office-programmer til at:

  • Publicere projektmapper med data, diagrammer og visualiseringer ved hjælp af Excel 2013 og Excel Services
  • Publicere datavisualiseringer med Visio 2010 og Visio Services

Brug af webdelen Script Editor til at føje JavaScript-kode til sider på webstedet.

Udvikle apps til SharePoint, som omfatter appdele, der er designet til at vise oplysninger

Brug af Visual Studio til at:

  • Oprette brugerdefinerede sider til webstedet
  • Oprette brugerdefinerede Web Parts

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Jeg vil vise indhold fra forskellige datakilder

Prøv først de browserbaserede muligheder: Prøv derefter løsningerne uden brug af kode: Overvej så brugerdefinerede kodeløsninger:
  • Tilføje Web Parts, som henter indhold fra eksterne websteder eller datakilder
  • Tilpasse listevisninger og formularer fra forskellige datakilder

Brug af Excel 2013 og Excel Services til at få vist og visualisere data fra en række forskellige datakilder.

Brug af Access 2013 til hurtigt at oprette sofistikerede databaselignende løsninger uden brug af kode med SQL Server som backenddatabase.

Tilføje apps fra en tredjepart til SharePoint for at integrere oplysninger på websteder. Se Købe en app fra SharePoint Store.

Konfigurere Business Connectivity Services og oprette forbindelse til datakilder som f.eks. SQL Azure-databaser eller WCF-webtjenester (Windows Communication Foundation).

Brug af InfoPath 2013 til at få vist data fra liste- og formularbiblioteker med:

  • Brugerdefinerede listeformularer
  • Brugerdefinerede formularbiblioteker
  • Brugerdefinerede formularbaserede programmer

Du kan få mere at vide om at arbejde med InfoPath under Finde indhold om InfoPath 2010 og 2013.

Udvikle brugerdefinerede apps til SharePoint for at integrere og vise oplysninger.

Brug af Visual Studio til at:

  • Oprette brugerdefinerede listedefinitioner
  • Oprette brugerdefinerede sider til webstedet
  • Oprette brugerdefinerede Web Parts
  • Oprette brugerdefinerede kontrolelementer til dialogbokse eller båndet

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Jeg vil tilpasse arbejdsprocesserne til forretningsprocesserne

Prøv først de browserbaserede muligheder: Prøv derefter løsningerne uden brug af kode:
  • Anvende de tilgængelige arbejdsprocesser, der kan tages i brug med det samme, til at administrere almindelige forretningsprocesser som f.eks. gennemgang og godkendelse af dokumenter
  • Ændre egenskaberne for arbejdsprocessen, f.eks. godkendere, forfaldsdato og tilknyttet opgaveliste
  • Anvende SharePoint Designer til at oprette brugerdefinerede, deklarative arbejdsprocesser
  • Anvende Visual Designer i SharePoint Designer 2013 (muligt hvis du også har Visio 2013 installeret) for at designe arbejdsprocesser visuelt ved at trække og slippe figurer fra en værktøjskasse.

SharePoint 2013 indeholder SharePoint 2010-arbejdsprocesplatformen, så eventuelle brugerdefinerede arbejdsprocesser, som organisationen opretter i SharePoint 2013, fortsat fungerer. Du kan få mere at vide om arbejdsprocesser under Arbejdsproces i SharePoint 2013.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Jeg vil oprette forbindelse mellem SharePoint Online og en lokal installation af SharePoint Server 2013

Et hybridt SharePoint-miljø består af SharePoint Server 2013, typisk en lokal installation, og Microsoft Office 365 – SharePoint Online. Et hybridmiljø kan konfigureres til at give flere forskellige niveauer af integration afhængigt af formålet med integrationen.

Hybride SharePoint-miljøer kan give nogle eller alle af følgende funktionaliteter:

  • Samlet søgning:    Brugere i skyen og i det lokale domænemiljø kan få søgeresultater med indhold fra begge placeringer.
  • Business Connectivity Services:    Gør via Business Connectivity Services line of business-data tilgængelige for SharePoint og eksterne lister i SharePoint Online.
  • Enkeltlogon (SSO – Single sign-on):    Brugere som enten har forbindelse til firmanetværket eller Office 365, behøver kun at blive godkendt én gang i en given session for at få adgang til ressourcer i både den lokalt installerede SharePoint-farm og SharePoint Online.
  • Katalogsynkronisering:    Brugerkonti i det lokale Active Directory Domain Services-domæne (AD DS) synkroniserer automatisk med Office 365.
  • Envejs eller tovejs tillid mellem servere:    Et tillidsforhold mellem den lokalt installerede SharePoint-farm og SharePoint Online, som muliggør sikre forbindelser og dataflow.

Hvis du vil have mere at vide om at konfigurere et hybridt miljø til SharePoint Server og SharePoint Online, skal du se Hybrid til SharePoint Server 2013.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Gøre løsninger eller apps tilgængelige for brugerne

Når du er færdig med at udvikle en løsning eller en brugerdefineret app, har du måske brug for en metode til at gøre den tilgængelig et eller flere websteder eller grupper af websteder i dit SharePoint Online-miljø. Her er nogle måder at gøre det på.

  • Hvis din løsning er en brugerdefineret liste eller et specialiseret websted eller en specialiseret side, kan du dele et link til den pågældende side eller det pågældende websted med brugerne.
  • Hvis du har udviklet en brugerdefineret SharePoint- eller Office-app, kan du gøre den tilgængelig ved at overføre den til webstedet App-katalog. Du kan få mere at vide om at oprette brugerdefinerede apps under Brug af App-katalog til at gøre brugerdefinerede apps tilgængelige for dit SharePoint Online-miljø.
  • Hvis du tilføjer en tredjepartsapp fra SharePoint Store, kan du gøre den tilgængelig for alle brugere på tværs af gruppen af websteder i dit SharePoint Online-miljø ved at købe licenser til alle brugere i organisationen. Eller du kan nøjes med at købe licenser til de brugere, der har brug for dem, og tildele disse licenser til de relevante brugere. Du kan få mere at vide under Købe en app fra SharePoint Store og Administrere applicenser for et SharePoint Online-miljø.
  • Hvis du vil ændre indstillingerne for, hvorvidt brugerne skal kunne købe apps fra SharePoint Store, skal du se Konfigurere indstillinger for SharePoint Store.
  • Hvis du blot vil oprette en brugerdefineret løsning og gøre den tilgængelig som en skabelon for andre brugere, kan du gemme lister, visninger, arbejdsprocesser og websteder som skabeloner, som kan bruges med det samme, eller som vil være tilgængelige på SharePoint og kan bruges af andre brugere som udgangspunkt. Du kan udføre disse trin både direkte i browseren og i understøttede værktøjer som SharePoint Designer 2013. Du kan få mere at vide i artiklen Gemme, hente og overføre et SharePoint 2013-websted som en skabelon.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Udforske partnerløsninger og -tjenester

Hvis du gerne vil se nærmere på tjenester eller anvendelser fra Microsoft-partnere, der er tilgængelige til SharePoint Online, kan du gå til Microsoft Office 365 Marketplace.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Gå tilbage til SharePoint Online-planlægningsvejledning til Office 365 Enterprise og Midsize.

 
 
Gælder for:
SharePoint Administrationscenter, SharePoint Online Enterprise (E1 og E2), SharePoint Online Enterprise (E3 og E4), SharePoint Online Midsized Business