Konfigurere et Lync-møde

Hvis du bruger Outlook eller Outlook Web App, kan du planlægge et tilbagevendende eller enkelt onlinemøde på samme måde, som du bruger Outlook til at planlægge normale møder på. Linket til onlinemødet føjes automatisk til din mødeindkaldelse. Og hvis din konto er konfigureret til telefonmøder, indeholder mødeindkaldelsen opkaldsoplysninger (telefonnummer og møde-id).

Hvis du ikke bruger et Outlook-program (eller Windows), kan du oprette nye møder ved hjælp af Lync Web Scheduler. Du finder det på https://sched.lync.com, eller du kan få mere at vide på Lync Web Scheduler

Sådan konfigurerer du et onlinemøde ved hjælp af Outlook Web App

   
  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder på Office 365-portalen:
  • Hvis du vil konfigurere et møde efter dato, skal du klikke på fanen Kalender og klikke på Ny begivenhed øverst til venstre.
  • Hvis du vil konfigurere et møde efter de personer, du vil invitere, skal du klikke på fanen Personer, klikke på en kontakt eller gruppe på listen over kontakter og derefter klikke på Planlæg møde under personens eller gruppens navn.

 Tip!    Hvis du vil tilføje en kontakt eller gruppe, skal du klikke på Ny øverst til venstre under fanen Personer og enten klikke på Opret kontakt og angive de påkrævede oplysninger eller klikke på Opret gruppe , skrive navnet på gruppen, klikke i tekstfeltet Tilføj medlemmer og derefter skrive mailadressen til hver af de personer, du vil tilføje. Efterhånden som du skriver, vises der forslag fra listen over kontakter under tekstfeltet. Hvis du kan se kontaktens navn der, kan du klikke på det.

  1. Klik på Onlinemøde over meddelelsesområdet midt i mødevinduet. Der vises opkaldsdetaljer i meddelelsesområdet, hvis din konto er konfigureret til telefonmøde med manuelt opkald, og du kan se Onlinemøde under Placering.
  2. Konfigurer mødet, som du typisk vil gøre, dvs. ved at tildele begivenheden et navn, tilføje eller fjerne deltagere, vælge starttidspunkt og varighed osv. Hvis du har fysiske deltagere, skal du angive en placering for mødet under Placering, f.eks. et mødelokale, eller klikke på Tilføj et rum som en hjælp til at finde mødelokalet.

 Tip!    Du kan lede efter et tidspunkt, hvor alle kan deltage, ved at klikke på Planlægningsassistent øverst i mødevinduet.

 Tip!    Hvis du vil se indstillinger for, hvem der har adgang til onlinemødet, hvem der skal vente på, at du giver dem adgang til mødet, og hvem der kan præsentere under mødet, skal du klikke på Indstillinger for onlinemøde

.
  1. Skriv en dagsorden i mødeområdet. Sørg for ikke at ændre nogen af onlinemødeoplysningerne.
  2. (Valgfrit) Hvis du vil føje et billede eller en vedhæftet fil til dagsordenen, skal du klikke på ikonet Flere handlinger (…) øverst i mødevinduet til højre for Planlægningsassistent, klikke på Indsæt og derefter klikke på Vedhæftet fil eller Billede.
  3. Klik på Send øverst i mødevinduet.

Sådan oprettes et Lync-møde med Outlook 2013

   
  1. Åbn Outlook, og gå til din kalender.
  2. Klik på Nyt Lync-møde under fanen Hjem på båndet Lync-møde.
  3. Konfigurer mødet, som du normalt ville gøre, altså:
  • Skriv mailadresserne på de personer, du vil indbyde, adskilt af semikoloner, i feltet Til.
  • Skriv et navn til mødet i feltet Emne.
  • Hvis du har fysiske deltagere, skal du enten klikke på Rumfinder under fanen Møde på båndet Indstillinger og derefter søge efter et rum eller angive et mødelokale i feltet Placering , f.eks. et mødelokale.
  • Vælg et starttidspunkt og et sluttidspunkt.

 Bemærk!    Du kan lede efter et tidspunkt, hvor alle kan deltage, ved at klikke på Planlægningsassistent under fanen Møde på båndet Vis.

  1. Skriv en dagsorden i mødeområdet. Sørg for ikke at ændre nogen af Lync-mødeoplysningerne.
  2. (Valgfrit) Klik på Planlægningsassistent på båndet i Outlook for at sikre, at du har det bedste tidspunkt for mødet.
  3. Klik på Send.

 Vigtigt!    Planlægning af et møde med standardindstillingerne, som vi lige gjorde, er bedst egnet til små interne møder som f.eks. uformelle møder med kollegaer. Hvis du afholder et møde med personer uden for firmaet, eller hvis du planlægger en stor begivenhed, kan du ændre mødeindstillingerne, før du sender indkaldelserne, så de passer bedre til dine krav til mødet. Åbn mødeindkaldelsen, klik på Mødeindstillinger under fanen Møde på båndet Lync-møde, og vælg derefter de relevante indstillinger.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Sådan starter du et improviseret møde vha. Lync

Hvis du har brug for at diskutere et emne, der kræver øjeblikkelig handling, kan du hurtigt starte et ad hoc-møde med Lync. Se Starte et improviseret Lync-møde.

 
 
Gælder for:
Excel til iPad, Office 2013