Hurtig og effektiv oprettelse af formularer og minimal oplæring.
Opret formularer til understøttelse af forretningsprocesser vha. velkendte Microsoft Office-værktøjer, f.eks. skrifttyper, punkttegn og nummerering, tabeldesign og clipart. De velkendte værktøjer og det velkendte miljø hjælper med at minimere oplæringstiden og gør det hurtigere at oprette formularer.
Fluent-brugergrænsefladen, der blev introduceret i mange 2007 Office-programmer, findes også i InfoPath 2010. På baggrund af omfattende brugbarhedsdata og nye forbedringer inden for hardware og software, er Fluent-grænsefladen udviklet for at gøre det nemmere for dig at finde og bruge alle funktioner i Office-programmerne – og få de ønskede resultater.
Nem oprettelse af avancerede formularer uden kode.
Du kan f.eks.:
- Hurtigt oprette og anvende formularer vha. forbedret regelstyring, hurtigregler, typografier og dynamiske layoutafsnit.
- Angive regler for betinget formatering.
- Oprette formularer, der omfatter handlinger, f.eks. beskeder, beregnede værdier og datavalidering.
Opret validering, formatering og handlinger på baggrund af brugerroller, eller opret valideringer og handlinger, der vises på baggrund af felttype.
Deltagere har mulighed for at udfylde formularer online eller offline.
Ved hjælp af InfoPath 2010 kan folk udfylde formularer online eller offline med formularintegration i Microsoft SharePoint Workspace-grænsefladen. En bruger kan nemt tage et SharePoint-bibliotek med InfoPath-formularer offline i SharePoint Workspace-miljøet. Oplysninger, der angives i formularerne, synkroniseres automatisk til SharePoint-biblioteket, når deltageren er online igen, så folk kan være produktive, uanset om de arbejder på netværket eller ej.
Opbyg modulære, omfattende og flytbare SharePoint-programmer.
Brug SharePoint Server 2010 og InfoPath 2010 til at oprette SharePoint-programmer. SharePoint-programmer kan bygges til brug på afdelings‑ eller virksomhedsniveau vha. kun lidt eller slet ingen kode. Disse løsninger er modulære (du kan bygge fra eksisterende lister eller biblioteker), omfattende (du kan tilføje funktionalitet med kode), og flytbare (du kan publicere vha. .wsp-formatet for at flytte programmet fra websted til websted eller fra server til server).
Få browserformularer til at overholde standarder.
InfoPath 2010-formularer på SharePoint Server 2010 overholder nu Web Content Accessibility Guidelines 2.0 (WCAG 2.0) AA, så du kan oprette formularer, der er tilgængelige for brugere med handicap.
Få gavn af mere effektive webbrowserformularer.
Forbedret paritet mellem InfoPath 2010-klientformularer og InfoPath-formularer i SharePoint Server 2010 sikrer større konsistens for de brugere, der udfylder formularer. Følgende funktionalitet findes f.eks. i begge miljøer: punktopstillinger, nummererede lister og almindelige lister, lister med flere valg, kombinationsfelter, billedknapper, linkfunktionalitet, filterfunktionalitet, dato‑ og tidsstyring og personvælgere.
Integrer formularer i webdele.
I SharePoint Server 2010 er det nemmere end nogensinde før at placere dine formularer på websider ved hjælp af den nye webdel InfoPath-formular. I SharePoint Server 2007 skulle de brugere, der ville hoste deres InfoPath-formularer på websider, skrive kode i Visual Studio. Nu kan du, uden at skrive kode, føje InfoPath-formularwebdelen til en webdelside og få den til at referere til den publicerede formular.
Du kan bruge webdelen til at hoste alle InfoPath-browserformularer, der er blevet publiceret til en SharePoint-liste eller et formularbibliotek. Du kan også oprette forbindelse til andre webdele på siden for at sende eller modtage data.
Lav bedre formularer med kode.
Selvom du kan tilpasse mange aspekter af InfoPath-formularer uden at skrive kode, kan du også forbedre dem med kode, hvis du har brug for det i forbindelse med at implementere løsningsfunktionaliteten.
Du kan forbedre InfoPath 2010-formularer vha. VSTA (Visual Studio Tools for Applications), der følger med InfoPath 2010. VSTA er en letvægtsversion af Visual Studio Integrated Development Environment. Du kan bruge VSTA til at skrive administreret kode i C# eller VB.NET. Koden integreres derefter i InfoPath-formularskabelonen (.xsn-fil). Hvis du f.eks. vil medtage muligheden for at beregne rente i en formular, kan du integrere kode i selve formularen, og InfoPath Filler eller InfoPath Forms Services kører koden, når formularen åbnes eller redigeres.
Knyt formularer til forretningsoplysninger og REST-webtjenester.
SharePoint Server 2010 har en arkitektur, der kan udvides, til administration af brugernes adgang til dataforbindelser og systemer. InfoPath 2010 kan også integreres med BCS (Business Connectivity Services) i SharePoint Server 2010. BCS forbedrer Office-program‑ og SharePoint-platformsfunktionalitet med tilgængelige funktioner, tjenester og værktøjer, der kan strømline udviklingen af løsninger med tæt integration af eksterne data og tjenester. Desuden understøtter InfoPath 2010 nu hentning af XML-data fra REST-webtjenester. REST-webtjenester bruger inputparametre, der sendes via en URL-adresse. Formulardesignere kan nu ændre URL-parametrene dynamisk i InfoPath-formularen uden brug af kode vha. regler til hentning af de ønskede data fra REST-webtjenesten.
Nemmere administration af formularer på serveren.
InfoPath-formularer kan overvåges som en ægte komponent i SharePoint Server 2010. De nye regler for SharePoint-vedligeholdelsesprogrammet sikrer, at InfoPath-formularer er konfigureret korrekt i deres farme. Du kan også administrere InfoPath-formularer ved hjælp af Windows PowerShell-kommandolinjen og ‑scriptsproget, som medfølger i SharePoint Server 2010.