Ofte stillede spørgsmål om Office 2013 RT
  • Tablets, der kører på Windows 8 RT, har Office Home & Student 2013 RT (enten endelig eller preview-version) installeret og inkluderer Office 2013 RT-versioner af Word, Excel, PowerPoint og OneNote. Tablets, der kører på Windows 8.1 RT Preview eller Windows 8.1 RT, inkluderer Office 2013 RT-versionen af Outlook ud over de Office 2013 Home & Student RT-programmer, der er nævnt herover.
  • Når du som standard gemmer på OneDrive, kan du administrere alle typer dokumenter online, få adgang til dem fra din tablet og dele dem med andre.
  • Dine seneste Office-dokumenter og personlige indstillinger flytter sig med dig – du skal blot logge på og køre.
Du kan få Outlook 2013 RT ved at opgradere fra Windows 8 RT til Windows 8.1 RT Preview eller Windows 8.1 RT (når det bliver tilgængeligt).
Hvis du nulstiller din tablet, bliver den gendannet til den version, der var installeret, da du købte den (enten Office Home & Student 2013 RT Preview, Office Home & Student 2013 RT eller Office 2013 RT). Office Home & Student 2013 RT Preview og Office Home & Student 2013 RT inkluderer ikke Outlook 2013 RT. Du vil automatisk modtage opdateringer fra Windows Update til den nyeste version af Office 2013 RT, der er tilgængelig til dit operativsystem (se spørgsmålet og svaret ovenfor). Som tidligere vil opdateringen være gratis, men du skal have adgang til internettet via en Wi-Fi-forbindelse, og der skal muligvis betales afgifter for brug af internettet. De fleste brugere har ikke behov for at nulstille deres tablets, så dette har muligvis ikke betydning for dig.
Office 2013 RT er ikke beregnet til kommercielle, non-profit- eller indtægtsskabende aktiviteter. Men organisationer, der køber kommercielle brugsrettigheder eller har en kommerciel licens til Office 2013-programpakker, der inkluderer Outlook, kan bruge Office 2013 RT til kommercielle, non-profit- eller indtægtsskabende aktiviteter.
Næsten – Office 2013 RT-versionen af programmerne Word, Excel, PowerPoint, OneNote og Outlook har næsten alle de funktioner i Office Home & Student 2013 og Outlook 2013, der er tilgængelige på pc'er, og næsten alle de funktioner, som de fleste kunder bruger. Men da tablets har særlige behov for sikkerhed og mobilitet, er enkelte funktioner ikke tilgængelige i Office 2013 RT-programmerne, herunder makroer, tilføjelsesprogrammer og andre brugerdefinerede programmer, der er skrevet af brugere eller udviklet af tredjeparter.
På tværs af flere programmer
  1. Makroer, tilføjelsesprogrammer, formularer og brugerdefinerede programmer (Word, Excel, PowerPoint, Outlook)

    I andre versioner af Office kan du eller en softwareudvikler bruge værktøjer som f.eks. VBA (Visual Basic for Applications) til at skrive og køre makroer og andre brugerdefinerede programmer i Office. VBA er ikke tilgængeligt til programmerne i Office 2013 RT.

    Hvis du vil bruge makroer, tilføjelsesprogrammer, formularer med brugerdefineret kode eller andre brugerdefinerede programmer i Office-dokumenter, skal du have en anden version af Office end Office 2013 RT på en computer eller tablet, der ikke kører Windows RT. Andre versioner af Office kan ikke installeres på Windows RT-enheder. For eksempel understøtter Office Home & Student 2013 og Office Professional 2013 disse funktioner, men de kan ikke installeres på Windows RT-enheder.

    Hvis du allerede bruger makroer, tilføjelsesprogrammer, InfoPath-formularer med brugerdefinerede programmer eller andre brugerdefinerede programmer i din pc- eller Mac-version af Office, kan du ikke bruge dem i Office 2013 RT.

  2. OneDrive Sync-integration (Word, Excel, PowerPoint)

    Office 2013 RT understøtter ikke automatisk synkronisering mellem personlige OneDrive-dokumenter og den lokale disk. Du kan i stedet få adgang til OneDrive via Office Backstage-visningen og bruge kommandoerne Åbn eller Gem til at åbne eller gemme dokumenterne.

  3. Equation Editor 3.0 (Word, Excel, PowerPoint)

    Office 2013 RT understøtter ikke redigering af ligninger, der er skrevet i Equation Editor, som blev benyttet i tidligere versioner af Office. Du kan stadig få vist ligninger, der er skrevet i Equation Editor, men du kan ikke redigere dem. Der blev introduceret en forbedret funktion til at skrive og redigere ligninger i Office 2007, som også er inkluderet i Office 2013 RT. Du finder den på værktøjslinjen Indsæt under Symboler.

  4. Hentning af Lync-fil

    Microsoft Lync er ikke inkluderet på Windows RT-enheder. Kommandoen ”Tillad hentning af Lync-fil” er derfor deaktiveret, filer/vedhæftede filer fra Lync-møder kan ikke hentes til OneNote, og Outlook har ikke Lync-integration. Hvis du vil bruge funktionen til hentning af Lync-fil, skal du have Office 365 Small Business Premium, en version af Office, der indeholder Lync-programmet på en pc, eller en tablet, der ikke kører Windows RT. Andre versioner af Office kan ikke installeres på Windows RT-enheder.

  5. Vedligeholdelse via Gruppepolitik

    Understøttelse af gruppepolitikobjekt er ikke inkluderet på Windows RT-enheder. Hvis du vil bruge gruppepolitk, skal du have en anden version af Office end Office 2013 RT på en pc eller en tablet, der ikke kører Windows RT. Andre versioner af Office kan ikke installeres på Windows RT-enheder.

Kun Word
Grammatikkontrol i visse sprogversioner af Office

Funktionen til grammatikkontrol/typografikontrol i Word 2013 RT er kun tilgængelig for følgende sprog: engelsk, fransk, tysk, spansk, arabisk, dansk, italiensk, norsk (bokmål), portugisisk (Brasilien), russisk, japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt) og koreansk. Stavekontrol og andre korrekturkomponenter er tilgængelige for andre sprog.

Grammatik-/typografikontrolfunktioner for nogle af disse sprog var ikke klar i tide til den foreløbige version, men er inkluderet i den endelige version af Word 2013 RT.

Kun Excel
Datamodeller

Excel 2013 RT understøtter ikke oprettelse af en datamodel. Du kan oprette traditionelle pivottabeller, forespørgselstabeller og pivotdiagrammer. Hvis du vil oprette en datamodel, skal du benytte en anden version af Office end Office 2013 RT på en pc eller en tablet, der ikke kører Windows RT. Andre versioner af Office kan ikke installeres på Windows RT-enheder. For eksempel understøtter Office Home & Student 2013 og Office Professional 2013 denne funktion, men de kan ikke installeres på Windows RT-enheder.

Kun PowerPoint
  1. ActiveX-objektet Slidebibliotek

    PowerPoint 2013 RT understøtter ikke værktøjslinjen SharePoint-slidebibliotek til slidebibliotekrelaterede funktioner (indsæt/overfør/osv.). Du kan i stedet bruge ruden Slidegenbrug, som du finder på fanen Startside -> Ny slide-> Genbrug slides.

  2. Gamle medieformater i PowerPoint

    PowerPoint 2013 RT understøtter ikke visse gamle medieformater. Disse ældre formater kan ikke afspilles, omkodes, komprimeres eller inkluderes, når en præsentation eksporteres til video. Det er sandsynligt, at andre programmer på Windows RT-enheder ikke understøtter disse gamle medieformater.

    I stedet for at bruge gamle medieformater bør du benytte moderne medieformater som f.eks. H.264 og AAC (Advanced Audio Coding), som PowerPoint 2013 RT understøtter. Du kan konvertere til moderne medieformater ved hjælp af funktionen Optimer mediekompatibilitet, som du finder i Backstage-visningen i PowerPoint 2010 eller i ikke-RT-versioner af PowerPoint 2013.

  3. Afspilning af Flash-video i PowerPoint

    I PowerPoint 2013 RT kan du ikke indsætte eller afspille videoer fra onlinewebsteder, der benytter video, som er udviklet til Adobe Flash Player.

  4. Optagelse af indtaling

    Du kan ikke bruge funktionen Optag indtaling i PowerPoint 2013 RT.

Kun OneNote
  1. Optagelse af lyd og video

    Optagelse af lyd-/videonoter fra OneNote 2013 RT understøttes ikke. Du kan i stedet optage lyd eller video med andre programmer og derefter indsætte det via Indsæt → Fil for at tilføje det på OneNote-siden.

  2. Import via scanner

    Import af et trykt dokument eller billede til OneNote 2013 RT via en tilføjet scanner understøttes ikke. Du kan i stedet scanne billeder via et andet program (f.eks. standardscanningsappen i Windows RT eller en anden scanningsapp, som du henter fra Windows Store) og derefter importere billederne til OneNote.

  3. Lyd- og videosøgning

    Søgning efter ord i en integreret lyd- eller videofil understøttes ikke i OneNote 2013 RT.

Kun Outlook (kun tilgængelig, hvis Windows 8.1 RT Preview er installeret på din enhed)
  1. Webstedspostkasser

    SharePoint-integration med Exchange vha. webstedspostkasser understøttes ikke med Outlook 2013 RT. Hvis du vil bruge webstedspostkasser, skal du have en anden version af Office end Office 2013 RT på en pc eller en tablet, der ikke kører Windows RT.

  2. Arkivering, overholdelse og beskyttelse mod datatab

    Outlook 2013 RT inkluderer de fleste af de samme funktioner, der findes i den version af Outlook 2013, som er inkluderet i Office Home & Business 2013, Office Standard 2013 og Office Professional 2013. Det inkluderer ikke de premium-funktioner, der findes i den version af Outlook 2013, som er inkluderet i Office Professional Plus 2013, for eksempel arkiv på stedet, opbevaringspolitikker, tip til politik for beskyttelse mod datatab og afsendelse af IRM-beskyttet (Information Rights Management) mail.

  3. Integration med Windows Media Player

    Voicemail-eksempel og hjælp til udtale af navne understøttes ikke med Outlook 2013 RT. Hvis du vil bruge disse funktioner, skal du have en anden version af Office end Office 2013 RT på en pc eller en tablet, der ikke kører Windows RT.

  4. Filtrering af uønsket e-mail

    Filtrering af uønsket e-mail eller spam er ikke tilgængelig for POP3-, IMAP- og Exchange ActiveSync (EAS)-konti. Outlook.com og andre internetudbydere tilbyder filtrering af uønsket e-mail. Filtrering af uønsket e-mail er tilgængelig for Exchange. Bemærk, at Outlook 2013 benytter Exchange ActiveSync til at oprette forbindelse til Outlook.com-konti.

Producenten af din tablet har konfigureret din hardware og software og er din primære kilde til teknisk support. Producenten af din tablet tilbyder muligvis gratis support i garantiperioden, afhængigt af hvornår du har købt den og din model. Tryk eller klik her for at få vist en oversigt over producenter med kontaktoplysninger.
Du har muligvis adgang til support fra Microsoft, afhængigt af Microsoft-produktet og din version. Mulighederne omfatter:
  • Support til selvhjælp. Support til selvhjælp til Word, Excel, PowerPoint og OneNote er tilgængelig direkte i programmerne. Hvis du vil starte hjælpen, skal du trykke eller klikke på spørgsmålstegnet øverst til højre i programvinduet. Du kan også søge efter Support her på Office.com for at finde hjælp til alle Office-produkter, for eksempel Word, Excel, PowerPoint, OneNoteog Outlook.

    Hvis du ikke har erfaring med tablets, skal du læse tippene i Vejledning til brug af berøringsskærm i Office. Hvis du vil have hjælp til at komme i gang med Office på din tablet, skal du se Finde og starte Office-programmer på Windows 8 eller Windows RT.

    Du finder flere supportressourcer til selvhjælp ved at se på listen over Microsoft-produktløsningscentre og vælge det tilsvarende produkt.
  • Hjælp fra andre. Gå til http://answers.microsoft.com/office for at finde svar og løsninger til problemer, som andre har delt.
  • Gratis support. Brugere af Microsoft-software, der er forudinstalleret af computer- eller tablet-producenter, kan benytte Microsofts gratis support i forbindelse med problemer i forbindelse med et (eller flere) af følgende emner:
  • Microsoft Update
  • Windows Update
  • Service Pack-installationer
Hvis dit problem er direkte relateret til et (eller flere) af ovenstående emner, skal du vælge dit produkt på Assisteret support-produktlisten og sende din hændelse.

Betalt support. Du kan muligvis også købe support fra Microsoft. Hvis du vil se, hvilke supportmuligheder der findes til dit produkt, skal du vælge produktet på Assisteret support-produktlisten.
  • Hvis du befinder dig i Nordamerika, skal du gå hertil for at få betalt support.
  • Uden for Nordamerika skal du gå hertil for at kontakte support.