Microsoft Office Online
Log på Mit Office Online (Hvad er det?) | Log på

 
 
Hjælp og trinvise vejledninger
Søg
Søg
 
 
 
 
Advarsel! Du får vist denne side i en webbrowser, der ikke understøttes. Dette websted fungerer bedst med Microsoft Internet Explorer 6.0 eller nyere, Firefox 1.5 eller Netscape Navigator 8.0 eller nyere. Få flere oplysninger om understøttede browsere.

De 10 vigtigste grunde til at prøve Microsoft Office Communicator 2007
 

Microsoft® Office Communicator 2007 R2 indeholder værktøjer og funktioner, som hjælper dig med at blive mere produktiv ved at finde og forbinde personer på forskellige steder og i forskellige tidszoner ved hjælp af de kommunikationsmetoder, der fungerer bedst for dig. Her kan du se de 10 vigtigste måder, hvorpå Office Communicator 2007 strømliner kommunikationen og giver dig større fleksibilitet og kontrol.

1. grund Omfattende tilstedeværelsesintegration

Ved blot at se på navnet på en kontaktperson og tilstedeværelsesikonet, der er tilknyttet den pågældende person, kan du se, om personen er tilgængelig, sidder i møde eller er væk fra kontoret, og bestemme, hvilken måde du bedst kan kommunikere med vedkommende på. Som noget nyt i Office Communicator 2007 R2 kan du også se, hvilken enhed en person er logget ind på. Med disse oplysninger kan du straks træffe de rigtige kommunikationsvalg.

2. grund Samarbejde let med deling af skrivebord

Del dit skrivebord hurtigt og let med kolleger via den nye funktion til skrivebordsdeling i Office Communicator 2007 R2. Opret en onlinemeddelelsessession, som kan ændres ved at tilføje tale, video og deling af skrivebord, hvis du akut får brug for en samarbejdssession med adgang til alle funktioner. Få alle ind på den samme side ved at holde et virtuelt møde, hvor alle kan se de samme oplysninger på samme tid. Del styringen af dit skrivebord for at opnå et mere aktivt samarbejde, hvor du og eksterne kolleger kan arbejde sammen om dokumenter, præsentationer og regneark, som om I sad side om side ved det samme skrivebord.

3. grund Forbedret styring af dine lydkonferencer

Office Communicator 2007 R2 indeholder en opdateret brugergrænseflade, som gør det lettere at styre og administrere lydkonferencer effektivt. Se listen over deltagere, se den aktive taler, slå lyden fra og til, og forfrem let en deltager til oplægsholder for at dele styringen af kontrolelementer ved at klikke på en knap. Office Communicator 2007 R2 er et softwareprogram, og det er derfor langt lettere at udføre disse opgaver uden at skulle huske og bruge trykknapkommandoer.

4. grund Inviter kunder, partnere og leverandører til en samarbejdssession

Du kan nu invitere brugere uden for din organisation til en session med Office Communications 2007 R2. Via Office Communicator Web Access 2007 R2 kan eksterne brugere dele alle tilgængelige funktioner, herunder onlinemeddelelser, deling af skrivebord og konferenceopkald, uden at skulle installere nogen former for software. Alt, hvad du behøver for at deltage, er en webbrowser og en internetforbindelse.

5. grund Viderestilling af teamopkald

Office Communicator 2007 R2 giver dig nu mulighed for at viderestille dine opkald til dit team, så de kan træde i dit sted, mens du er væk. Du kan også angive en kort tidsmæssig forsinkelse, så de kun ser opkaldet, hvis du ikke kan besvare det. Teammedlemmer ser, at opkaldet overføres på dine vegne i meddelelsen om et indgående opkald, og du får besked via e-mail om opkald, som er blevet besvaret af et teammedlem. Funktionen til viderestilling af opkald kan bruges sammen med din kontaktliste i Office Outlook, så du kan sikre dig, at opkald fra en af dine personlige kontaktpersoner i Outlook, f.eks. venner og familie, ikke viderestilles til teamet.

6. grund Få en stedfortræder til at administrere opkald på dine vegne

Nu kan du udpege stedfortrædere i Office Communicator 2007 R2, som kan ringe op og besvare opkald på dine vegne. Stedfortrædere bruger den nye Office Communicator 2007 R2 Attendant, et program, som er udviklet til lederassistenter og administrative assistenter. Stedfortrædere kan tilføje noter eller chatte med dig i Office Communicator, før de viderestiller opkald, så du har flere oplysninger om opkaldet, før du besvarer det.

7. grund Nyt! HD-video

Få en bedre samtale ved at dele video i HD (High Definition). Office Communicator 2007 R2 understøtter nu HD- og VGA-tilstand (Video Graphics Array), som er tilgængelig under bestemte omstændigheder. Det er let at vælge den ønskede opløsning i Office Communicator 2007 R2-vinduet.

 Bemærk!   Der kræves en CPU-enhed med dual core og VGA-webcam til VGA-understøttelse og Qad Core-maskiner. Brug af HD-funktionaliteten kræver et HD-kamera.

8. grund Opdateret! En mere integreret oplevelse med din IP-skrivebordstelefon

Office Communicator 2007 R2 gør nu lydkommunikation lettere for dig med Office Communicator Phone Edition. Ring op ved hjælp af Office Communicator 2007 R2, og brug din IP-telefon (Internet Protokol) som lydenhed eller omvendt. Opkaldskontrolfunktioner, herunder konference, hold og overførsel, er synkroniseret, så du får en problemfri funktion.

9. grund Opdateret! Let adgang til din talebesked

Nu har du forbedret adgang til dine talebeskeder og indstillinger for talebeskeder fra Office Communicator 2007 R2, hvilket gør det let at styre din kommunikation fra ét sted. Modtag dine beskeder, eller skift til en anden indtalt besked fra Office Communicator-vinduet.

10. grund Plus alle funktionerne fra Office Communicator 2007

Office Communicator 2007 R2 er den opdaterede version af Office Communicator 2007, så du kan bruge alle funktioner til onlinemeddelelser, lyd, video og webkonferencer, som du nu sætter så stor pris på. Med Office Communicator har du adgang til flere onlinemeddelelser, strømlinet administration af dine kontaktpersoner, avancerede telefonfunktioner og integration med Microsoft Office Live Meeting. Tilstedeværelsesindikatoren, som er kernen i kommunikationsfunktionen, fungerer sammen med Microsoft Office-programmer, så du kan klikke for at kommunikere fra de programmer, du bruger mest. Hertil kommer, at Office Communicator 2007 R2 giver dig frihed til at arbejde fra det sted, du vil, fordi du har forbindelse, uanset om du er på kontoret eller på farten. Du kan få adgang til alle funktioner via en internetforbindelse uden at behøve en sikker tunnel (VPN-forbindelse) til virksomhedens netværk.

 Bemærk!   Microsoft OCS (Office Communications Server) 2007 R2 er nødvendig for at kunne aktivere den fulde funktionalitet i Office Communicator 2007 R2.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

reklame