Office Communicator 2007 R2 er et samlet kommunikationsprogram, der hjælper med at gøre slutbrugere mere effektive, idet det gør det muligt at kommunikere og samarbejde let med personer på andre steder eller i andre tidszoner ved hjælp af en række forskellige kommunikationsmuligheder, herunder onlinemeddelelser, tale, deling af skrivebord og video. Integration med programmer på tværs af Microsoft Office-systemet – herunder Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Groove og SharePoint – giver slutbrugere mange forskellige måder at kommunikere direkte fra deres opgaveindhold på.
Denne artikel indeholder
Nyheder
Office Communicator 2007 R2 indeholder alle funktioner fra den tidligere version, herunder oplysninger om tilstedeværelse, onlinemeddelelser, VoIP-opkald (Voice over Internet Protocol), video og deling af skrivebord. Der er desuden tilføjet en række nye funktioner, bl.a. mulighed for at føje flere personer til en eksisterende lyd/videokonferencesession og dele skrivebordet med henblik på at samarbejde, diskutere eller redigere dokumenter med en enkelt kollega eller et helt team.
Tilbage til toppen
Finde og oprette forbindelse til andre på den bedste måde
Personer og team bliver stadig mere spredt, idet man arbejder i forskellige tidszoner og kommunikerer på nye måder. Det kan være lidt af en udfordring at vide, hvornår og hvordan man kan kontakte en person.
- Office Communicator 2007 R2 indeholder tilstedeværelsesindikatoren, som er en nøglefunktion, der gør det lettere at træffe effektive kommunikationsvalg ved at vise detaljerede oplysninger om en persons tilgængelighed og status. Din tilstedeværelsesstatus angives automatisk på grundlag af din Outlook 2007-kalender, logonstatus og andre oplysningskilder, men du kan også angive din status manuelt fra dit Office Communicator-vindue.
- Du kan endvidere angive individuelle adgangsniveauer for forskellige kontaktpersoner for at dele dine tilstedeværelsesoplysninger med hver enkelt. Tilstedeværelsesoplysninger er tilgængelige i alle Microsoft Office-programmer.
- Hvis du foretager et telefonopkald fra Microsoft Office Outlook eller deler en kommentar med en forfatter til et forretningsdokument fra Microsoft Office Word, viser din tilstedeværelsesindikator disse ændringer i din status
Tilbage til toppen
Onlinemeddelelser, telefon og deling af skrivebord fra ét program
Office Communicator 2007 R2 integrerer de forskellige måder, du kommunikerer på, og indeholder ét program, som giver dig en facetteret og fleksibel oplevelse hver gang.
- Uanset om du foretrækker onlinemeddelelser, lyd eller video, findes det alt sammen i ét program. Start en samtale via onlinemeddelelser med en kollega, inviter flere personer med i samtalen, skift til tale, og tilføj video med enkle handlinger, der kun kræver ét klik.
- Du kan tilmed viderestille opkald til dit team, angive stedfortrædere og let høre beskeder på din telefonsvarer med et bredt udvalg af VoIP-funktioner.
- Med den nye mulighed for deling af skrivebordet kan du desuden let samarbejde med dine kolleger og teammedlemmer uden de store omkostninger, der forbundet med at organisere uddybende møder.
Tilbage til toppen
Arbejdsmulighed uanset opholdssted
Du kan få adgang til alle funktioner i Office Communicator 2007 R2, uanset hvor du befinder dig, via en simpel internetforbindelse. Der er ikke behov for en sikker tunnel (VPN-forbindelse) til virksomhedens netværk. Med sikkerhedsforbedret VoIP, onlinemeddelelser og deling af skrivebord kan du være tilgængelig, uanset om du er på dit kontor eller på rejse, og på denne måde kan du kommunikere effektivt og forblive konkurrencedygtig i dagens tempofyldte arbejdsmiljø.
Bemærk! Disse integrationsscenarier er blot eksempler, som ikke repræsenterer alle integrationsmuligheder i Microsoft Office-systemets programmer.
Tilbage til toppen