Nyheder i Office Excel 2007

Nyhedsbanner for Excel 12-emne

Den nye resultatorienterede brugergrænseflade i Microsoft Office Excel 2007 indeholder nye effektive værktøjer og funktioner til analyse, deling og administration af data.

Knappen Hent gratis prøveversion af Office 2007

Denne artikel indeholder


Resultatorienteret brugergrænseflade

Den nye resultatorienterede brugergrænseflade gør det let for dig at arbejde i Microsoft Office Excel. Kommandoer og funktioner, der før var godt gemt i komplekse menuer og værktøjslinjer, er nu lettere at finde på opgaveorienterede faner, der indeholder logiske grupper af kommandoer og funktioner. Mange dialogbokse er udskiftet med rullegallerier, der viser de tilgængelige indstillinger, og der er beskrivende værktøjstip eller eksempelvisninger, som gør det lettere at vælge den rigtige indstilling.

Uanset hvilken aktivitet, du udfører i den nye brugergrænseflade, om det er formatering eller dataanalyse, viser Excel de værktøjer, der er bedst egnede til at udføre opgaven.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Flere rækker og kolonner og andre nye grænser

For at gøre det muligt at søge i store mængder data i regneark understøtter Office Excel 2007 nu op til 1 million rækker og 16 tusind kolonner pr. regneark. Helt nøjagtigt er Office Excel 2007-gitteret nu på 1.048.576 rækker og 16.384 kolonner, hvilket giver dig 1500 % flere rækker og 6300 % flere kolonner end i Microsoft Office Excel 2003. Hvis du gerne vil vide det, slutter kolonner nu med XFD i stedet for IV.

I stedet for fire tusind typer formatering kan du nu bruge et ubegrænset antal i samme projektmappe, og antallet af cellereferencer pr. celle er øget fra otte tusind til, hvad den tilgængelige hukommelse kan indeholde.

Ydeevnen af Excel er forbedret gennem en forøgelse af hukommelsesstyringen fra 1 GB hukommelse i Microsoft Excel 2003 til 2 GB i Office Excel 2007.

Du vil også opleve hurtigere beregninger i store, formelintensive regneark, fordi Office Excel 2007 understøtter flere processorer og flertrådede chipsæt.

Office Excel 2007 understøtter også op til 16 millioner farver.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Office-temaer og Excel-typografier

I Office Excel 2007 kan du hurtigt formatere data i dit regneark ved at anvende et tema og bruge en bestemt typografi. Temaer kan deles på tværs af andre Office 2007-version-programmer, f.eks. Microsoft Office Word og Microsoft Office PowerPoint, mens typografier er designet til at ændre formatet af Excel-specifikke emner som Excel-tabeller, -diagrammer, -pivottabeller og -former.

Anvende et tema     Et tema er et foruddefineret sæt farver, skrifttyper, streger og effekter, der kan anvendes på hele projektmappen eller på bestemte emner, f.eks. diagrammer eller tabeller. De gør det let for dig at oprette rigtigt flotte dokumenter. Virksomheden har muligvis et firmatema, du kan bruge, eller du kan vælge mellem de foruddefinerede temaer, der findes i Excel. Det er også let at oprette dit eget tema, så du opnår et ensartet udseende, der kan anvendes på alle dine Excel-projektmapper og andre Office 2007-version-dokumenter. Når du opretter et tema, kan farven, skrifttypen og effekterne ændres individuelt, så du kan foretage ændringer af en eller flere af disse indstillinger.

Anvende typografier     En typografi er et foruddefineret temabaseret format, du kan anvende for at ændre udseendet af Excel-tabeller, -diagrammer, -pivottabeller eller -former. Hvis de integrerede foruddefinerede typografier ikke opfylder dine behov, kan du tilpasse en typografi. Til diagrammer kan du vælge mellem mange foruddefinerede typografier, men du kan ikke oprette dine egne diagramtypografier.

Ligesom i Excel 2003 bruges celletypografier til at formatere markerede celler, men du kan nu hurtigt anvende en foruddefineret celletypografi. De fleste celletypografier er ikke baseret på det tema, der er anvendt på din projektmappe, og du kan let oprette din egen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Betinget formatering

I Office 2007-version kan du bruge betinget formatering til at foretage visuel anmærkning af dine data. Det kan være nyttigt til både analytiske formål og til præsentationer. Du kan let finde undtagelser og vigtige trends i dine data ved at implementere og administrere flere regler for betinget formatering, som anvender kraftig visuel formatering i form af gradientfarver, datalinjer og ikonsæt på data, der opfylder de pågældende regler. Det er også let at anvende betinget formatering. Med få klik kan du se sammenhænge i dine data, som du kan bruge til analyseformål.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Enkel udformning af formler

De følgende forbedringer gør det meget lettere at skrive formler i Office Excel 2007.

Formellinje, der kan ændres i størrelse     Størrelsen af formellinjen ændres automatisk, så lange og komplekse formler altid ses. Det forhindrer formlerne i at dække ændre data i regnearket. Du kan også skrive længere formler med flere indlejringsniveauer, end det var muligt i tidligere versioner af Excel.

Autofuldførelse af funktioner     Med Autofuldførelse af funktioner kan du hurtigt udforme den korrekte formelsyntaks. Du vil kunne udforme formlerne rigtigt fra starten af og hver eneste gang, uanset om det drejer sig om let at finde de funktioner, du vil bruge, eller få hjælp til at færdiggøre formelargumenter.

Strukturerede referencer     Udover cellereferencer, f.eks. A1 og R1C1, omfatter Office Excel 2007 strukturerede referencer, der henviser til navngivne områder og tabeller i en formel.

Let adgang til navngivne områder     Ved at bruge Office Excel 2007-navnestyring kan du organisere, opdatere og administrere flere navngivne områder centralt, hvilket gør det lettere for alle, der skal arbejde på dit regneark, at fortolke dets formler og data.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Nye OLAP-formler og kubefunktioner

Når du arbejder med flerdimensionale databaser (f.eks. SQL Server Analysis Services) i Office Excel 2007, kan du bruge OLAP-formler til at bygge komplekse, OLAP-databundne kombinationsrapporter. Der anvendes nye kubefunktioner til at udtrække OLAP-data (sæt og værdier) fra Analysis Services og vise dem i en celle. Der kan genereres OLAP-formler, når du konverterer pivottabelformler til celleformler, eller når du bruger autofuldførelse til kubefunktionsargumenter ved udformning af formler.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Forbedret sortering og filtrering

I Office Excel 2007 kan du hurtigt arrangere dine regnearksdata for at finde de svar, du skal bruge, ved at bruge forbedret filtrering og sortering. Nu kan du f.eks. sortere data efter farve og i mere end tre (op til 64) niveauer. Du kan også filtrere data efter farve eller datoer, få vist mere end 1000 emner på rullelisten Autofilter, vælge flere emner til filtrering og filtrere data i pivottabeller.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Forbedringer af Excel-tabeller

Du kan bruge den nye brugergrænseflade i Office Excel 2007 til hurtigt at oprette, formatere og udvide en Excel-tabel (kendt som en Excel-liste i Excel 2003) for at organisere dataene i dit regneark, så det er meget lettere at arbejde med. De nye eller forbedrede funktioner til tabeller omfatter følgende funktioner.

Tabeloverskriftsrækker     Tabeloverskriftsrækker kan aktiveres eller deaktiveres. Når der vises tabeloverskrifter, forbliver de synlige sammen med data i tabelkolonnerne, fordi de erstatter regnearksoverskrifterne, når du bevæger dig rundt i en lang tabel.

Beregnede kolonner     En beregnet kolonne anvender en enkelt formel, som justeres til hver enkelt række. Kolonnen udvides automatisk til at omfatte ekstra rækker, så formlen straks udvides til disse rækker. Alt, hvad du behøver at gøre, er at angive en formel én gang – du behøver ikke at bruge kommandoerne Udfyld eller Kopier.

Automatisk autofiltrering     Autofilter er som standard aktiveret i en tabel for at muliggøre effektiv sortering og filtrering af tabeldata.

Strukturerede referencer     Denne referencetype gør det muligt for dig at bruge tabelkolonneoverskriftsnavne i formler i stedet for cellereferencer, f.eks. A1 eller R1C1.

Totalrækker     I en totalrække kan du nu bruge brugerdefinerede formler og tekstemner.

Tabeltypografier     Du kan anvende en tabeltypografi til hurtigt at give dine tabeller professionel formatering i designerkvalitet. Hvis der er aktiveret en alternativ rækketypografi i en tabel, bevarer Excel den alternative typografiregel gennem handlinger, der normalt ville have ødelagt dette layout, f.eks. filtrering, skjule rækker eller manuel omarrangering af rækker og kolonner.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Nyt diagramdesign

Du kan bruge nye diagramværktøjer i Office Excel 2007 til let at oprette diagrammer med professionelt design, der formidler oplysninger effektivt. Det nye og moderne design af diagrammer, som er baseret på temaet, der er anvendt til din projektmappe, omfatter specialeffekter som 3D, gennemsigtighed og bløde skygger.

Den nye brugergrænseflade gør det let at gennemse de tilgængelige diagramtyper, så du kan oprette det helt rigtige diagram til dine data. Der findes mange foruddefinerede diagramtypografier og -layout, så du hurtigt kan anvende et flot format og medtage de ønskede oplysninger.

Visuelle diagramelementvælgere     Udover at bruge de hurtige layout og hurtige formater kan du nu bruge den nye brugergrænseflade til hurtigt at ændre alle elementer i diagrammet, så de præsenterer dine data bedst muligt. Med nogle få klik kan du tilføje eller fjerne titler, forklaringer, dataetiketter, trendlinjer og andre diagramelementer.

Moderne design med OfficeArt     Da diagrammer i Office Excel 2007 er oprettet med OfficeArt, kan du gøre næsten det samme med et diagram og dets elementer som med en OfficeArt-form. Du kan f.eks. tilføje en blød skygge eller en faceteffekt for at få et element til at træde frem eller bruge gennemsigtighed til at gøre elementer, der er delvist gemt i et diagramlayout, mere synlige. Du kan også bruge realistiske 3D-effekter.

Tydelige streger og skrifttyper     Streger i diagrammer vises, så de ser mindre ujævne ud. Der bruges desuden ClearType-skrifttyper til tekst for at forbedre læsbarheden.

Flere farver end nogen sinde før     Du kan let vælge mellem de foruddefinerede temafarver og variere deres farveintensiteter. Hvis du vil have større kontrol, kan du også tilføje dine egne farver ved at vælge mellem 16 millioner farver i dialogboksen Farver.

Diagramskabeloner     Med den nye brugergrænseflade er det meget lettere at gemme dine foretrukne diagrammer som diagramskabeloner.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Delte diagrammer

Bruge Excel-diagrammer i andre programmer     I Office 2007-version deles diagrammer mellem Excel, Word og PowerPoint. I stedet for at bruge de diagramfunktioner, der leveres af Microsoft Graph, omfatter Word og PowerPoint nu de effektive diagramfunktioner fra Excel. Da der bruges et Excel-regneark som diagramdataark i Word- og PowerPoint-diagrammer, deles Excels store funktionalitet, herunder brugen af formler, filtrering, sortering og muligheden for at sammenkæde et diagram med eksterne datakilder, f.eks. Microsoft SQL Server and Analysis Services (OLAP), så der sikres opdaterede oplysninger i diagrammet. Det Excel-regneark, der indeholder dataene til et diagram, kan gemmes i et Word-dokument eller en PowerPoint-præsentation eller i en separat fil for at reducere størrelsen af dokumenterne.

Kopiere diagrammer til andre programmer    Diagrammer kan let kopieres og indsættes mellem dokumenter eller fra et program til et andet. Når du kopierer et diagram fra Excel til Word eller PowerPoint, ændres det automatisk, så det passer til Word-dokumentet eller PowerPoint-præsentationen. Du kan dog også bevare Excel-diagramformatet. Dataene i Excel-regnearket kan integreres i Word-dokumentet eller PowerPoint-præsentationen, men du kan også lade dem blive i Excel-kildefilen.

Animere diagrammer i PowerPoint     I PowerPoint kan du meget lettere bruge animation til at fremhæve data i et Excel-baseret diagram. Du kan animere hele diagrammet eller forklaringen og akseetiketterne. I et kolonnediagram kan du endda animere enkelte kolonner for bedre at illustrere et bestemt punkt. Animationsfunktioner er lettere at finde, og du har meget mere styring. Du kan f.eks. foretage ændringer af individuelle animationstrin og bruge flere animationseffekter.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Brugervenlige pivottabeller

Det er meget lettere at bruge pivottabeller i Office Excel 2007 end i tidligere versioner af Excel. Med den nye pivottabelbrugergrænseflade er de oplysninger, du vil have vist om dine data, kun få klik væk. Det er ikke længere nødvendigt at trække data til placeringszoner, der ikke altid er lette at ramme. I stedet kan du blot markere de felter, du vil have vist på en ny pivottabelfeltliste.

Når du har oprettet en pivottabel, kan du drage fordel af de mange andre nye eller forbedrede funktioner til at summere, analysere og formatere dine pivottabeldata.

Bruge Fortryd i pivottabeller     Du kan nu fortryde de fleste handlinger, du udfører for at oprette eller omarrangere en pivottabel.

Plus- og minusindikatorer for detaljeniveau     Disse indikatorer angiver, om du kan vise eller skjule dele af pivottabellen for at få vist flere eller færre oplysninger.

Sortering og filtrering     Sortering kan nu udføres ved blot at markere et emne i den kolonne, du vil sortere, og bruge sorteringsknapperne. Du kan filtrere data ved hjælp af pivottabelfiltre, f.eks. datafiltre, etiketfiltre, værdifiltre og manuelle filtre.

Betinget formatering     Du kan anvende betinget formatering på en Office Excel 2007-pivottabel efter celle eller skæring af celler.

Typografi og layout af pivottabel     Som med Excel-tabeller og -diagrammer kan du hurtigt anvende en foruddefineret eller brugerdefineret typografi på en pivottabel. Det er desuden meget lettere at ændre layout af en pivottabel i den nye brugergrænseflade.

Pivotdiagrammer     Som det også gælder for pivottabeller, er det meget lettere at oprette pivotdiagrammer i den nye brugergrænseflade. Alle forbedringerne i filtrering er også tilgængelige i pivotdiagrammer. Når du opretter et pivotdiagram, er der specielle pivotdiagramværktøjer og kontekstmenuer tilgængelige, så du kan analysere dataene i diagrammet. Du kan også ændre layout, typografi og format af diagrammet eller dets elementer på samme måde som i et almindeligt diagram. I Office Excel 2007 bevares den diagramformatering, du anvender, når du foretager ændringer af pivotdiagrammet. Dette er en forbedring i forhold til tidligere versioner af Excel.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Hurtige forbindelser til eksterne data

I Office Excel 2007 er det ikke længere nødvendigt at kende server- eller databasenavnene på virksomhedsdatakilder. I stedet kan du bruge Hurtig start til at vælge på en liste over datakilder, som administratoren eller arbejdsgruppeeksperten har gjort tilgængelig for dig. Forbindelsesstyringen i Excel gør det muligt for dig at få vist alle forbindelser i en projektmappe og gør det lettere at genbruge en forbindelse eller erstatte en forbindelse med en anden.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Nye filformater

XML-baseret filformat     I 2007 Microsoft Office System introducerer Microsoft nye filformater til Word, Excel og PowerPoint. Disse filformater kaldes Office Open XML-formater. Disse nye filformater forenkler integration med eksterne datakilder og byder desuden på reducerede filstørrelser og forbedret datagendannelse. I Office Excel 2007 er standardformatet for en Excel-projektmappe det XML-baserede Office Excel 2007-filformat (.xlsx). Andre tilgængelige filformater er det XML-baserede Office Excel 2007-filformat med aktiverede makroer (.xlsm), Office Excel 2007-filformatet for en Excel-skabelon (.xltx) og Office Excel 2007-filformatet med aktiverede makroer af en Excel-skabelon (.xltm).

Binært Office Excel 2007-filformat     Udover de nye XML-baserede filformater, omfatter Office Excel 2007 også en binær version af det segmenterede og komprimerede filformat til store eller komplekse projektmapper. Dette filformat, det binære Office Excel 2007-filformat (eller BIFF12) (.xls), kan bruges for at opnå optimal ydeevne og bagudkompatibilitet.

Kompatibilitet med tidligere versioner af Excel     Du kan kontrollere en Office Excel 2007-projektmappe for at se, om den indeholder funktioner eller formatering, der ikke er kompatibel med en tidligere version af Excel, så du kan foretage de nødvendige ændringer og opnå bedre bagudkompatibilitet. I tidligere versioner af Excel kan du installere opdateringer og konverteringsprogrammer, der gør det lettere at åbne en Office Excel 2007-projektmappe, så du kan redigere den, gemme den og åbne den igen i Office Excel 2007 uden at miste nogen Office Excel 2007-specifikke funktioner.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Bedre udskrivning

Sidelayoutvisning     Udover visningerne Normal og Vis sideskift omfatter Office Excel 2007 visningen Sidelayout. Du kan bruge denne visning til at oprette et regneark, mens du holder øje med, hvordan det vil se ud på tryk. I denne visning kan du arbejde med indstillinger for sideoverskrifter, fodnoter og margen direkte i regnearket og placere objekter, f.eks. diagrammer eller former, nøjagtigt, hvor du vil have dem. Du har også let adgang til alle indstillinger for sideopsætning under fanen Sidelayout i den nye brugergrænseflade, så du hurtigt kan angive indstillinger, f.eks. sideretning. Det er let at se, hvad der udskrives på hver side, hvilket gør det lettere for dig at undgå flere udskrivningsforsøg og trunkerede data på udskrifterne.

Gemme i PDF- og XPS-format    Du kan kun gemme en PDF- eller XPS-fil fra et 2007 Microsoft Office System-program, når du har installeret et tilføjelsesprogram. Se Aktivere understøttelse af andre filformater, f.eks. PDF eller XPS for at få flere oplysninger.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Nye måder at dele dit arbejde

Bruge Excel Services til at dele dit arbejde     Hvis du har adgang til Excel Services, kan du bruge det til at dele dine Office Excel 2007-regnearksdata med andre, f.eks. ledere og andre i din virksomhed. I Office Excel 2007 kan du gemme en projektmappe på Excel Services og angive de regnearksdata, du vil have, at andre skal se. I en browser (browser: Software, der fortolker HTML-filer, formaterer dem til websider og viser dem. En webbrowser som f.eks. Windows Internet Explorer kan følge hyperlinks, overføre filer og afspille lyd- eller videofiler, der er indlejret på websider.) kan de derefter bruge Microsoft Office Excel Web Access til at få vist, analysere, udskrive og udtrække disse regnearksdata. De kan også oprette et statisk billede af dataene med regelmæssige intervaller eller efter behov.Office Excel Web Access gør det let at udføre handlinger, f.eks. at rulle, filtrere, sortere, vise diagrammer og bruge detaljevisning i pivottabeller. Du kan også forbinde webdelen Webadgang fra Excel med andre webdele for at få vist data på alternative måder. Med de rigtige tilladelser kan brugere af Webadgang fra Excel åbne en projektmappe i Office Excel 2007, så de kan bruge alle Excels effektive funktioner til at analysere og arbejde med dataene på deres egne computere, hvis de har installeret Excel.

Når denne metode bruges til at dele dit arbejde, sikrer du, at andre har adgang til én version af dataene på én placering, som du kan holde opdateret med de seneste oplysninger. Hvis du har brug for, at andre personer, f.eks. teammedlemmer, skal komme med kommentarer og opdaterede oplysninger, kan du dele en projektmappe på samme måde, som du gjorde i tidligere versioner af Excel, for at indsamle de nødvendige oplysninger, før du gemmer den på Excel Services.

Bruge Document Management Server    Excel Services kan integreres med Document Management Server for at oprette en valideringsproces i forbindelse med nye Excel-rapporter og arbejdsprocesser i forbindelse med projektmappeberegning, f.eks. en cellebaseret meddelelse eller en arbejdsproces baseret på en kompleks Excel-beregning. Du kan også bruge Document Management Server til at planlægge genberegning af en kompleks projektmappemodel om natten.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Hurtig adgang til flere skabeloner

I Office Excel 2007 kan du basere en ny projektmappe på en række skabeloner, der installeres med Excel, eller du kan hurtigt opnå adgang til og hente skabeloner på webstedet Microsoft Office Online.

Knappen Hent gratis prøveversion af Office 2007

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Excel 2007